”Jeg gider ikke lede efter nye udfordringer, for jeg er rigtig tilfreds med, hvordan jeg har det.”
Iben Høi har det godt. Hun er meget glad for der hvor hun er, og kunne ikke forestille sig et andet liv.
Hun står der på perronen hver dag efter arbejde. Hun er kørt ind til byen med sin mand, men han har ikke fri endnu. Her mens det er godt vejr, kører den til tiden, men hun ved, at når rimfrosten rammer er den ikke længere til at regne med. ”Når letbanen ikke kører, bliver jeg nødt til at tage bussen til Hornslet, og kukkelure indtil jeg kan komme hele vejen hjem til Mørke”. Med letbanen tager turen cirka 35 min, og i dag kommer den på minuttet, hvilket hun er godt tilfreds med. Hun har boet i Mørke hele sit liv og de seneste 25 år i det samme parcelhus med sin mand.
Iben er klar over at 25 år er lang tid, men hun synes at de er blevet gode til at sige pyt i deres ægteskab, samtidig med at der er blevet højere til loftet. Hun tænker også at man med årene bliver mere kontante, hvor man siger det der går en på, i stedet for at det går og bobler indeni.
Børnene er flyttet hjemmefra, men den ene bor i Mørke, og den anden er flink til at komme på besøg fra København. Barnebarnet Herman, bor tæt på Iben, og hun ser ham meget ofte – han er i øvrigt opkaldt efter Herman Salling. Det at blive mormor er det bedste der er sket i hendes liv.
Iben arbejder på et plejehjem som rengøringsassistent. Et arbejde hun er godt tilfreds med, for der er en fast struktur og fri i weekenderne. Før har hun både siddet på kontor og stået i butik, men har nu været på plejehjemmet i 14 år. For nyligt er hendes store drøm gået i opfyldelse, hun har nemlig købt sommerhus ved Fjellerup på det nordlige Djursland. Det var det sidste hun manglede. Alle brikkerne er faldet på plads.
Letbanen tøffer op til perronen, hvor Iben stiger på som den eneste passager.
Iben Høy, rengøringsassistent, 57 år, Mørke