Hvorfor kan vi ikke “bare” forbyde sociale medier for børn?

"Hvordan kan vi tillade, at noget finder sted, som ikke er reguleret? Det svarer til at 48% af alle 10-årige rendte fulde rundt i gaden, og alle så igennem fingrene med det."

Sådan lyder det fra Imran Rashid, speciallæge i almen medicin, og hovedstiller af et nyt borgerforslag.

De 48 procent, Imran Rashid omtaler, er de børn, der ifølge en undersøgelse fra Børns Vilkår, allerede før de er fyldt 10 år, begår sig på sociale medier.

Det vil Imran Rashid gøre op med. Han har stillet et borgerforslag, der har passeret 50.000 underskrifter. Borgerforslaget går ud på, at børn under 18 år ikke skal have adgang til sociale medier, der anvender personaliserede algoritmisk dataudnyttelse

I Australien har man netop vedtaget en lov om forbud mod, at børn under 16 år begår sig på sociale medier, men hvordan er udsigterne for, at en sådan lov ville kunne udformes her i Danmark?

Sociale medier er ikke for børn

Grunden til, at Imran Rashid sammen med sine tre medstillere har stillet borgerforslaget, er, at han mener, markedet for platformene er totalt ureguleret.

"Lige nu svarer reglerne inden for sociale medier til, at alle fartgrænser er der, men at man ingen bøder får, hvis man kører for stærkt.”

Og lige præcis sociale medier må ikke være ureguleret, for de er i følge Imran Rashid skadelige.

"Vi ved, at alle sociale medier i dag opererer på de samme mekanismer, som der er på et kasino. Du må ikke spilde hele din børneopsparing på et Kasino. Men du må gå ind på Snapchat, og spilde hele din barndom der imod din egen vilje. Ingen lægger en plan om at skulle bruge 5,6,7,8,10 timer på de her platforme, men alligevel er det noget der sker."

Ph.d. Psykolog Morten Fenger har også i mange år været imod sociale medier og har tidligere forsket på området.

"Vi ved som forskere, at sindet ikke kan tåle den monstrøse påvirkning, der er fra sociale medier, som kaprer ens bevidsthed. Jo tidligere det sker, jo værre er det for hjernen.” 

Ugeskrift for læger skriver også i en artikel, at man nu har fundet en statistisk sammenhæng mellem højt skærmforbrug og dårligt mentalt helbred. Derudover fortæller en rapport fra U.S. Surgeon General, at højt forbrug af sociale medier har vist sammenhæng mellem dårlig søvnkvalitet, nedsat søvnvarighed, søvnbesvær og depression blandt unge.

På den danske scene viser analyser fra både fra Børns Vilkår og Red Barnet, at børn selv fortæller, at de har ubehagelige oplevelser på sociale medier, der fylder for dem.

Digital Service Act – et høringssvar fra Medierådet

EU´s nye Digital Service Act, der er trådt i kraft i 2024, er netop til for at skabe nogle rammer for aktivitet på sociale medier.

 I Medierådet for børn og unge har man i et høringssvar til forordningen udtrykt et ønske om, at det ikke skal være tech-virksomhederne, men Kommissionen i samarbejde med aktører i medlemslandene, der definerer grænserne for, hvad der er børns bedste i den digitale verden.

I Medierådet ser man også gerne, at der skal være aldersgrænser, og at tjenesterne bliver alderstilpassede.

"Det jeg i virkeligheden gerne så, det er, at der bliver standardindstillinger efter børnenes behov, så det åbne digitale rum bliver på børnenes præmisser, og så hvis man vil søge alt muligt andet frem, så skal man være voksen, og så er det et tilvalg.”

Sådan forklarer Sara Sofie Thiele, specialkonsulent i Medierådets Sekretariat det. Hun tror ikke på at tjenesterne, uden hård håndhævelse af DSA og anden lov, kommer til at følge de regler, der er gældende på området. Hun er enig med Imran Rashid i, at der skal noget mere konkret lovgivning til.

"Ja, jeg er helt enig i, at der skal ske noget, og der skal ske noget drastisk, og hvilke midler der så er de mest hensigtsmæssige, det synes jeg er dem, der sikrer, at børn ikke får adgang til noget, der skadeligt for dem, som de gør i dag, og at tjenesterne bliver alderstilpasset."

EU-lovgivning står i vejen

Digitaliseringsminister Caroline Stage har i en artikel til DR henvist til, at en dansk aldersgrænse ved lov ikke vil kunne lade sig gøre inden for EU´s rammer.

Stage henviser ikke til konkret lovgivning, men den EU-lovgivning, der kunne stå i vejen for en dansk lov om aldersgrænser, ville først og fremmest være EU´s charter om grundlæggende rettigheder. Heri står specifikt om børns rettigheder at;

“...de kan frit udtrykke deres synspunkter. Der tages hensyn hertil i forhold, der vedrører dem, i overensstemmelse med deres alder og modenhed.”

Spørger man Sten Schaumburg-Müller, professor ved juridisk institut på SDU, er det især vigtigt at tage hensyn til charterets artikel om ytrings – og informationsfrihed.

