Julian har 10 kilometer i skole, men det tog ham én time og 20 minutter at komme derhen. Med bilen kan det klares på et kvarter.
Det har længe været velkendt, at den offentlige transport i de danske yderområder ikke er tilstrækkelig. Busserne går for sjældent og for dårligt, og lokaltog er en myte i flere dele af landet. Derfor kom regeringen med en håndsrækning til de 17-årige, nemlig at de nu selv kan køre bil.
I en tid med stigende brændstofpriser, klimadebatten og øget fokus på kollektiv transport, er det en anderledes tendens, som spreder sig blandt de unge og deres familier i udkantsdanmark. Fra 1. juli 2025 blev det lovligt for 17-årige at køre bil uden ledsager i tidsrummet 05:00 til 20:00. Det medfører ikke bare større frihed for de unge, men også for forældrene, som ikke længere behøver agere privatchauffør, for at køre deres børn på arbejde eller til fritidsaktiviteter. Særligt i landdistrikterne er det en tiltrængt mulighed, som mange unge tager godt imod.
Drengene fra landet
Alexander Kozerski Nielsen og Julian Emil Axelsen er begge 17 år, og går i 2.G på Tørring gymnasium, som ligger mellem Vejle og Silkeborg. De bor i henholdsvis Grædstrup og Lindved, to meget små byer med under 1.500 indbyggere tilsammen. Før de fyldte 17, tog de begge bussen frem og tilbage næsten hver dag, hvilket gav en meget lang både transport- og ventetid, fordi busserne ikke kører ret ofte og stopper rigtig mange gange på vejen.
For Julian kunne det nemt tage en time og 20 minutter at komme hjem fra skole, på trods af at han kun bor 10 kilometer væk, og for Alexander var det endnu værre. Der er nemlig ingen busser fra Grædstrup til Tørring, hvorfor han måtte cykle de tre kilometer til nærmeste busstoppested for derfra at have en time til skolen.
I dag har de har begge to adgang til egen bil, som deres forældre har købt til dem. Det lyder naturligvis meget privilegeret, hvilket det også er, men det var ifølge drengene ikke noget de skulle plage om hos forældrene. “Det var især min far, som også pressede lidt på for, at nu skulle vi altså ud og købe en bil, fordi det ville være nemmere både for dem og mig” siger Julian, der i dag har sin brugte Opel Astra til at holde på den propfyldte parkeringsplads.
Og netop den propfyldte parkeringsplads vidner om, at disse to drenge ikke er de eneste, der enten låner, har købt eller har fået foræret en bil. Som Alexander oplever det, er der nærmest ikke nogen, der tager bussen mere, fordi man enten selv har bil eller kan køre med sine klassekammerater. Og faktisk er man slet ikke garanteret en parkeringsplads på skolen, hvorfor man kan risikere at skulle holde ulovligt eller ved sportshallen 500 meter fra skolen.
En nemmere hverdag
Selvom drengene først og fremmest ser bilen som en luksus, der gør, at de ikke længere behøver at vente på bussen eller stige på cyklen, er den også delvist en nødvendighed. I en travl hverdag med pligter, lektier og fritidsarbejde, er der få timer tilovers - timer drengene ikke vil bruge på transporttid. Derfor medfører muligheden for, at 17-årige selv kan køre, en stor lettelse for både de unge og deres familier. Som Alexander siger: “I hele 1.G tog jeg bussen, men bilen gør det jo tusind gange nemmere for mig at komme i skole, både frem og tilbage”, og Julian stemmer i: “Med tiden jeg sparer, har jeg mere tid til at lave mine lektier og afleveringer, være sammen med min familie, venner, sportsaktiviteter, det hele nærmest.”
Hvor der før skulle bruges adskillige timer hver dag på at vente på og tage offentlig transport, kan man nu hoppe i sin bil og spare dyrebar tid.
Bilbehovet hos familier stiger
Lovændringen betyder også, at for flere og flere familier, kan man ikke længere nøjes med en eller to biler for at få hverdagen til at hænge sammen. Det medfører at flere familier end nogensinde har to eller tre biler til rådighed. Ser man på tal fra Danmarks Statistik, er der nemlig sket en enorm stigning i antallet af familier med mere end én bil.
Fra 2008 til 2025 er antallet af familier med mere end tre biler steget fra 4.988 til 17.768, svarende til en stigning på 256 procent. Samtidig er antallet af familier med tre biler i alt vokset med 114 procent. Det er en særdeles markant udvikling, især set i forhold til, at det samlede antal familier kun er steget med 15,38 procent i samme periode.
De unge mobilitetsbrugere
Denne stigning kan mærkes hos Bilbasen, som er Danmarks største markedsplads for nye og brugte biler. En markedsplads med 50.000 biler til salg og omkring en million besøgende om måneden. Vi har fået indsigt i en undersøgelse lavet af Advice for Bilbasen om de såkaldte unge mobilitetsbrugere og deres transportvaner. Undersøgelsen er repræsentativ og baseret på et spørgeskema med 1.100 respondenter.
Tallene overrasker Jan Lang, Market insights and commercial relations hos Bilbasen, med de unges bilkøb og adgang til bil: “Jeg var meget overrasket, da jeg da jeg fik tallene, fordi det viste sig, at det var 18,7 procent af dem (18-20-årige red.), som ejede en bil, og det var 61 procent som havde adgang til bil.” Ifølge undersøgelsen oplever 81 procent af de unge i de mindre byer bilen som et billigere alternativ til offentlig transport. Samtidig vurderes de offentlige transportmuligheder som klart dårligst i de mindre byer, præcis som Alexander og Julian også beskriver det. Generelt er tilfredsheden klart størst i “metropolerne”, som i undersøgelsen dækker Danmarks fem største byer, og falder gradvist jo længere ud på landet man kommer.
Dermed kan man konstatere, at Julian og Alexander ikke står alene med deres oplevelser. For mange unge i de mindre byer er bilen ikke kun en luksus, men en nødvendig for en velfungerende hverdag. Deres historier understreger både den mangelfulde kollektive transport og den frihed og fleksibilitet, som følger med bilen. Trods af det øgede fokus på offentlige transportmetoder, vil bilen fortsat være den hurtigste og foretrukne løsning for de unge på landet, så længe den kollektive trafik ikke kan tilbyde et reelt alternativ.