Kaffe og flyers på Strøget i Aarhus sætter gang i de unges snak om valget

Duften af kaffe og lyden af bønner, der kværnes breder sig i den kolde aftenluft på Ryesgade i Aarhus. Fem personer står samlet foran kaffevognen, som er beklædt med et stort billede af Mona Juul og teksten ’Jeg giver kaffen’.

En kvinde i en græsgrøn jakke rækker en flyer frem mod en forbipasserende kvinde.

“Nej tak, men jeg vil gerne have en kop kaffe.”

Den slags små forhandlinger udspiller sig hele vejen ned ad Strøget. Det ligner måske overfladisk støj. Men midt i flyers, muleposer og kaffe opstår de små sprækker, hvor politik slipper ind.

“De konservative er dem, der sender mine venner hjem,” siger en dreng til sine to venner, da de går forbi de grønne partisoldater.

“Og Enhedslisten laver kun kaffe med havremælk,” svarer en anden og tager en tår af kaffen. De griner. Men snakken er alligevel vigtig i et samfund, hvor flere unge er i tvivl om, hvor krydset skal sættes.

Ifølge en ny måling fra Voxmeter ved over 17 procent af mænd mellem 18 og 34 år ikke, hvad de ville stemme, hvis der var valg i morgen. For kvinder er tallet 13 procent. Tvivlen er stor, og netop derfor er mødet på gaden afgørende.

På Store Torv breder Liberal Alliance sig ud over den runde bænk foran Magasin. Plakater med Alex Vanopslagh former en stor cirkel omkring tre partimedlemmer. Som en slags politisk alter. Folk må sno sig udenom.

Jeg spørger en forbipasserende, om hun ved, hvem hun vil stemme på. Men 24-årige Laura er stadig i tvivl.

”Det er så svært at finde ud af, hvad politikerne mener. Så siger de noget, så siger de noget andet, men kan man egentlig regne med det?”

Selvom hun er i tvivl, taler hun ikke om politik med sine venner. Hun synes heller ikke, at de mange flyers gør hende klogere på partierne. Alligevel husker hun om en oplevelse fra sidste weekend.

“Min veninde og jeg fik en flyer fra Alternativet. Vi kiggede lidt på den, og fandt så ud af, at vi kendte hende partimedlemmet. Vi snakkede om, at vi godt kunne se, hvorfor hun var en del af Alternativet i forhold til, hvordan hun er som person.”

Samtalen ledte ikke til dybere diskussion om formueskat eller grøn omstilling. Men den lille flyer slog trods alt rod i Lauras hukommelse. Og åbnede for en stund en samtale mellem to venner om personlighed i politik.

Det er ikke de store taler eller færdige holdninger, der ligger i flyeren og de gratis godter. Men en åbning til en demokratisk samtale.

I en tid, hvor valgkampen i høj grad foregår bag skærme, der fodrer os med det, vi allerede mener, insisterer gaden på noget andet. Her kan man ikke scrolle videre.

Man må forholde sig.

”Jeg stemmer ikke blåt,” siger en ung mand, mens han får en slikpose på Store Torv.

Han går videre. Men i det lille uforpligtende møde har han alligevel taget stilling.