Hvorfor trender Scientology speedruns? Ekspert kalder det “en generationsfuckfinger”
Den 15. maj mødte over 100 unge mennesker op foran Scientologys-kirken i København. Hvad foregår der egentlig i ungdommens onlinefællesskaber, og hvorfor har de en helt anden forståelse for, hvad der kan gå viralt?
I fremtiden vil alle være berømte i femten minutter.
Sådan sagde Andy Warhol til Time Magasin i 1967, og noget tyder på at han til dels havde ret. Den 15. maj var første gang et større dansk bud på et “Scientology speedrun” fandt sted.
Nærmest en virkelighedsmanifestation af “brain-rot”. En trend, hvor folk samles og prøver at bryde ind i Scientologys kirker iklædt minionskostumer, Naruto dragter og Lidl trøjer for at finde Tom Cruise i baglokalerne.
Kirkens infrastruktur skal kortlægges og deres hemmeligheder deles til resten af verden på TikTok i jagten på visninger.
I den danske pendant blev dørene til bygningen lukket og stærkt bemandet af Scientologys folk, og de fremmødte kom ikke ind.
Hvis du sidder tilbage med flere spørgsmål end svar, så har trenden måske opnået sit formål. Ifølge PhD-stipendat og ekspert i digital ungdomskultur Katrine Krogh Pedersen handler trenden netop om “at skabe et what-the-fuck-moment”, et moment “yngre generationer forstår intuitivt.”
Memetisk deltagelse
Katrine Krogh Pedersen forsker i unges online-kultur, og særligt på det som hun kalder memetisk deltagelseskultur, noget hun beskriver som “et økosystem, hvor der altid er et potentiale for at gå viralt”. Memetisk referer i denne sammenhæng til memes; et internetbegreb for billeder, videoer og fænomener, der spredes online.
I den memetiske deltagelseskultur forbruger man ifølge Pedersen ikke bare indhold,men deltager aktivt i onlinefortællingerne ved at kopiere og videreudvikle indhold. Det skaber ifølge Pedersen et økosystem, hvor “man aldrig helt kan nå ind til kernen af, hvad det er.”
Visninger og opmærksomhed
Oscar Mortensen, som var til stede den 15. maj på Nytorv i København til det planlagte speedrun, var dukket op, fordi han havde set trenden på TikTok, og gerne ville se “om nogle rent faktisk gør det.”
“Jeg synes, at det ser meget sjovt ud, men det er også rimelig dumt og fjollet. Det har ikke rigtig nogen mening.”
Oscar tænkte ikke, at der lå et større ideologisk projekt bag fremmødet, men tænkte, at folk var mødt op, “for at få opmærksomhed. Deres ten minutes of fame.”
Generation Z
Ifølge Maia Kahlke Lorentzen, ekspert i digitale medier fra foreningen Cybernauterne, er denne virale trend ikke afgrænset til den digitale verden, men fortsætter ud i den fysiske. Hun beskriver det som “en sjov ting for folk at deltage i, fordi det er en del af generations Z og Alfas kulturelle liv “.
På den måde bliver TikTok ikke bare noget man ser på skærmen - man kan altså fysisk “udøve det virale moment offline”, forklarer hun.
TikToks algoritmer gør det også muligt, “for almindelige mennesker at starte en trend.”
Lorentzen forklarer, at “hvis du gerne vil gå viralt og være med, så skal du tappe ind i nogle trends.”
Pedersen peger samtidig på, at unge i dag har en intuitiv forståelse af dynamikken:
“De ved godt, at ting kan rulle. De forstår ting memetisk.”
“If you know, you know”
Generationskløften er særligt stor på TikTok. En 2025 rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at næsten halvdelen af de danske 8-25-årige var på platformen, mens kun fire procent af deres forældre var. Anderledes ser det ud på f.eks. Instagram, hvor halvdelen af forældrene er på mediet.
Pedersen beskriver det som, at “TikTok-generationen er i gang med at definere sit generationssoundtrack”.
Memet fungerer som en “if you know, you know” -kode, forklarer Pedersen, hvor tilhørsforhold ikke forklares, men genkendes.
“Jeg ser det som generationsfuckfinger fra en ung generation, der gerne vil have en stemme.”
En modstand mod dem, der ikke forstår referencerne og dermed står udenfor fællesskabet - typisk forældre, lærere og andre autoriteter.
Så næste gang du hører et ungt menneske fortælle om Scientology Speedrun eller sige “What the Sigma, Sigma Boy” til sine uvidende forældre, så er det måske ikke kun et udtryk for en doven, brain-rot generation, men snarere en generation, der forstår, hvordan man tapper ind i økosystemet og opnår fremtidens 15 minutters berømthed.
Foto: Celia Bak-Thomsen
