Kampdag med kvindefodbold i fokus
Fansene træder ind på AGF’s idrætsanlæg, hvor de bliver mødt af en skarp eftermiddagssol og en lille bod med kage og tulipaner. Børn løber med iver over til boden i håb om at få en af de mange flotte kager, der er stillet frem. De mangefarvede tulipaner bliver delt ud til højre og venstre med smil og et ”Glædelig Kampdag”. Musikken spiller højt bag den lukkede dør til omklædningsrummet. Spillerne kommer snart ud. Der er dømt topbrag mellem AGF og Brøndbys kvindehold.
Banens eneste tribune fyldes langsomt op. Det er ikke usædvanligt, at der kommer mennesker, specielt ikke til en pokalkamp. Det er dog alligevel anderledes i dag. Der er mødt en del mennesker op, og både spillerne og fansene udviser en speciel kampgejst. Det er Kvindernes Kampdag, og det er ikke kun fodboldkampen, der skal vindes, men også kampen om mere fokus på kvindefodbold.
AGF har i samarbejde med Oddset skabt et event, hvor de sætter fokus på Kvindernes Kampdag og kvindefodbold. Udover at give kage og tulipaner gør de det muligt at møde og få en autograf fra spillerne. Mange piger er mødt op i dag i håb om at få en autograf efter kampen.
En af dem, som står for dette event, er partnership-praktikanten Melisa Zehra.
”De kvindelige spillere får ikke nok opmærksomhed, selvom de fortjener det. Man kan dog se, at der kommer flere mennesker og bakker op om det, når vi holder sådan et event her. Jeg tror, at man generelt skal være bedre til at promovere sporten, så der kommer mere opmærksomhed. Fodbold er ikke kun mændenes sport, det er også kvindernes, derfor er jeg glad for, vi kan hjælpe med at tiltrække flere tilskuere sådan en dag som i dag. Det er første gang, jeg selv ser en kamp, men det er helt sikkert ikke den sidste. Specielt når der bliver gjort så meget ud af det.” Fortæller Melisa Zehra, mens hun deler tulipaner ud til en skov af hænder.
Kvindefodbold fra tribunen
Der er nu få minutter til kampstart. Soundboxen ved siden af tribunen spiller en techno-version af et klassisk nummer fra 80’erne. Dette overdøves dog af menneskerne på tribunen, der spændt sætter sig til rette. Børnene snakker om, hvad de tror, resultatet bliver, mens de voksne knapper en øl op. En Ceres Top selvfølgelig. I den ene side af den lille tribune sidder 11 piger med fodboldstøvler på og tripper med fødderne. De skal gå ind med spillerne, og nu venter de bare på, at de kan få lov til at møde AGF-kvinderne.
Midt på tribunen sidder Arne og Kia Johansen. De er ekstra spændte i dag, for deres datter skal nemlig spille. De er glade for, at sådan en dag som Kvindernes Kampdag sætter fokus på sporten, for de mener ikke, at rammerne omkring kvindefodbold er særligt gode.
Arne Johansen fortæller: ”Enten sidder du på et stadion, der ikke er særligt godt, eller også sidder du på et stadion, der er alt for stort i forhold til, hvor tomt det er. Så man mangler den der stemningsoplevelse, som man kan finde i anden sport. Det er noget opbakning, der mangler, men det kommer ikke, før folk får en god oplevelse. Jeg ved ikke, om jeg selv ville se kampen, hvis min datter ikke skulle spille.”
”Jeg synes, det er en god idé, at AGF har brugt Kvindernes Kampdag for at promovere kampen. Det viser, at vi kvinder står sammen, også med små piger, som selv gerne vil spille her på et tidspunkt,” tilføjer Kia Johansen.
Kampstart
Nu er tiden endelig inde. Dommeren pifter hårdt i fløjten, og kampen er begyndt. Tribunen bliver ramt af et sus af energi, hver gang AGF-spillerne stormer mod modstandernes mål. Den ellers klare og rolige luft bliver fyldt med tilråb fra begge trænerbænke og ”kom så de hviiieee” fra tribunen. Selv de få medrejsende Brøndbyfans giver et forsigtigt kvæk en gang imellem.
Inde på banen er der hård kamp om bolden, måske for hård, da en AGF-spiller nedlægger en Brøndby-spiller inde i hendes eget målfelt, og dommeren dømmer et straffespark. Tilskuerne rejser sig op og pifter, og kommentarer som ”det er en kontaktsport, ikke skak” bliver kastet i luften.
Den tidligere landsholdsspiller og nuværende Brøndby-spiller, Nanna Christiansen, lægger bolden på straffesparkspletten. Der bliver stille på tribunen. Nanna Christiansen løber op mod bolden og sparker den køligt ind i målet. Det har hun gjort mange gange før.
Kampen fortsætter, og trods AGF’s store pres og fansenes kampråb blev det ikke til mere. Kampen ender 1-0 til Brøndby, og AGF-spillerne og fansene må se nederlaget i øjnene.
Et nederlag i kampen men en sejer for kvindesporten
Nogle af AGF-spillerne går med nedbøjede hoveder og sparker til græsset, men på tribunen og uden for banen spiller musikken nu højere, og flere tulipaner og kager bliver delt ud. Smilet vender tilbage på spillernes læber, da de går mod omklædningsrummet og bliver mødt af en klapsalve og en masse highfives fra fansene. Børn stiller sig utålmodigt i kø og venter på, at spillerne kommer ud igen for at give autografer. Flere af børnene småskændes om, hvem der står forrest i køen.
En af de første, der kommer ud af omklædningsrummet, er AGF’s assistenttræner, Marie Lynge Olesen. Hun er meget glad for den ekstraordinære opbakning i dag.
”Det er fantastisk at se flere bakke op om kvindefodbold sådan en dag som i dag. Det gør, at der kommer mere fokus på selve sporten og giver små piger nogen at se op til. Da jeg var lille, var min drøm at spille på Holstebro-herrernes anden-divisionshold, fordi der ikke var andre muligheder. Det er heldigvis ikke sådan mere, men vi er ikke i mål endnu, og sporten skal fortsat udbredes, for vi har brug for flere dage som i dag. Vejret hjælper selvfølgelig også på det,” siger Marie Lynge Olesen, mens hun viser sin brune og lyserøde Kvindernes Kampdag-trøje frem, som hun har taget på til dagens anledning.
