JESPERS JAGT PÅ EN BARNDOMSDRØM: “SUCCES KOMMER IKKE LET, MEN DET SMAGER SÅ GODT”

“Han har den sgu stadig,” udbryder en kongeblå-klædt fan forbløffet fra tilskuerrækken. Det angreb, der ellers så ud til at være dødt, bliver lige nu holdt i live af Lyngbys nyindkøbte nummer 18, Jesper Cornelius.

Han mosler alene mod rivalholdets spillere og får sparket på mål. En stille forventningsfuldhed fylder tilskuerrækkerne. Bolden suser gennem luften og brager mod overlæggeren. 

Det kan stadig føles uvirkeligt for Jesper Cornelius at stå på denne bane. For knap ti år siden bristede drømmen, da han blev valgt fra på barndomsklubbens talenthold. 

Det skulle ellers have været førsteklassebilletten til det liv Jesper Cornelius havde brugt så mange timer på at drømme om. Dengang brød han grædende sammen. Idéen om at være professionel fodboldspiller var det eneste, der rigtig talte til ham. Den idé var nu død. 

Den store have og et nagende miljø 

“Det hjem jeg voksede op i, havde en rigtig stor have, og der har, lige så tidligt jeg kan huske, stået mål i den,” forklarer Jesper Cornelius, hvis hår stadig er vådt efter dagens træning med Lyngby Boldklub. 

Jesper Cornelius har altid spillet fodbold og har altid haft en smag for at vinde. Når han som dreng spillede i den store have mod sin far og søster, kunne han finde på at låse dem ude i haven, når han ikke vandt. 

“Jeg er vokset op i et hjem med lidt kaos, så fodbold var dér, hvor der kom ro på, og hvor man kunne glemme tid og sted fuldstændig,” fortæller han. 

Karrieren som fodboldspiller starter i den randrusianske lokalklub Hornbæk IF, men allerede ved 12-årsalderen lander han hos Randers Freja, der udgør ungdomsholdene hos superligaklubben, Randers FC. Her begynder en drøm for alvor at udforme sig. 

“Da jeg var lille, drømte jeg om at blive professionel fodboldspiller. Jeg synes det var det sjoveste, og jeg tænkte, hvis jeg kunne spille fodbold hver dag, ville hver dag føles som weekend,” siger Jesper Cornelius. 

Perioden i et seriøst træningsmiljø sætter dog sine spor hos den nu 14-årige randrusianer. Jesper begynder at få en tanke om, at han er yderste mandat blandt de jævnaldrende.

“Den tanke blev selvforstærkende hele tiden. Jeg havde mange negative tanker om det hele til sidst,” forklarer Jesper Cornelius 

Han blev opgivende og var meget efter de andre spillere. “Jeg kom ofte grædende hjem fra træning månederne op til jeg blev afsat,” afslutter han. 

En knust drøm 

For Jesper er der særligt én dag, som står soleklar i hans spæde fodboldkarriere. Efter en træning bliver han kaldt til en samtale.

“Jeg troede egentlig bare at det havde noget at gøre med en turnering, vi skulle spille i weekenden, men da jeg ser, min far står der, går det op for mig, at det nok ikke bare er det,” fortæller Jesper.

Talentafdelingen havde taget en beslutning om, at han ikke længere skulle være en del af holdet.

“Nogle spillere skulle ind og nogle skulle ud. Og jeg skulle så ud. Her bryder hele min verden sammen. Drømmen om at blive professionel fodboldspiller er helt sort på det tidspunkt,” siger Jesper Cornelius.

Han ville ikke i skole dagen efter. Flovheden over at være blevet fravalgt er for den unge dreng altoverskyggende.

De efterfølgende år er glæden ved fodbold meget begrænset. Motivationen, der hidtil havde drevet den unge dreng, byggede jo på en drøm som på dette tidspunkt synes urealistisk.

En tur på sportsefterskole, som man ellers kunne tro ville være det rene slaraffenland for en ung fodboldknægt, blev blot mere brænde på det bål, Jespers drøm var ved at brænde op i.

Han endte igen på andetholdet og det gik overhovedet ikke godt. Tværtimod. Det blev en hverdag, hvor træning fyldte meget, men kampe – ja de hørte til sjældenhederne. For Jesper Cornelius blev det meningsløst. Han var så træt af at spille fodbold, at han endda overvejede at skifte til gymnastiklinjen. 

Alt imens lysten til fodbold stadig svinder, begynder nye verdener at åbne sig for teenageren.

“Når man er 16-17 år, er der også bare andre ting, som begynder at fylde meget mere. Man begynder at gå til fester og sociale arrangementer. Alle de der ting, var bare meget sjovere end at spille kamp om lørdagen.”

Et vigtigt opkald 

Vi spoler tiden frem til midt i december 2023. Jesper Cornelius står udenfor Aarhus Universitet. Han er på vej hjem fra forelæsning. Telefonen ringer i lommen, og det er Jespers træner, Svenne Poulsen, som er i røret.

Svenne Poulsen træner på dette tidspunkt Jesper Cornelius i Vorup FB, som spiller i Danmarksserien.

Han fortæller, at Jesper er inviteret til prøvetræning hos Hobro IK, som spiller i rækken under Superligaen, når det nye år rammer. Jesper skynder sig hjem og kaster sig på sin seng. Han kan ikke holde tårerne tilbage. 

Sidst Jesper for alvor græd over fodbold, var da hans drøm blev knust i Randers. Nu er det tårer af ren og skær glæde, der siler ned ad Jespers kinder.

“Hvad sker der, hvad sker der?” spørger Jespers kæreste fortvivlet.

