Kandis eller Carl Nielsen? Så meget betyder den kulturelle arv for dit valg

Operarejsen. Skolekoncerter. Symfonier garneret med popstjerner og kendte skuespillere. Initiativer der skal åbne ørerne for klassisk musik hos nye lyttere, er i disse år mange. Antallet af unge der har været til klassisk koncert indenfor det sidste år, er da også stigende, viser Danmarks Statistik. Men statistikken taler samtidig sit tydelige sprog; den gennemsnitlige klassiske koncertgænger er 60 plus.

Familiens betydning 

Rikke Haudrum Rasmussen er ikke overrasket. Som led i hendes Ph.d. i sociologi, er hun en del af forskningsprojektet LIFEDISC. “Vores forskning viser, at over halvdelen af den variation der er i menneskers kulturelle smag, stammer fra familien. Med andre ord betyder familien rigtig meget for den smag du udvikler. Noget forsvinder med tiden, men en overvejende stor del hænger ved som voksen”, fortæller Rikke Haudrum Rasmussen.

Men hvad er det i familien der betyder så meget? “Gener lader til at betyde en del. Altså, det betyder ikke at man er dømt til at have én smag. Men der er altså også tale om arvelighed. Enæggede tvillinger udvikler langt oftere samme smag end tveæggede. Og den eneste forskel er, at de har samme gener”, uddyber Rikke Haudrum Rasmussen. 

Men en ting er gener. “Vi kan identificere, at der er noget der ikke handler om gener men om miljø, som søskende deler med hinanden; det er nemmere at dele ting med ens ligesindede. Så søskende former altså også hinandens smag”. 

Om påvirkningen fra skole, lærere, kammerater, rollemodeller o.lign. er det svært at sige noget konkret, fortæller Rikke Haudrum Rasmussen. “Det ville kræve massive undersøgelser over lang tid. Der er en decideret blackbox af miljøer udenfor familien, som vi ikke kender effekten af.” 

Modenhed og grå hår 

Lars Trier er klassisk guitarist og har igennem seks årtier set udover et klassisk publikum, ved de utallige koncerter han har spillet. “I 60’erne og 70’erne var der mange både yngre og ældre, som gik til koncerter med klassiske guitarister. Fx kunne Andrés Segovia fylde den ene store koncertsal efter den anden. Folk var imponerede over musikken og teknikken”, fortæller Lars Trier. 

Den bølge nød Lars Trier også godt af med sin guitar. Men når han spillede kammermusik med andre klassiske instrumenter, fx cello eller fløjte, så blev de unge væk. “Dengang, når vi så på vores publikum, som typisk var 30-40 år ældre end os, sagde vi altid til hinanden, at ‘når de folk ikke er her længere, så har vi sgu ikke noget publikum’. Men musikforeningerne lever jo endnu. Jeg tror, at klassisk musik kommer med modenhed og en lille smule grå hår”. 

Vaner er svære at ændre 

Rikke Haudrum Rasmussen minder om at vaner er svære at ændre, og derfor tvivler hun på, om de unge der inviteres til klassiske koncerter med skolen, bliver hængende i miljøet. “At vores kulturelle præferencer starter så tidligt som de gør, tyder på at det måske ikke lige er sådan noget vi kan lave om på”.

Unge som faktisk vælger klassisk musik, har altså fået nogle af noderne med i rygsækken sammen med madpakken. Rygsækken tager de med sig ud i nye miljøer. Hvad der fyldes i den derude, håber Rikke Haudrum Rasmussen at undersøge nærmere i fremtiden.