I en lille båd, der slet ikke gynger, står 23 personer og fisker efter fladfisk: kontrasternes dag på Øresund

”HC! Hvor fanden er det du ligger? Hvordan kan det lade sig gøre at fange det her?”

En fisker står ude på stævnen og holder sin line oppe med den seneste fangst. Et bundt af muslinger har sat sig fast på krogen, og de andre fiskere griner ad usandsynligheden. ”Har du sat fritter over? Det er lige til en omgang Moules!” udbryder en anden fisker. HC, der er skipper på kutteren, griner til mændene, og går så ned og stiller sig til rette på styrbord, hvor hans egen fiskestang venter på ham.

Spar Lystfiskeri er rederiet, der står bag dagens tur. De sejler fra Lautrupskaj ved Svanemøllen i København, og de forventer at sejle ud på 9 meters dybde, hvor de fremmødte fiskere skal fiske efter fladfisk de næste seks timer. Udover HC, består besætningen af bedstemanden Hylle, der står for at lave mad og hjælpe dem, der har lejet grej.

I de tidlige morgentimer på havnen, er der en tydelig kontrast blandt de fremmødte. Dem, der er ankommet tidligere, og som målrettet har fundet sig til plads ved rælingen, som var det en olympisk sport at sikre de gode pladser. De har fleecetrøjer på af mærket Patagonia og store flyverdragter, der tydeligvis har overlevet et par fisketure før. De rutinerede. Og så er der dem, der forsigtigt træder ombord, som om, de er usikre på, om de er det rigtige sted. De urutinerede. I denne gruppe tilhører en ung fyr, der træder ombord iført Burberry-jakke og en Louis Vuitton-taske hængende over skulderen.

De sidste der stiger ombord er et ungt svensktalende par. Ligesom fyren i Burberry-jakken, skriger deres beklædning ikke ligefrem rutineret lystfisker. De har lejet fiskestænger, der allerede står klar til dem.

Lystfiskeri – en af de store danske aktiviteter

Lystfiskeri er fortsat en af de mest populære friluftsaktiviteter i Danmark. En rapport fra 2024 af Dansk Lystfiskeri og Den nationale strategi for lystfisker estimerer, at der er cirka 567.900 lystfiskere i landet – altså personer, der én eller flere gange om året fisker.

Ferien i København afsluttes med en tur på Sundet

På styrbord har det svensktalende par fundet sig til rette med fiskestængerne. De har de sidste 8 dage været på ferie i København, og har valgt at bruge den sidste dag på Øby.

Martha ”Nate” Chatzisavva er 26 år og kommer fra Grækenland. Hun flyttede til Sverige for 6 måneder siden, for at være sammen med hendes kæreste, Ejgild. Nu arbejder hun som engelsk- og spansklærer på en skole i det nordlige Sverige.

Det er første gang, at hun er med på en fiskekutter. Hun har fisket få gange i hjemlandet, men dog kun med line, så fiskestangen er også uvant for hende.

Nate fortæller på engelsk, at parret har valgt at bruge deres sidste feriedag herude, fordi de synes, at det indkapsler den danske kultur at tage ud at fiske. Undervejs på ferien har de nemlig lagt mærke til, at fiskeri er en stor del, af den danske kultur.

”Vi ville gerne opleve kulturen. Der er mange fisk i København; alle spiser fisk, alle tager ud og fisker. Så vi antog, at fiskeri er en ret dansk aktivitet.”

Vender man sig 90 grader til venstre, står de rutinerede stadig ude på stævnen. De fortæller, at turen for dem handler om fællesskabet. De er syv kollegaer, der i mange år har haft en fiskeklub. De tager normalt øl med, og får sig nogle grin undervejs. Det er også en måde af afstresse; herude er der ingenting der kan forstyrre dem.

 Ændringer i markedet

Ifølge HC og Hylle, er der sket en ændring af de typer, som træder ombord på deres kutter. Hvor markedet førhen primært bestod af hardcore, nærmest professionelle lystfiskere, er der nu mange flere nyfiskere på kutteren. Børnefamilier, hvor ungerne fanger deres første fisk ombord, unge par, der har fået en idé om at starte en ny hobby sammen og forretningsmænd i en midtvejskrise.

”Det er jo det døde hav”

På styrbord står to midaldrende fiskere og snakker. De har begge fisket siden de var børn.

”Det er jo det døde hav” joker den ene. De har endnu ikke fanget noget, på de 2 minutter, der er gået, siden HC ringede med klokken for at signalere, at de nu har ramt 9 meter.

Der er ingen vind, og havoverfladen ligger stille, som var det et betongulv. Alligevel bliver manden søsyg, da Oslofærgen sejler forbi, og får båden til at vippe. Han må holde en pause, men fisker derimod en hjemmesmurt rugbrødsmad op ad tasken.

På den modsatte side af båden begynder familiefaren Johannes pludseligt at juble højlydt. 5-årige Caroline har lige fanget sin første fisk.

”Der er en! Du har fanget en, Caroline!”

Caroline griner. Hun er tydeligvis stolt over at have fanget skrubben. Udvekslingen får samtlige af de øvrige fiskere til at smile. Der havde inden da været helt stille ombord, så alle har været vidne til reaktionen.

Kontrasterne udviskes

Ding ding ding. Skipper ringer på klokken, denne gang indikerer lyden, at turen er slut. Han sætter kurs mod havnen. Det er slut med at drive rundt ude på Sundet med en pilsner i snor.

På stævnen bliver to slidte træborde slået ud. Her kan man rense og klargøre fangsten. Johannes skærer hovederne af de fisk, familien har fanget. Imens har en af de rutinerede fiskere løftet Johannes’ seksårige søn, Gabriel, op, så han kan kigge med.

Under sejlturen tilbage til Svanemøllen havn, er kontrasterne er ikke længere så tydelige. De rutinerede og urutinerede er ikke længere to separate grupper. Alle er på fornavn med hinanden, da de rutinerede hjælper nybegynderne med at sikre, at fiskene bliver renset ordentligt, inden båden lægger til i havn.