Kampen mod kilo eller stigma?

Med de nye retningslinjer fra 1. december slår WHO fast, at fedme er en kronisk sygdom, og anbefaler præparater som Wegovy og Ozempic til vægttab, sammen med kost og motion.

Det kan bidrage til udbredelsen af slankemedicin i det danske samfund.

“Det kommer blandt andet til at betyde, at Danmark sikkert følger med,” siger Astrid Pernille Jespersen, etnolog og forsker i sundhed og livsstil på Københavns Universitet.

Vi ser allerede en stigning i brugen af slankemedicin herhjemme.

I 2021 indløste 15.200 voksne mindst én recept på slankemedicin i Danmark. I 2023 var tallet steget til 117.500, ifølge Danmarks Statistik.

Ingen undskyldninger

“Det er en gamechanger, at man kan stikke sig selv i maveskindet og ret hurtigt se en vægtændring,” siger Jespersen.

Hun tilføjer, at det forstærker en tendens til at se overvægt som et aktivt valg, hvilket øger det sociale pres til vægttab.

Kamilla Santos Møller, coach og influencer, oplever selv dette pres, men har fravalgt slankemedicin.

“Jeg er bekymret for, at hvis man fravælger Wegovy og vælger at leve i en stor krop, så bliver man i højere grad udsat for ubehagelige kommentarer, for nu findes løsningen jo,” siger hun.

Stigma og stress

Jespersen påpeger, at medicinens effektive virkning skaber et nyt pres, som kan forværre stigma.

76% af danskerne mente i 2021, at overvægt er en persons egen skyld. Det bidrager til fordomme om, at svært overvægtige er viljesvage og dovne ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Stigmaet indebærer også, at de tilhører lavere socialklasser.

“Slankemedicin forstærker de uligheder, der allerede findes,” siger køns- og kulturforsker på Roskilde Universitet Lene Bull Christiansen. 

Medicinen er dyr, og det betyder, at velhavende lettere kan tilpasse sig normerne, mens lavindkomstgrupper fastholdes i rollen som “de tykke”.

Hun understreger, at stigmaet ligger dybt i kulturen.

“Det er ikke et valg at være tyk – men når medicinen fremstiller det som et valg, bliver det sværere at forklare,” siger hun. 

Hun efterlyser studier af de sociale og personlige konsekvenser som deres forhold til mad og dem selv.

Tab og vind?

“Hvis man har taget et aktivt valg om at slutte fred med det man har, hvorfor skal resten af samfundet så dømme det valg?” siger Santos Møller.

Jespersen peger på, at forskning siger, at overvægt først er et problem, når kroppens størrelse presser organer, led og skelet og når man bliver mødt med stigmatisering på grund af den. 

“Stigmatiseringsforskning er også lavet omkring race, men det er den samme grundtilstand af stress, man som tyk er i, fordi man risikerer ubehageligheder i mødet med vores samfund,” siger Bull Christiansen.

Hun peger på de konkrete sundhedsrisici ved at opleve stigma.

Vægtstigmatisering kan føre til forværret mentalt helbred, et usundt forhold til mad og kan manifestere sig som fysiske sygdomme. 

Den høje forekomst hos personer med overvægt bidrog til, at livsstilssygdomme primært blev tilskrevet de ekstra kilo, men de kan også skyldes at leve med et øget psykisk stressniveau.

“Den konstante alarmtilstand giver grundstress, som i sig selv øger risikoen for sygdom,” siger Bull Christiansen.

Et medicinsk mareridt

Rasmus Køster-Rasmussen, fedmeforsker og konsulent ved Dansk Selskab for Almen medicin (DSAM), understreger alvoren: 

“Vækststigmatisering er ikke for sjov. Den fungerer ligesom andre former for diskrimination.”

Han mener, at WHO’s udmelding til verdens sundhedsvæsener er et skridt i den forkerte retning.

“Vi har en kulturel forståelse af, at det er individets valg at være tyk og derfor er individet løsningen. Det er grundlæggende det, WHO siger,” mener han.

Han tilføjer dog, at WHO’s retningslinjer kan bidrage til at sikre behandling for dem, der har brug for det.

Skræmmende bivirkninger 

Køster-Rasmussen mener, at WHO sygeliggør raske mennesker, ved at forbinde et bestemt BMI-tal med kronisk sygdom. 

Han tilføjer, at BMI ikke tager højde for andre signifikante faktorer for en persons sundhed, som f.eks. muskelmasse.

Vægttabsindsatser giver sjældent varige sundhedsgevinster, og der mangler forskning i dem såvel som slankemedicin, påpeger han.

Køster-Rasmussen fremhæver risikoen for knogleskørhed eller blindhed som bivirkninger ved vægttabsmedicin, der stadig ikke er tilstrækkelig kortlagt.

Santos Møller har gjort sig overvejelser om bivirkningerne:

“Jeg synes, at de potentielle bivirkninger ved Wegovy lyder mere skræmmende end at leve med denne her krop,” siger hun.