"Jeg følte mig ikke rustet." Simone stod i spændingsfeltet mellem uddannelse og praktik

Da Simone Sørensen, under sin praktik, trådte ind i rollen som kontaktperson for en borger, var det første gang, hun skulle påtage sig så stort et ansvar. Arbejdsdagen var tæt pakket, opgaverne stod i kø og når der var udfordringer, var det hende, som skulle finde løsninger.

“Jeg følte mig ikke rustet til opgaven som kontaktperson. Tidsplanen var stram, og jeg stod med ansvaret for at få tingene til at fungere. Det føltes som om, det hele afhang af mig.” 

Simone Sørensen læser til pædagog på 6. semester og har været i praktik flere gange. Hun har oplevet, hvordan man som studerende kan blive stillet over for opgaver, man ikke er forberedt på, og hvordan balancen mellem læring og ansvar ikke altid er nem at finde.

Udfordringer ved praktikforløbet

For pædagogstuderende er praktikforløbene en afgørende del af uddannelsen. Det er her de studerende møder virkeligheden og skal afprøve deres faglige viden.

Mange studerende oplever praktikken, som et sted hvor de kan vokse – men det er langt fra alle, der får et trygt rum at sprede vingerne i.

Ifølge en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), oplever mange pædagogstuderende at få for stort ansvar og opgaver, der gør dem utrygge. 

I rapporten Oplevelsen af praktik på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver fremgår det, at 32 procent af pædagogstuderende har oplevet at få mere ansvar, end hvad der var forsvarligt i forhold til deres erfaring og faglige niveau, mens 25 procent har fået arbejdsopgaver, de var utrygge ved.

Tallene viser, at praktikken nogle gange svigter som det læringsrum, det burde være – og understreger behovet for bedre vejledning og støtte til de studerende. 

Rapporten bygger på omfattende spørgeskemadata og indgår som en del af EVA’s handlingsplan for professionsbacheloruddannelserne. 

Følelsen af ansvar er noget, som Simone Sørensen kan nikke genkendende til. 

“Nogle gange bliver man udfordret mere, end man er klar til og står i situationer, hvor man ikke føler sig rustet. Man kan tale om det bagefter, men det er stadig ubehageligt, når man står midt i det.” 

Hun har ofte haft behov for at drøfte ting med sin vejleder. Men når hun har kunnet se, at vejlederens dag var fyldt med andre aftaler, har hun tøvet med at tage kontakt. 

Spænding mellem drift og uddannelse

Som pædagogpraktikant har Simone Sørensen oplevet at stå med opgaver, hun ikke følte sig klædt på til. Men hendes oplevelse står ikke alene – den afspejler en bredere problematik i måden praktikken er organiseret på. 

Bag de studerendes oplevelser gemmer sig en strukturel udfordring, mener Gert Søndergaard, som har fulgt praktikforløbet tæt gennem sit arbejde som praktikkoordinator på pædagoguddannelsen ved VIA University College. Han peger på et grundlæggende spændingsfelt i praktikken: 

“Den studerende er underlagt to forskellige systemer,” forklarer han. 

“Det ene er som lønarbejder, hvor driften skal hænge sammen. Det andet er som studerende i en læringsproces.” 

Når hensynet til bemanding og drift får forrang, risikerer læringsrummet at forsvinde. 

“Det svære er at finde balancen mellem de to,” siger han. “Og det kan crashe – det er dér, de største konflikter opstår.” 

Praktik har forskellige former

Simone Sørensen har også oplevet, hvordan denne balance kan være svær at finde.

“Praktikstederne er meget forskellige og nogle opgaver giver ikke mening i den konkrete kontekst. Det kan være udfordrende at leve op til skolens krav, samtidig med at man prøver at finde sin plads.” 

Hun efterlyser en bedre kobling mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet 

“Jeg tror, at man kunne få mere ud af praktikken, hvis der var tættere kontakt og større forståelse for, hvor forskellige stederne er. Det føles lidt som en 'one size fits all'-tilgang, og så skal man navigere i det og samtidig lære at indgå i en pædagogisk praksis.” 

Praktik med potentiale

Billedet af praktik som et presset og usikkert rum er ikke entydigt. En undersøgelse fra Strategisk partnerskab om uddannelse (SPU) viser, at praktik kan være en afgørende og positiv faktor i uddannelsesforløbet. 

Undersøgelsen, der bygger på svar fra 30.000 studerende og elever, viser, at 77 procent oplever, at praktikken har givet dem en dybere faglig forståelse.

Dekan på Københavns Professionshøjskole, Jakob Harder understreger, at gode praktikforløb ikke kun styrker fagligheden – de kan også forme fremtidsplaner og skabe lyst til at vende tilbage som færdiguddannet. 

“Et stort flertal af vores studerende er glade for deres praktikophold. Det er med til at skabe en positiv fortælling om, at langt de fleste kommer tilbage med gode oplevelser i bagagen,” siger han.

Rammerne gør forskellen 

Hvis flere skal være en del af den positive fortælling, kræver det, at praktikforløbene understøtter læring og udvikling. Når en fjerdedel af de studerende føler sig utrygge, og en tredjedel får ansvar, de ikke er rustet til, peger det på et behov for opmærksomhed og bedre rammer. 

Gert Søndergaard understreger, at en afgørende faktor er tilstedeværelsen af uddannede praktikvejledere, fagpersoner, der både forstår pædagogisk praksis og ved, hvad det vil sige at være studerende i et læringsforløb.

Simone Sørensen fremhæver netop vigtigheden af vejledning og trygge rammer som forudsætning for faglig udvikling. 

“Der er grobund for udvikling, når der er trygge rammer til både at lave fejl og turde lave fejl – og man føler sig støttet og er i dialog med sin vejleder.” 

For hende har praktikperioderne været med til at styrke både faglighed og personlighed, og givet indsigt i, hvordan man navigerer i pressede situationer - også når opgaverne overstiger ens erfaringer.