Hvorfor kan kvinder ikke bare blive skilt? Nikah-ægteskaber i Danmark skaber dilemmaer

“Vi har haft en kvinde, hvis mand ville gifte sig med en anden. Han holder et bryllup, hvor han sender billeder til hende – og samtidig vil han ikke give hende den skilsmisse, som hun ønsker. Da hun endelig fik en islamisk skilsmisse uden hans samtykke, blev han rasende, og sendte dødstrusler til hende. Herefter gik hun med overfaldsalarm i tre måneder,” fortæller Kefa Abu Ras, der er frivilligchef og medstifter af organisationen Søstre mod vold og kontrol.

Dette er ikke en enestående sag. 47 gange om året i gennemsnit er organisationen i kontakt med kvinder, hvor fastholdelse i et islamisk ægteskab er en del af problemstillingen. Et ægteskab, der kun eksisterer i religiøs forstand, og som ikke er juridisk gældende efter dansk lovgivning.

Nikah 

Nikah er det muslimske bryllupsritual, og det er en kontrakt, som ægteparret indgår med hinanden. Kontrakten indeholder regler, som skal være opfyldt, og her er medgiften et vigtigt punkt, som er den brudegave, der forsikrer kvinden økonomisk, hvis manden forlader hende. Hvis kvinden vil skilles, skal hun betale den tilbage.

Nikah-kontrakten anses som en aftale, der er beseglet af Gud, og derved ikke kan brydes statsligt. 

“I Danmark er der ikke instanser, der kan opløse et islamisk ægteskab. Så i tilfælde af, at en kvinde er blevet gift, og ikke fået skrevet ind i kontrakten, at hun har ligeret til skilsmisse - så kan hun stå i den situation, hvor manden nægter hende en skilsmisse,” fortæller Kasper Mathiesen, der er imam og islamolog.

Et stadig udbredt problem 

Søstre mod vold og kontrol står til rådighed for de kvinder, som sidder i en klemme, hvor hverken deres religion eller dansk retssamfund kan hjælpe dem. 

“Vi oplyser kvinderne om, at det er strafbart, at deres mand fastholder dem i ægteskabet. Alene den viden er noget, som kvinderne kan bruge i den samtale, de har med deres mand. De kan sige, at det er deres ret i Danmark,” fortæller Signe Bache, som er direktør i Søstre mod vold og kontrol.

I organisationen Exitcirklen, lancerede de i 2021 en indsats, som blandt andet har til formål at oplyse kvinder, som er fastholdte i Nikah-ægteskaber. Her berettes det, at man siden indsatsens start, har modtaget 162 henvendelser vedrørende fastholdelse i nikah-ægteskaber. 

Forhindring af fastholdelse 

For at imødekomme blandt andet problematikken med fastholdelse i religiøst ægteskab, blev der i marts 2021 indført stramninger af straffeloven. De har til hensigt at sikre ligeværdige ægteskaber.

Virkelighedstro eller ej 

Jesper Petersen har i tre år forsket i islamiske, parallelle retspraksisser i Danmark. Han påpeger, at man ikke kan retsforfølge ægtemændene, da nuværende lovgivning ikke er virkelighedstro. 

“Det forskningen peger på er, at muslimske kvinder ikke har de rettigheder til skilsmisse, som den danske lovgivning foreskriver, i praksis,” udtaler Petersen.

Han peger på, at man i stedet bør ulovliggøre nogle af de ‘parallelle retslige processer’, så kvinderne kan få rettigheder, som er mindre virkelighedsfjerne. 

“Vi møder hundredvis af de her kvinder ude i felten. Hvis man kigger på den danske lovgivning, så kan den ikke bruges til noget. Den varetager ikke kvinders interesser, og dem der gerne vil anmelde, får at vide af politiet, at det ikke er ulovligt.” 

Frihed eller fængsel 

Et Nikah-ægteskab har en række følger, hvis en kvinde ønsker skilsmisse og manden ikke accepterer dette: 

“Konsekvenserne når kvinderne er fastholdt i ægteskab er, at de ikke har friheden til for eksempel at gifte sig igen. Så længe de ikke har en islamisk skilsmisse, kan de ikke rejse tilbage til deres hjemland, fordi de risikerer at blive fængslet. Derudover risikerer kvinderne, at deres børn bliver taget fra dem,” fortæller Kefa Abu Ras fra Søstre mod vold og kontrol. 

Hvis en kvinde vil skilles fra sin mand, indenfor Nikah-ægteskabet, skal medgiften, som hun modtog ved indgåelse af pagten, betales tilbage. 

“Ved nogle kvinder oplever vi, at det er et større beløb, end det var ved brylluppet. Mændene kan bruge det som en forhandling og afpresning.” fortæller Abu Ras, som påpeger, at det kan gøre det umuligt for kvinden at tilbagebetale. 

“Nogle siger ‘jamen, det er jo bare et religiøst ægteskab, som ikke er juridisk gældende i Danmark – hvorfor kan du ikke bare være ligeglad?’ men det kan hun jo ikke, hvis hun ikke selv føler sig fri. Hvis hun ikke får den skilsmisse, kan hun jo ikke gifte sig igen inden for Islam,” fortæller Signe Bache. 

En lus mellem to negle 

'Faskh' giver et islamisk råd mulighed for at gå udenom manden og ophæve ægteskabet. Dette har vi dog ikke i Danmark, og derfor er der nogle imamer, som ophæver ægteskaberne alligevel, og det giver, ifølge Kasper Mathiesen, problemer.