“Jamen, jeg skal til prøvetræning i Hobro,” er det eneste han kan få ud. Nu er drømmen om professionel fodbold, der ellers virkede så fjern, igen inden for rækkevidde. 

Svenne Poulsen kunne nok ikke have regnet med, at dette kunne være noget, han skulle fortælle Jesper, da han første gang krydsede veje med ham i Randers Freja. 

 Mødet med en mentor 

Svenne Poulsen træder ind i Jesper Cornelius’ liv, da Jesper vender hjem fra efterskole. Her kommer Svenne til at spille en afgørende rolle. 

“Der går ikke længe før, han siger, at han ikke rigtig ved, om han gider at spille fodbold længere,” forklarer Svenne Poulsen om mødet med den 16-årige dreng. 

Svenne Poulsen får overtalt den opgivende fodboldspiller til at give det 14 dage og lover, de nok skulle få banket lysten tilbage i ham. Jesper Cornelius vælger også at følge med Svenne, da han rykker klub for at træne Vorup FB’s seniorhold. 

Det var ikke nogen let opgave at bryde igennem til en teenager, som har mistet motivationen. På det her tidspunkt synes Jesper stadig at festen om fredagen er langt sjovere, end kampen om lørdagen. 

En motiverende samtale

I Jespers sabbatår arbejdede han en del. Det var tydeligt for enhver, at det drænede ham – også for hans træner. En dag bliver dette skelsættende, da Jesper dukker op til træning efter arbejde og er “pisse træt” af det hele. 

“Jeg siger til ham, at hvis han virkelig lægger kræfterne i og lytter til mine råd i et halvt år, så vil han inden længe kunne leve af at spille fodbold,” uddyber Svenne Poulsen. 

Den samtale havde de i foråret 2023. Samtalen motiverer Jesper, og han begynder at lægge mere fokus i sin træning.

“Jeg tror, tidligere trænere ville sige, jeg var lad og doven,” siger Jesper, “jeg tror også det var det, jeg blev træt af at være. Jeg gik med tanken om, at det ikke kunne passe, jeg ikke skulle opnå noget mere.” 

Jesper begynder lige så stille at få mere smag for det igen og scorer flere og flere mål. Han bliver nærmest besat af tanken, om at nå til det næste niveau i fodbold. Selv i de mørkeste tider af hans karriere, var drømmen stadig at kunne kalde sig selv professionel.

En dreng med X-Factor 

Resultaterne kommer stille og roligt. Mentaliteten ændrer sig også i denne periode, hvor kampen om lørdagen nu er mere interessant for Jesper end festen om fredagen. Han bliver også mindet om noget, en træner engang fortalte ham. 

“En træner fortalte mig engang, at ‘fodbold 90% af tiden bliver spillet i hovedet.’ Det har jeg hæftet mig meget ved. Udover at træne fysisk, skal man også være med mentalt.” 

Det hårde arbejde ender også med at give pote. Jesper bliver i december 2023 kontaktet af Hobro IK, der spørger om han vil med til prøvetræning og bliver derefter en fast del af førsteholdet. 

Cheftræner Martin Thomsen mindes også, hvordan den, på det tidspunkt, 22-årige angriber gør opmærksom på sig selv blandt Hobros bestyrelse i hans tid i Vorup FB. 

“På et tidspunkt stiller Jesper op mod Hobros andethold, hvor han scorer fire mål mod os. Der er en eller anden frækhed, i hans spil, hvor han får tingene til at se let ud,” griner Martin Thomsen.

“Han har X-factor.” 

En ‘late bloomer’ 

For Jesper Cornelius har det været en uvirkelig rejse. En drengedrøm er blevet til virkelighed, selvom det langt fra lå i kortene for ti år siden.

Det har været en lang vej, hvor lysten til at spille fodbold i barndommen ramte modvind, mens en verden med fest og ballade åbnede sig. Den genfundne glæde til sporten og en kreds af mennesker, som troede på ham, gør at han den dag i dag har realiseret den drøm, han ellers havde givet afkald på.

“Jespers vej kan man vist roligt kalde atypisk. At man på godt et år går fra at have spillet i Danmarksserien, og lige pludselig har startet tre kampe inde for et Superliga-hold, det er jo dybt unormalt,” siger Martin Thomsen. 

I dag ser Jesper tilbage på de sidste år og er taknemmelig for den vej, han endte på. Det hårde elitemiljø, han i en tidlig alder stiftede bekendtskab med, kvalte hans fodboldglæde, og han er ikke i tvivl om, at afslaget var en nødvendighed, selvom det dengang føltes som jordens undergang.

“Jeg har tit tænkt på, at jeg ville ønske, jeg kunne have sagt til mig selv, at det hele nok skal gå. Du skal bare blive ved. Jeg er nok, det man vil kalde en ‘late bloomer’, men det har gjort, at jeg er mere selvdisciplineret, for jeg har skulle gøre tingene selv. Vejen jeg har taget, har klart været helt rigtig for mig.” 

Drømme har vi allesammen, men vejen dertil kan være vidt forskellige og langtfra uden bump. Vindstødene har været med til at forme ham som menneske, hvor motivation og lyst har været en altafgørende drivkraft.

“Succes kommer bestemt ikke let, men det smager så godt. Det er er alt det hårde arbejde og de sure timer værd,” siger Jesper Cornelius med et kækt smil på læben.

Han står ude på klubhusets altan og skuer ud over den grønne Lyngbybane, mens solens skarpe eftermiddagsstråler strejfer hans ansigt. 

Jesper Cornelius’ hverdag er er nu officielt blevet til weekend.