Kan flere mænd i sygeplejefaget være med til at styrke sundhedsvæsenet?

Det danske sundhedsvæsen står helt grundlæggende over for rekrutteringsproblemer. Der er ikke nok personale til at tage hånd om patienterne. Det gælder både læger, SOSU’er og sygeplejersker. Et analysenotat fra Danske Professionshøjskoler viser, at der i 2030 kommer til at mangle op mod 8.200 sygeplejersker.

Søren Paaske Johnsen, professor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet, siger: ”Det er en kæmpe presbold for sundhedsvæsenet. Problemet lige nu er ikke at skaffe ressourcer, det er at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Hvis vi ikke finder nogen løsninger på det, så er det et problem.” Han tilføjer: ”Hvis vi fortsætter på den linje, som vi ligger på nu, så kører vi ud over kanten.”

Når kun halvdelen af befolkningen vælger et fag

En del af forklaringen på manglen af sygeplejersker skal findes i, hvem der vælger at søge ind på uddannelsen. Sygeplejefaget er i høj grad kvindedomineret, og der er relativt få mænd, som vælger uddannelsen. Det betyder, at rekrutteringsgrundlaget i praksis er begrænset til en mindre del af befolkningen.

Dorthe Boe Banbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, siger: ”Det kan have en betydning for vores rekrutteringsproces. Det hjælper ikke rekrutteringsprocessen, at vi kun kan rekruttere fra halvdelen af befolkningen.”

Tallene bekræfter billedet af et stærkt kønsskævt fag. Ifølge Danske Regioners personalestatistik fra 2025 er 94,8 procent af de ansatte sygeplejersker kvinder. Et tal, der siden 2021 har ligget mellem 94 og 95 procent.

”Siden der blev åbnet for, at mænd kan uddanne sig til sygeplejerske, er der ikke sket den store udvikling. Det er ikke noget, der er kommet, men har været en konstant tendens,” siger Dorthe.

Flere undersøgelser peger på, at forestillinger om køn og arbejde spiller en central rolle for, hvem der søger ind på sygeplejerskeuddannelsen. Sygepleje forbindes traditionelt med omsorgsarbejde - et område, der historisk er blevet opfattet som kvindeligt. Samtidig mangler mange unge mænd rollemodeller i faget, hvilket kan gøre det sværere at identificere sig med professionen.

Ifølge Carsten Andreasen, der har været sygeplejerske i 30 år og har ledelsesansvar fortæller, at mange af de studerende mangler praktiske færdigheder, og at det skaber ekstra pres på det eksisterende personale. ”Vi kommer til at få et hul i vores sundhedsvæsen, hvis vi ikke har nok praktiske sygeplejersker. Jeg kan ikke bruge 25 akademiske kandidater - vi har brug for folk, der kan være ude ved de mennesker, vi skal hjælpe og støtte.”

Der er altså ikke tale om en midlertidig skævhed, men om et vedvarende problem i rekrutteringen af mænd til sygeplejefaget. Nicolaj Laue Juhl, forperson i Sygeplejerskestuderendes Landssammenslutning, er enig med Dorthe. ”I SLS ønsker vi at løfte dagsordenen og sige, at når vi ønsker at tiltrække flere - ikke kun mænd, men generelt set - så bliver vi også nødt til at kigge indad.”

Kvaliteten i sundhedsvæsenet

Spørgsmålet om køn handler dog ikke kun om at skaffe flere hænder. Ifølge forsker kan kønssammensætningen også have betydning for kvaliteten og bredden i sundhedsvæsenet.

Søren siger: ”Der er ingen tvivl om, at et så komplekst system som sundhedsvæsenet vil have gevinst af at have en bredt sammensat personalegruppe også kønsmæssigt.” Han tilføjer: ”Det er meget forskellige patienter med meget forskellige behov, og nogle af dem er også kønsrelaterede. Det vil smalne vores fokus og det, vi har øje på, hvis vi er en alt for homogen gruppe medarbejdere.”

Hvis rekrutteringen fortsat sker fra en snæver del af befolkningen, risikerer sundhedsvæsenet at forstærke både personalemangel og arbejdspres. Det kan få betydning for patientsikkerhed, kontinuitet i behandlingen og medarbejdernes arbejdsmiljø, som i forvejen er under pres. Carsten fremhæver, at faget kræver en kombination af praktiske færdigheder og engagement i patientplejen, som ikke kan erstattes af teoretiske kvalifikationer alene.

En større samfundsdebat

Spørgsmålet om køn og rekruttering i sygeplejen spiller samtidig ind i en bredere samfundsdebat om ligestilling og arbejdsmarkedets indretning. Et kønsopdelt arbejdsmarked er ikke et nyt fænomen i Danmark. Flere analyser peger på, at en mere ligelig kønsfordeling på tværs af fag kan være med til at styrke både arbejdsudbud og kvaliteten i velfærdsydelser.

En rapport fra VIVE fra 2023 viser, at der fortsat er et markant kønsopdelt arbejdsmarked. Mænd og kvinder fordeler sig forskelligt på tværs af sektorer, brancher og ansættelsesniveauer. Ifølge rapporten starter opdelingen allerede med kønsskæve uddannelsesvalg, som senere fører videre til et kønsopdelt arbejdsmarked.

Sundhedsvæsenet er et af de mest kvindedominerede områder. På tværs af sektorer og brancher var 82 procent af de ansatte i 2020 kvinder, og rapporten viser samtidig, at der stort set ingen ændring har været i perioden fra 2008 til 2020.

Samlet set peger både tal, eksperter, organisationer og erfaringer fra praksis på, at manglen på mænd i sygeplejen ikke kun handler om rekruttering, men om strukturer, traditioner og forestillinger om køn. I et sundhedsvæsen under stigende pres har spørgsmålet om, hvem der vælger - og fravælger - sygeplejefaget, stadig stor betydning. Flere mænd i sygeplejefaget kan derfor være svaret på et styrket sundhedsvæsen og en nemmere rekrutteringsproces.