“Alle imamer jeg kender, vil ikke gøre det. Man har ingen backup som politi eller familieretshus. Du træder ind i en situation, som imam, hvor du risikerer, at der kan komme nogen og overfalde dig, fordi du ikke har hørt mandens udlægning af sagen,” udtaler Mathiesen. 

Mathiesen forklarer, at der er risiko forbundet med at undgå mandens accept til skilsmisse. Imamen står overfor manden og dennes familie, hvilket kan skabe store problemer, da børn og følelser ofte er indblandet. 

“Jeg har kolleger, som har været ude for, at der står en forsmået ægtefælle og sine brødre, som er sure og står på hans private adresse. Der står du alene, ingen rygdækning eller autoritet. Det er derfor, at imamer ikke træder ind i det,” fortæller Mathiesen.

Overset mellemvej 

For at undgå at blive sat imellem parret som imam, er Kasper Mathiesen og kolleger ved Dansk Islamisk Center, begyndt at sætte krav overfor par, som skal indgå et Nikah. Her skal der nu stå, at parret har lige ret til skilsmisse Dette hedder i islamisk sammenhæng ‘tafweed talaaq’ oversat til ‘videregivet/overgivet ret til skilsmisse’.

“På den ene side, har vi skrevet i kontrakten, at kvinden har fuld skilsmisseret, og på den anden side opfordrer vi kraftigt til, at medgiften ikke er særligt meget. Det skal være et symbolsk beløb, så kvinden ikke kan snyde. Så er der ikke nogen, der har rigtig meget på spil,” fortæller Mathiesen. 

Kasper Mathiesen har det seneste stykke tid praktiseret og opfordret par til at sætte sig ind i ‘tafweed talaaq’, men ikke mange kender til begrebet, og at det egentlig er muligt at give kvinden ligeret som manden i et Nikah.

“Det tog lang tid for mig i starten at tro på det. Jeg skulle selv ind og finde den arabiske tekst og læse det. Jeg vidste det simpelthen ikke,” fortæller Mathiesen. 

Kasper Mathiesen tror ikke på nuværende tidspunkt, at alle imamer vil indføre tafweed talaaq. 

“Måske kan man mobilisere det, men for mange imamer vil det kræve, at de skal forstå det først. De skal forstå, hvorfor det kan være muligt at gøre det,” siger Mathiesen og uddyber, at ikke alle islamiske retsskoler accepterer fænomenet tafweed talaaq.

På kanten af friheden 

Forsker, Jesper Petersen, mener, at der skal indføres yderligere ændringer i straffeloven, for at den bliver tilstrækkeligt virkelighedstro. Så vil muslimske kvinder, ifølge Petersen, få de rettigheder, som den danske lovgivning foreskriver – og som de ikke har nu: 

“Taget i betragtning af, at man fra politisk side ønsker at styrke muslimske rettigheder, så vil det for mig klinge lidt hult, hvis man ikke agerer, når der bliver serveret noget på et sølvfad,” fortæller Petersen, som mener, at nogle af forslagene vil blive indført. 

Men han er heller ikke i tvivl om, at indførslen af forslagene vil betyde en begrænsning i religionsfriheden. 

Eva Maria Lassen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, er enig i, at nogle af anbefalingerne vil begrænse religionsfriheden, men omvendt mener hun også, at det i nogle tilfælde er legitimt at gå ind og begrænse friheden, hvis nogen bliver tvunget til noget – det er i overensstemmelse med menneskerettigheden. 

“Nogle steder kan man begrænse religionsfriheden – men det er ikke det nødvendigvis det samme som en krænkelse. Det skal have et legitimt formål, som er nødvendigt og proportionelt,” fortæller Lassen, som også slår fast, at hun ikke kan sige noget endeligt, før der er udformet konkrete lovforslag.

Brug lovgivningen 

Kefa Abu Ras og Signe Bache mener, at løsningen på fastholdelse i Nikah allerede findes i den stramning af lovgivningen, der blev indført i 2021, og at den lovgivning skal bruges: 

“Det kommer vi også til at sætte fokus på til næste år - vi skal bruge den her lovgivning, som vi efter fire år stadig ikke har set effekten af,” fortæller Abu Ras. De mener, at justitsministeriet skal afsætte ressourcer ude i politiet. 

De ønsker også, at imamerne fra de anerkendte trossamfund i højere grad skal være deres ansvar bevidst. 

“Når man er et anerkendt trossamfund, følger der en masse privilegier med – og dem har man et ansvar overfor. Så kan det ikke nytte noget, at man har parallelle retspraksisser,” fortæller Bache.

Fastholdelsen svækkes 

Anika Liversage, der er seniorforsker for VIVE og beskæftiger sig med etniske minoriteters familieliv, mener, at der sker et naturligt fald i tilfælde af fastholdelse i islamiske ægteskaber. 

Ved interviews oplever hun tydeligt, at det er første generation indvandre, der har de største problemer, og veluddannede efterkommerkvinder udfordrer derimod forståelsen af, at det er manden i forholdet, der bestemmer. 

“Det bliver en kamp om den sociale konstruktion, og der er noget, der rykker sig her. I det øjeblik, hvor miljøet indser, at det ikke nytter noget, og folk jo skal videre i deres liv, så begynder fastholdelsen at svækkes,” fortæller Liversage, men fastslår også, at hun trods alt ikke kan spå om fremtiden.