I kampen mellem hygge og samvær bliver det remis: Kom med til skak på Altanen

Spillene er sat op. Fire borde og otte skakbrætter med tilhørende farvede plastikstole står klar på Altanen i Dokk1. Ole Thiesen står og spejder ud over det åbne rum af betonelementer. Der er masser af liv i huset, men ingen der spiller skak. Ole ved at der nok skal komme nogen. Det gør der altid.

”Vi har få faste spillere som altid kommer, men oftest dukker der også nogle nye op,” siger Ole. Netop der træder Jens Skjold Jensen op ad trapperne. Han er en rutineret skakspiller, og kommer hver fredag for en snak og et par partier. Han og Ole trækker lod om starten, så spillet kan begynde. 

Alle kender til skak 

Skak er et universelt spil, som alle kender eller i hvert fald kan lære. Ole lærte det som dreng og har siden holdt det ved lige. I nogle perioder mere end andre, men har man først lært det, lægger man det ikke helt fra sig igen, mener han. Ole spiller også skak i sin fritid, hvor han bruger onlineplatformen Lichess. Her kan man spille og chatte med folk fra hele verden. Han synes dog ikke, det kan måle sig med et rigtigt parti med kammeraterne på Altanen. 

I næste nu melder en ældre herre i gul trøje sin ankomst. Ole er lynhurtig til at byde ham velkommen og overlade ham sin plads. Han spiller nemlig aldrig, hvis der er ulige antal.

”De her brikker vil jeg sgu ikke overtage,” siger han. Ole smiler og indrømmer, at han var kommet lidt i knibe. 

Hyggen er altafgørende 

Selvom der er larm fra børnebiblioteket bagved, unge stemmer til sprogarrangement og utallige studiegrupper som forstyrrer stilheden, er det ikke et problem at holde fokus. Der bliver ikke sagt noget. Hver hjernecelle koncentrerer sig om at udmanøvrere sin modstander.

”Uha Jens, det træk må jeg gøre om,” siger manden i den gule trøje. Jens nikker, mens han klør sit modermærke på kinden. Større er vinderlysten heller ikke. Det vigtigste er, at man hygger sig.

Anderledes samvær 

Dagens tredje deltager sætter sig ved bordet. John Korterman er pensioneret grafisk designer og kommer primært for samværet med de andre. Han kommer regelmæssigt, men er ikke en del af tapetet som Ole og Jens. De griner, mens Ole igen sætter sig til rette med den nye makker. I sin tid som skakspiller på Dokk1 har John både spillet mod en dame fra Hviderusland, og en tysk far der skulle have et afbræk fra børnepasningen.

“Der kommer jo en del turister her til stedet, som nogle gange falder over os, og gerne vil have et hurtigt spil. Det er en nem måde at mødes på, også fordi man ikke behøver sige så meget”.

Manden i den gule trøje sidder med hænderne i panden. Tænker så det knager. Lægger kongen på brættet og giver fortabt. Jens er begejstret.

“Nu var han satme så flink at lade mig vinde,” siger han på klingende aarhusiansk. “Vi spiller igen,” bliver der sagt. Det er ikke et tilbud, sådan er det bare. 

Den næste skakgeneration 

Syv unge mennesker stormer op på Altanen med en lærer i hælene. Deres hoodies, durags og nye sneakers blender ikke ligefrem ind blandt de øvrige spillere. Men de kommer fra FGU Aarhus og er der ligeledes for at spille skak. FGU er et forberedende grundkursus til en ungdomsuddannelse eller job. De kommer hver uge, men ikke altid med de samme elever. Der er flere nationaliteter i klassen, så spillene foregår sjældent på dansk. Regelsættet sidder ikke indprentet i alle de unge hoveder, men det gør ikke så meget. De hjemmelavede retningslinjer er sjove at spille efter, selvom det er kilde til en del diskussioner.

“Kan jeg rykke sådan her?” bliver der spurgt. “Neeeej!” råber modspilleren.

Precious, scroller lidt ugideligt på sin telefon, mens han venter på sin modspillers træk. Han er 17 år og har afrikansk popmusik med Sarz og Lojay i sine airpods.

“Jeg har fået en god start med en sejr i første kamp, så nu er jeg klar til næste spil.” 

Han er med på Altanen for første gang og har aldrig spillet før. Sejren i første spil har uden tvivl højnet entusiasmen, for nu er mobilen røget i lommen, og kun den ene airpod sidder stadig i øret.

Skak som fælles grundlag 

I den anden ende sidder Amin og Ruslan. De hævder at være til skak under tvang, men ligner nogen der hygger sig. De griner, og snakker om hvorvidt de egentlig spiller efter reglerne. De er efter eget udsagn ikke lysende skaktalenter, men nu har de fået hver sin mentor bag sig i form af klassens to bedste spillere. Engelsk er det tætteste, de kommer på et fælles sprog, så det bliver brugt til instrukser til spillerne og stikpiller til modstanderen. Precious er smuttet ned for at se til efter at være endt i vanskeligheder i sit eget spil. Der står de så. Fem drenge fra tre kontinenter med skak som fælles grundlag. 

Klokken 12:04 skal FGU-klassen nå en letbane, og til en vis irritation må spillet stoppes inden der findes en vinder.

“Det er altid træls at måtte stoppe midt i et godt parti,” siger Ole. “Men I er jo meget velkomne næste fredag også,” tilføjer han. “Jamen, vi kommer helt sikkert igen” lyder det fra læreren.