Julie Lapp bruger bøger til at holde indlæggelsen på afstand: “Her kan jeg fjerne mig fra virkeligheden og være i en drømmeverden”

En bog åbnes. Ud vælter et hav af fantasi og eventyr. Med et enkelt spring dykker hun ned i skønlitteraturens virkelighedsfjerne drømmeverden. Sådan husker Julie Lapp sine læseoplevelser i sin barndom - som en eskapisme.

Den selvsamme læseglæde, som greb fat i Julie Lapp, har ikke sluppet hende siden. Faktisk er hendes begejstring for bøgernes forunderlige verden kun steget. 

Lige her, i bøgernes tryghed, finder hun ro.

Tankemyldret, der aldrig tav

I april lader Julie Lapp sig indlægge på psykiatrisk afdeling for første gang. Efter lang tids overvejelse beslutter hun sig endelig for, at det er det rigtige at gøre. Som hendes humørsvingninger tiltager, og kan hun mærke, at hun synker ned i et mørkt hul. Beslutningen om at lade sig indlægge er pludselig åbenlys. Vejen dertil har ikke været nem, for hvornår i alverden er man syg nok til at lade sig indlægge?

For Julie fyldte det spørgsmål enormt meget i løbet af foråret. Et halvt år inden hun blev indlagt, havde hun nemlig fået diagnosen borderline. 

“Min behandler spurgte flere gange, om jeg skulle indlægges. Men jeg brød mig ikke om ideen. Det var jo kun ‘rigtig’ syge mennesker der blev indlagt.”, fortæller Julie.

Og hun var jo ikke ‘rigtig’ syg - eller hvad?

Destruktive tanker forstyrrede Julies ro, og det blev kun værre for hver dag, der gik. Der foregik et konstant mylder af onde tankemønstre. Som de drager, der ellers kun levede mellem siderne i hendes bøger, åd følelserne hende op, bid for bid. Til sidst måtte Julie indse, at jo - hun var faktisk syg ‘nok’. 

“Jeg fik en diagnose, som jeg ikke havde set komme. Jeg havde ikke tænkt, at jeg kunne være en af dem, der havde borderline.”

Diagnosen og indlæggelsen var et skridt ned af den rigtige sti - men Julie sidder stadig tilbage med en følelse af, at behandlingsformerne ikke havde den ønskede virkning. Al det tankemylder, som rasede rundt i hovedet på hende, havde fået kontrollen over hendes adfærd.

Læsning som et åndehul

At lade sig indlægge hjalp for en stund. 

“I starten tænkte de, at jeg havde panikangst”, fortæller Julie Lapp. “Der gik et halvt år fra jeg fik diagnosen, til jeg fik behandling. Det var hårdt at begynde til en intens terapi. To gange i ugen gik jeg til både gruppe- og individuelterapi.” 

Man kan nemlig ikke medicinere borderline. Så den smerte, Julie gik rundt med, kunne kun behandles gennem kognitive behandlingsmetoder og et ocean af samtaleterapi. 

Det var midt i dette virvar af behandlingsmetoder, at Julie opdagede, at læsning faktisk var til gavn. “For mig giver det så vidunderligt god mening med læsning. Man siger jo, at man som minimum skal læse i 20 minutter for at opnå fuldstændig koncentration. Og så forsvinder tankerne”, forklarer Julie. “Følelser og tanker er jo midlertidige. Det føles måske ikke sådan, når man står i det.” 

Vil du blive klogere på, hvordan du bedst kommer i gang med at læse? Så hop ind på vores læseguide "Hokus pokus, sådan læser du med fornyet fokus". 

Når en bog blev åbnes, trækker monstrene i Julies hoved tænderne til sig. Lige der, fjernt fra virkeligheden, mærker Julie roen sænke sig. Pludselig bliver det kaotiske tankemylder reduceret til én tanke; handlingen i den bog, hun flyver ind i. 

Når historier holder tankerne i ro 

Siden barnsben har Julie Lapp vidst, at hendes interesse for bøger var større end så mange andres. Selvom det var enormt tilfredsstillende at læse, syntes hun stadig, at det var ensomt. 

Når Julie bladrer gennem sine ungdomsår, stopper hun op ved eksamensperioden i 2.g i 2014. Her lavede hun nemlig en Instagramprofil, som hun kaldte for Bookfever. 

“Mens jeg læste til eksamen, manglede jeg noget afledning fra stressen. Ved et tilfælde opdagede jeg Instagram-hashtagget #bookstagram. Der åbnede sig en verden, hvor folk delte tanker om deres bøger”, forklarer Julie. 

Siden 2014 har Julies Instagramprofil været et safe-space for hende, hvor hun har kunnet dele anmeldelser og anbefalinger af bøger. På profilen finder hun en ro i at kunne dyrke sin interesse og ikke mindst dele den med andre.

Læsning som hjælperedskab 

Jo ældre hun blev, jo mere fyldte personlighedsforstyrrelsen for Julie. De negative tanker vandt gentagne kampen over hende - og gang på gang kunne Julie beskytte sig bag sine yndlingsbøgers trygge skjold. 

“Jeg vender altid tilbage til Nanna Foss’ ungdomsserie, Spektrum.”, fortæller Julie med et lille smil. “Den handler om tidsrejser, og så har jeg så mange minder forbundet med den serie. Jeg har læst serien fire gange i alt.”

Præcis hvilken bog hun finder frem fra sin enorme bogreol betyder ikke det store for Julie - så længe hun kan fordybe sig i et land, langt langt borte, som hun finder adspredelse i, er hun lykkelig. 

Det er 16 dage siden, at hun sidst var indlagt på psykiatrisk afdeling. Hun har et aftaleark, som giver hende ret til et par dages indlæggelse hver 14. dag. I dette øjeblik ligger aftalearket i skuffen, det er der ikke brug for.