"Det er et indgreb i informationsfriheden. Og det er jo et meget omfattende indgreb at sige, at børn overhovedet ikke må være på sociale medier."

“Når man fortolker EU-lovgivning, skal man fortolke direktiver ift. forordninger og chartret”

Fortæller Tanja Kammersgaard, der er er lektor ved juridisk institut AAU. Det er altså vigtigt, når man kigger efter huller i anden EU-lovgivning, at det altid skal ses i forhold til netop EU´s charter om grundlæggende rettigheder.

Datasamtykke eller kontrakt?

Man kunne påtænke om GDPR ikke også ville spille en rolle i forbindelse med lovgivning på området. I artikel 8 kan man nemlig læse om, hvornår et barn kan give samtykke til behandling af personoplysninger.

Men efter et interview med Tanja Kammersgaard vendte hun tilbage på mail og opklarede, at GDPR kun handler om, når behandlingen af personoplysninger sker på baggrund af et samtykke. En del af behandlingen på de sociale medier beror på samtykke, det gælder særligt det, der omhandler personificerede reklamer. Mens det at oprette en profil anses for at indgå en kontrakt.

Når det er kontrakt, der bruges som behandlingsgrundlag, for at oprette en profil på sociale medier, så følger det af værgemålslovens, at børn og unge under 18 år er mindreårige og dermed umyndige.

Børn kan altså ikke på egen hånd indgå den kontrakt, som oprettelse af en profil er. Dog fremgår det af forældreansvarsloven, at forældre kan indgå kontrakt på barnets vegne, hvis det er i barnets interesse. Derfor må forældre gerne lave profiler for deres børn.

Og når man først er på de sociale medier, så kan man nævne datasamtykke.

Står EU egentlig i vejen?

Og det er netop et hul i lovgivningen, som stillerne af borgerforslaget håber kunne være udslagsgivende for en vedtagelse af borgerforslaget.

I præamblen til DSA står der, at medlemsstaterne ikke må lave national lovgivning på området, da man i EU ønsker, at alle landende har en ens lovgivning på området indenfor sociale medier.

Men som undtagelse står der også;

Det betyder, at man gerne må fortolke artikel 3 i direktivet 2000/31/EF - bedre kend som E-handelsdirektivet, som gældende. Også selvom forordninger, som DSA, vejes højere end direktiver.

I artikel 3 i E-handelsdirektivet står der, at man må begrænse adgangen til samfundsinformationstjenester, herunder sociale medier, hvis det er nødvendigt for eksempelvis at beskytte mindreårige, folkesundheden og/eller forbrugerne.

Det kunne man derfor fortolke sådan, at hvis man i Danmark vurderede et socialt medie som skadeligt for mindreårige, så måtte man forbyde dem det, så de bliver beskyttet.

Fremtiden for en lov om unge på sociale medier

Det er på baggrund af undtagelsen nævnt i præamblen til DSA, at Imran Rashid håber at kunne komme igennem med sit borgerforslag.

"Hvis hensynet til børn og unge vejer tungt, og man har en begrundet mistanke om et forsigtighedsprincip, hvor man gerne vil forhindre skade på børn og unge, så er det værd at prøve den vinkel af."

Lyder det fra Imran Rashid, som håber, at hensynet til børn og unge netop vil blive anset som tungtvejende nok. Han ønsker sig, at bevisbyrden flyttes til tech-virksomhederne fremfor befolkningen.

Hvad angår, om der er mulighed for en fremtid med en lovgivning, som i borgerforslaget, siger Tanja Kammersgaard:

“Det er op til dem, der vil ændre lovgivningen, at dokumentere, at de har været inde og kigge på grundlæggende rettigheder. Alle de rettigheder, der ville indskrænkes ved et forbud, skal så vejes op mod, den skadevirkning sociale medier har.”

Hun ser også, at man muligvis kan fortolke undtagelsen i præamblen til DSA til lovforslagets fordel:

“Der er en mulighed for lovgivning, men spørgsmålet står stadig åbent om, hvordan EU-domstolen vil fortolke det her.”

Sten Schaumburg-Müllers vurdering er, at det vil være svært at skulle indskrænke de grundlæggende rettigheder, og at vedtagelse af borgerforslaget derfor bliver på kant med EU-lovgivningen.

“Det er et ret stort indgreb, kan man sige. Og det skal jo være proportionalt og nødvendigt. Det er muligt, at det vil komme igennem, men jeg er virkelig skeptisk. Jo længere ned man kommer i aldersgrænse, jo mindre indgribende vil det være”.

Vi har forsøgt at kontakte digitaliseringsministeren og samtlige retsordførere i folketinget vedrørende det mulige hul i lovgivningen, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Digitaliseringsminister Caroline Stage, har dog i november udtalt til DR, at hun vil “presse citronen så meget som meget som muligt.” angående en eventuel lovgivning på området. Og når Danmark til næste år har EU-formandskabet, bliver der måske anledning til dette.