INFORMATIONS-OVERLOAD! Et overfyldt mediebillede skader unges demokratiske selvtillid

”Jeg får ret ofte mine nyheder fra sociale medier, og jeg tror nok lidt for meget på dem – desværre,” siger 21-årige Camilla, mens hun demonstrativt holder sin iPhone i vejret. 

Hun beskriver, at hun ofte ser en overskrift, tænker “hold da op!” og sender den videre til en ven uden selv at gå i dybden med emnet. Hun er dermed opdateret, men på en måde, der ikke altid føles tilstrækkelig. Denne følelse deler hun med mange fra sin generation.

Lav demokratisk selvtillid

Dansk Ungdoms Fællesråd laver hvert år en analyse af, hvordan det går med unges demokratiske deltagelse i Danmark. I Demokratianalysen 2025 kan man se, at hele 52% af unge døjer med lav demokratisk selvtillid. Samtidig viser analysen, at unge i høj grad har stærke holdninger, og at klart de fleste ønsker at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.

Demokratianalysen præsenterer dermed et paradoks: At unge har stærke holdninger og stor lyst til at deltage i demokratiet, men at de holdes tilbage af lav demokratisk selvtillid.

Grænserne mellem politik og underholdning

Camilla beskriver en hverdag, hvor politik og underholdning i stigende grad smelter sammen på de sociale medier. 

“Det virker som om, at det primært handler om underholdning - selv når politikerne kommunikerer. De pakker ligesom deres budskaber ind i underholdningen,” fortæller hun. 

Søren Schultz Hansen, der er forsker i unge og deres demokratiske engagement, bekræfter, at dette er en generel tendens for mediebilledet.

“Der sker en sammenblanding af genrer på de sociale medier. I den politiske kommunikation interesserer man sig mere og mere for noget, der egentlig ikke har med politik at gøre,” fortæller Hansen. 

Han fremhæver Alex Vanopslagh (I) som et fremtrædende eksempel på denne tendens:

“Den kommunikation, han havde succes med, var jo ren underholdning. Og faktisk endda ren fiktion. Han spillede ofte roller som Røde- og Blå Alex - og selvfølgelig Daddy Vanopslagh. Dette er en del af en generel tendens, hvor grænserne mellem politik og underholdning udviskes,” uddyber han.

 Uigennemskueligt medielandskab

Jannie Møller Hartley, der er professor i Kommunikation og Journalistik på RUC, tilføjer, at denne sammenblanding af genrer er en del af en bredere tendens, hvor medielandskabet bliver mere og mere uigennemskueligt.

"Hvor man tidligere havde mere lokal og fælles viden som udgangspunkt for debatten, er viden i dag mere flydende. På sociale medier får man i højere grad viden, som er forskellig fra person til person, og det gøre det sværere at have en samtale."

Samtidig føles det som om, at verden er blevet mere kompleks, og at man skal vide mere om mange flere forskellige emner for at kunne deltage i den offentlige debat.

Jannie Møller Hartley tilføjer, at dette kan have en overvældende eller paralyserende effekt på unge mennesker:

"Når der cirkulerer så meget forskellig viden, er man som ung nervøs for at gå ind i en debat på et ufuldstændigt vidensgrundlag. Man tænker, at der er en risiko for, at andre sidder med en viden, som man ikke selv har, og at man dermed ikke har det rigtige modsvar klar," forklarer hun.

Samme ideal, ny verden

Ifølge Jannie Møller Hartley kan man dermed sige, at vi lever i en ny verden, hvor det er sværere at leve op til idealet om at være en oplyst demokratisk medborger – og dette rammer særligt de unge.

“De unge surfer ofte på overfladen uden at dykke ned i den viden, de har til rådighed. De læser bare en overskrift her og en overskrift der. Når dette er ens medieforbrug, bliver det sværere at opfatte sig selv som tilstrækkelig,” uddyber hun.

Hartley pointerer også, at det ikke handler om at pege fingre af de unge. Årsagerne til denne adfærd og disse problemer er langt hen ad vejen strukturelle. 

Den overvældende bølge af flygtige nyheder, underholdning og maskerede budskaber, der er i omløb på de sociale medier, gør det svært for de unge at føle sig tilstrækkeligt oplyst – de oplever med andre ord et informationsoverload. 

“De unge ender med at fortælle sig selv, at de ikke er værdige demokratiske borgere, og at de ikke har fortjent at være med og have en mening,” konkluderer hun. “Og derfor er det klart, at de unge går og har ondt i selvtilliden”.