"Jeg er glad for, at jeg ikke ligner en nålepude mere"

”Det her er sortebærsnaps, og så har jeg lige filtreret min Limecello, altså hjemmelavet Limoncello, men på lime, som jeg skal bruge til julegaver”, siger Joachim Elias Holgersen Mortensen, mens han peger over mod nogle tunge sylteglas i den åbne reol bag os.

Her står klassikerne ”Spise med Price” og ”Frøken Jensens Kogebog” side om side med ”Mæt og Slank med LCHF” og ”Helt uden gluten”.

Joachim har diabetes og arbejder professionelt med ernæring.

Men mad og drikke er mere end kroppens brændstof og kulhydrattælling for Joachim:

”Jeg er optaget af smag, det er dér jeg udfolder min kreativitet”, reflekterer han.

”Ham med diabetes”

Det er egentlig slående at Joachim forbinder mad med nydelse og kreativitet.

Han har fulgt minutiøst med i sit kalorieindtag og -forbrug, siden han som 16-årig fik diagnosen Type I diabetes.

I en lang periode definerede han sig som ”ham med diabetes”. Men han valgte aktivt, at sådan skulle det ikke være.

”Det første mine forældre spurgte til, når vi ringede sammen, var mit blodsukker. På et tidspunkt måtte jeg sige til dem, at det blev de nødt til at stoppe med.”, fortæller Joachim.

Alternativet er værre

Joachim behandlede sin diabetes med en injektionspen; langtidsvirkende insulin morgen og aften, og derudover hurtigtvirkende insulin ved måltiderne.

Han fortæller roligt, og med den største selvfølgelighed, om dagligt at stikke sig i fingeren, måle sit blodsukker på strips, beregne den nødvendige mængde insulin, og så selvfølgelig stikke sig med pennen.

”Jeg så tidligt nogle af de worst-case scenarier, som diabetes kunne udvikle sig til. Der har da været perioder, særligt da jeg var yngre, hvor jeg var træt af det. Men problemet er, at det går jo ikke bare væk, hvis jeg stikker hovedet i busken. Hvis ikke at jeg håndterer det, så får jeg det jo hurtigt dårligt. Mange har spurgt mig; er det ikke ubehageligt, at skulle stikke sig? Jo, men hvad er alternativet? Det er jo værre.”, minder Joachim mig om.

Mere fleksibelt

Behandlingen med insulinpen kom dog til kort, da Joachim i en periode dyrkede rigtig meget sport.

Intensiv sport øger risikoen for at få for lavt blodsukker og eventuelt insulinchok, når man behandles med insulin. Hans behandler anbefalede ham derfor at skifte til en insulinpumpe.

Fordelene ved pumpen er mange, og særligt nu, hvor han også har en automatiseret blodsukkermåler siddende som et plaster på højre overarm.

”Jeg er glad for, at jeg ikke ligner en nålepude mere. Hele mit lår var bare to store blå mærker.”, fortæller Joachim, og hiver op i trøjen, så den lille pumpe på hans lænd kan skimtes.

Udover pumpen og sensoren på overarmen, viser han den app på hans telefon der, sammen med et andet device på størrelse med en smartphone, tilsammen udgør et effektivt setup. Og mere fleksibelt, når han har planlagt fysisk aktivitet:

”Nu kan jeg bare skrue ned for insulinen en time før jeg tager ned og styrketræner.”, fortæller han.

Tidligere måtte han oftere afbryde træningen -eller de intime situationer med hustruen-, for at tanke blodsukkeret op med en juice. Det undgår han nu.

Nu kan livet leves mere frit. I den åbne reol er der hygge på lager; masser af brætspil, duge og service til mange gæster. På bordet den tændte adventskrans og vådservietter, for nu kalder Ellie, Joachims 2-årige datter os tilbage til nuet; hun skal skiftes, og det skal være nu!