Jesper fandt vej ud af ledighed: Nu skal flere unge på Lolland hjælpes med Ungeløftet

Omkring 45.000 unge mellem 18-24 år står uden job eller uddannelse. En analyse fra 2024, udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), viser, at der er store forskelle mellem kommunerne. I løbet af det seneste år er andelen af unge uden arbejde eller uddannelse steget i 68 kommuner.

Hver syvende ung på Lolland står uden job eller uddannelse 

I Lolland Kommune er problemet særligt stort, viser tallene. Her er det estimeret, at 460 unge i alderen 15–24 år har grundskolen som højest fuldførte uddannelse og hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det svarer til 13,98 procent af de unge, der bor i kommunen. 

Mandag den 20. oktober blev det politiske initiativ Ungeløftet officielt sat i gang i Nakskov, hvor blandt andre beskæftigelsesministeren og Lolland Kommunes borgmester deltog. Målet med Ungeløftet er at give flere unge i aldersgruppen 18–24 år mulighed for at komme i uddannelse eller arbejde samt at skabe et meningsfuldt fællesskab, de kan være en del af. 

Social bæredygtighed på menuen før Ungeløftet 

Lalandia i Rødby, som er en del af Lolland Kommune, har arbejdet med social bæredygtighed længe før Ungeløftet blev en realitet. I årevis har virksomheden haft fokus på unge, der har det svært – netop den målgruppe, som Ungeløftet handler om. 

Ved lanceringen af initiativet fortalte HR-chef Pia Danielsen, hvordan indsatsen ser ud i praksis. Omkring 60 procent af deres medarbejderne er 25 år eller yngre og udgør dermed Lalandias vigtigste rekrutteringsgrundlag. 

“Mange af de unge, vi har ansat, kæmper med forskellige udfordringer, for eksempel angst, ADHD eller OCD,” siger Pia Danielsen. 

Ifølge hende handler ledelsesansvaret først og fremmest om at skabe tryghed hurtigt. Det gør man ved at vise interesse, turde tale om de svære ting, give ros og plads til tunge følelser. Samtidig kan det kræve fleksible rammer, som flere pauser eller små, overskuelige opgaver i starten. 

“Vi har mange eksempler på unge, der ikke trives i skolen. Når de får et fritidsjob, opdager de, at de er gode til noget, får succesoplevelser og bliver en del af et fællesskab. Det har gjort, at de har kunnet færdiggøre folkeskolen,” fortæller Pia Danielsen. 

At være rummelig er blevet en virksomhedskultur, og det mærkes også blandt kollegaerne. 

“Selvfølgelig kan det indimellem være træls, hvis man er på vagt med flere, der har brug for ekstra pauser. Men generelt hører vi, at folk er stolte af at arbejde et sted, hvor der er plads til alle, og hvor man ikke skal passe ned i en bestemt kasse,” siger Pia Danielsen. 

Job i Lalandia blev vendepunktet for Jesper 

En, der mærker vigtigheden af at komme i arbejde, er 28-årige Jesper Larsen, der arbejder i fleksjob i Lalandia i Rødby. Han færdiggjorde STU i Bagsværd og var derefter arbejdsløs i to og et halvt år. 

“Jeg var ekstremt depressiv og langt nede psykisk,” siger Jesper Larsen. 

Det er nu knap to og et halvt år siden, Jesper blev ansat i Lalandia, og udviklingen har været positiv. 

“Jeg startede med en enkelt arbejdsopgave i opvasken. Jeg var meget indelukket og følte, at alt var lige meget. Så kom jeg ud i køkkenet og videre ud i kassen,” siger Jesper Larsen. 

Selvom vejen til at lande et job var lang, har det været det hele værd. 

“Der er plads og arbejde til alle. Selvom det kan virke mørkt, er der lys forude. Bare bliv ved, for lige pludselig: bang! Så lander det,” siger Jesper Larsen.

Stor opbakning til lanceringen af Ungeløftet 

Projektlederne for Ungeløftet i Lolland Kommune, Heidi Sebech og Nina Zachariassen, er positive over den store opbakning til lanceringen af initiativet. Lanceringen samlede over 200 deltagere, og omkring 60 virksomheder og foreninger skrev under på at tage et socialt ansvar og blive partnere i Ungeløftet. 

På nationalt plan har flere kommuner afholdt lanceringer af Ungeløftet, hvor virksomheder har mulighed for at høre, hvad Ungeløftet går ud på, og hvorfor det giver mening for dem at blive partnere. 

“Nu skal vi til at bygge broer. Vi er spændte på at komme ud og lave aftaler, høre nærmere om, hvad de kan tilbyde, hvad vi kan tilbyde, og finde ud af, hvad vi kan sætte i gang på tværs,” uddyber Nina Zachariassen. 

Gevinst for alle 

Det er velkendt, at det er en stor udgift for samfundet, når mange borgere står uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse borgere modtager ofte en form for offentlig ydelse, for eksempel kontanthjælp. 

Ungeløftet har ikke kun fokus på at reducere den økonomiske byrde, men også på de afledte effekter af at komme i beskæftigelse, som for eksempel øget trivsel. 

“Ungeløftet skal også være meningsfuldt for de unge og give dem en følelse af at være en del af et fællesskab,” siger Nina Zachariassen. 

Det var også tilfældet i mandags, hvor unge fra FGU stod for maden til lanceringen. 

Ungeløftet handler om mere end job og uddannelse 

Midlerne fra Ungeløftet skal ifølge Vibeke Grave, forkvinde for Lolland Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, bruges på flere områder, blandt andet til at styrke samarbejdet med lokale virksomheder og foreninger. 

“Der er jobhuller, som er svære at få besat for virksomhederne. Derfor kan de være interesserede i at få unge ind,” siger Vibeke Grave. 

Det er dog afgørende, at den unge matches med den rigtige virksomhed, så man undgår endnu et nederlag, eller at samarbejdet bliver en belastning for virksomheden. Ifølge Vibeke Grave virker det bedst, når kommunens medarbejdere kender både den unge og virksomheden. Her kan foreninger også spille en vigtig rolle som et blødere startsted, for eksempel som hjælpetræner i en fodboldklub, hvis det er dér, den unges interesse ligger. 

“Et nyt tiltag med Ungeløftet er, at man ikke nødvendigvis skal direkte i job eller uddannelse. Det vigtigste er, at man ikke sidder hjemme på sit værelse hele døgnet, men kommer ud blandt andre – især for unge med psykiske udfordringer eller diagnoser, hvor det kræver lidt ekstra at tage det første skridt,” siger Vibeke Grave.