Journalismens fremtid afhænger af en større indsats i udvikling af AI

Nikita Roy starter sin morgen ved at læse et nyhedsoverblik, som er skræddersyet til hendes behov.

Hun skal snart til Tyskland. Det ved ChatGPT, så den informerer hende hjælpsomt om, at der for nyligt har været forsinkelser i grænsekontrollen.

Kunstig intelligens støvsuger nyhedsmedierne for information og udplukker det, som den givne bruger har lyst til at læse. 

AI er blevet en aktiv aktør i nyhedsbilledet og fungerer som en ekstra redaktør på de nyheder, som journalister verden over producerer til deres respektive medier. 

Men AI-platforme og ydelser er ikke skabt af journalister. De er lavet af store tech-virksomheder.

Hvis nyhedsmedier og journalister vil overleve denne bølge, bliver de nødt til at tænke stort og tage del i produktionen af AI. Sådan opfordrer Nikita Roy, som er journalist og AI-ekspert.

Forbrugernes nye vaner

I Odense var journalister, tech-eksperter og direktører samlet til MediaTech Festival. Formålet var at diskutere fremtidens mediebillede og årets store emne var AI. 

På 30 minutter fik Nikita Roy tændt for advarselslamperne hos alle nyhedsmedier med sit oplæg og advarslen: ”Hvis vi fortsætter med at gøre tingene som vi har hidtil, vil vi ikke eksistere om fem år.”

Nikita Roy peger på, at brugernes vaner har forandret sig.

En undersøgelse fra Reuters Institute viser, at 24% af forbrugerne af generativ AI i 2025, brugte det til informationssøgning. 

Brugerne er gået fra at søge efter information på nettet, som de klikker ind for at læse, til at spørge en chatbot, som svarer dem direkte. 

Det klik, som før har ført læserne ind på mediernes hjemmesider, opstår sjældnere og sjældnere. Besøgstallene på udgivernes hjemmesider er derfor faldet med 30-50%.

I fremtiden kan besøgene risikere at forsvinde fuldstændigt.

Nuancer og vinkling forsvinder

Nikita Roy argumenterer for, at det netop er forbrugernes adfærd som medierne skal generobre: ”Lige nu er fordelingen af forbrugerne outsourcet til tech-virksomhederne. De kan komme igennem ChatGPT eller en google-oversigt. Vi bliver nødt til at kunne kontrollere interface-laget så vi ikke mister forbindelsen til vores brugere.”

Når ChatGPT laver en nyhedsoversigt bliver alle de nuancer journalisten har skabt visket væk. Ordvalg og vinkling bliver ligegyldige, når en chatbot tager det vigtigste fakta og præsenterer det i sit eget sprog.

Fakta er ikke dækket af copyright. Men det er journalisternes produkter og det er dem vi skal præsentere på nye måder.

Nikita Roy opfordrer nyhedsmedierne til at søge tilbage til kernen og formålet med journalistik: at levere troværdig information. 

Hun stiller spørgsmålet: ”Hvis I skulle opfinde journalismen i dag, hvordan ville I så opfylde brugernes informationsbehov? Ville det være igennem artikler på en hjemmeside? En app? En lyd-briefing?”

Vi har alle midlerne

Selv om opgaven virker uhåndgribelig, fortæller Nikita Roy opmuntrende: ”Vi har den viden, data og audiens som er nødvendig. Vi skal tage lidt flere risici og være mere eksperimenterende.” 

I denne sammenhæng fremhæver hun journaliststuderende som potentiel kilde for nye ideer, da de ikke har mange års erfaring i en redaktion endnu: ”Du skal ikke fokusere på hvad du ser eller hvordan vi plejer at gøre tingene. Hvad ville du som studerende, uden at have været i en nyhedsredaktion endnu, udvikle for at møde din generations informationsbehov?”

Hun påpeger især den store grad af tillid i Skandinavien som en fordel. Nyhedsmedierne skal bruge dette til at blive ”The Trusted Intelligence Layer” og udvikle deres egne AI-produkter.

Herigennem vil kunstig intelligens stadig være en del af nyhedsformidlingen, men journalisternes nuancer og stemmer vil ikke længere blive udvisket af tech-skabte chatbots.