Kæmper Aarhus Kommune en tabt kamp?

Det er efterhånden et kendt fænomen, at børnefamilier i byen er lig med skattekroner, foreningsliv og mangfoldighed, men den evige kamp mellem byliv og stemning mod plads og ro bliver i høj grad vundet af sidstnævnte: Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der hvert år fra 2020 til 2024 gennemsnitligt flyttede næsten 900 flere børn ud af Aarhus, end der kom til. 

Livet i byen er midlertidigt 

Det er et problem, hvis man spørger Morten Skou Nicolaisen, der bor på Frederiksbjerg: “Det er ærgerligt, når man ser, at børnenes bedste venner igen og igen flytter væk, og de så skal til at skabe nye relationer.” 

Morten har to børn; Oskar på seks og Marie på tre. Han og kæresten er nogle af de forældre, der har valgt at prioritere let adgang til aktiviteter: “Man må ofre noget komfort og nogle kvadratmeter, men man vader lige ud ad døren, og så er der tilbud til højre og venstre.” 

Det er en mening, som Morten ikke står alene om. Flere adspurgte familier mener nemlig også, at Aarhus Centrum er et godt sted at bo, mens man har småbørn. De lægger især vægt på de muligheder og forældregrupper, der er tilgængelige under barslen og i de tidlige år af barnets liv, som, ifølge dem, gavner både forældre- og børnelivet.

Alligevel er der en bred konsensus om, at livet i midtbyen er midlertidigt. Fælles for de adspurgte er nemlig, at de bekræfter Mortens oplevelse – de vil flytte ud af midtbyen, når deres børn skal starte i skole.

Tallene bekræfter det ligeledes. Kigger man på Aarhus Kommunes skoleprognose for 2025 ses det for eksempel, at antallet af elever i børnehaveklassen på Frederiksbjerg Skole er faldet fra 72 til 56 i perioden 2018-2024. På Læssøesgades Skole er antallet af elever faldet fra 25 til 15 – og dette på trods af, at de samlede tal for kommunen har været stigende i samme periode. 

Børnefamiliernes behov 

“Målet skal ikke være at holde på alle, men dem, der ønsker at blive her, skal have mulighed for det.”

Sådan udtaler Anne Mette Boye, der er stadsarkitekt i Aarhus Kommune. Hun synes, at fraflytningstendensen er ærgerlig af flere årsager, men lægger især vægt på det klimaaftryk det efterlader, når folk skal køre lange distancer mellem bolig og arbejde, og at Aarhus ikke skal være et sted, der kun er for folk med mange penge.

Spørger man Helle Nørgaard, seniorforsker fra Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, kan det dog være en norm, der er svær at slippe af med: 

“Det er en ret vedholdende idé, det her med hus og have. Det kan være fint at bo i byen med barn nummer ét, men hvis man får flere, er der mange, der vil synes, at der ikke er nok plads.” 

Alligevel viser den politiske boliganalyse fra Aarhus Kommune, at næsten 85 procent af alle etageboliger, der bliver bygget i kommunen, er under 100 kvadratmeter og dermed ikke falder under kategorien "familieegnede boliger”: 

“Det er klart, at hvis man byggede nogle boliger, hvor der var plads til behovene, og som var til at betale, ville der være større sandsynlighed for at holde børnefamilierne i byen.” 

Helle Nørgaard lægger dog også vægt på, at plads og økonomi ikke er de eneste behov, der skal opfyldes. For mange handler det om at komme væk fra støj, forurening og trafik.

Hun har forsket i mange af diverse tendenser i boligmarkedet, og Morten er et eksempel på netop noget af det, hendes forskning peger på; Når familier har købt et hjem, er de langt mindre tilbøjelige til at flytte fra området igen. Derfor er det ifølge Anne Mette Boye vigtigt, at der er mulighed for at få flere ejerboliger på markedet: 

“De fleste børnefamilier vil gerne købe ejendom, og derfor er det utrolig vigtigt, at vi i byplanlægningen gør, hvad vi kan, for at få flere af dem på markedet.” 

Lige nu er størstedelen af de etageboliger, der bliver opført i byen lejeboliger, og ejerlejlighederne har en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 45.742 kroner. I Skanderborg, som, tal fra Danmarks Statistik viser, er den kommune, hvor flest flytter til fra Aarhus, er det 19.000 kroner billigere pr. Kvadratmeter (Boligsiden.dk). 

Den åbne dialog 

Så hvordan skal Anders Winnerskjold egentlig opfylde sit ønske om at gøre Aarhus til et sted, der er attraktivt for mor, far og børn? 

Flere af de adspurgte forældre er ikke til at rokke med; de vil udenbys. Enten har de familie, de gerne vil tættere på, eller også er drømmen om rummelighed og ro ikke til forhandling. Og som Anne Mette Boye siger, er det heller ikke dem, vi skal forsøge at holde på. Men en som Morten Skou Nicolaisen, der netop ønsker at blive boende, føler sig overset:

“Det er, som om man bliver taget for givet. Man må bare leve med støj, og hvis man vil have grønne arealer, kan man køre i skoven efter det. Jeg savner en dialog om, hvordan man kan gøre byen bedre for os, der allerede bor her.” 

Anne Mette Boye anerkender vigtigheden i at lytte til og opfylde behovene for de børnefamilier, der ønsker at se deres børn blive til teenagere i hjertet af byen, og en af hendes visioner er, at de grønne fællesarealer i Aarhus skal være “endnu bedre end at have sin egen have.”