Kilder? Bare trust me bro

Er du også kommet til at tilføje et par ekstra kildehenvisninger fordi du syntes, der ikke var nok? Googlet synonymer i vildskab for at omskrive sætninger? Fået generativ kunstig intelligens, som ChatGPT eller Microsoft Copilot, til at omformulere det samme afsnit igen og igen for at undgå plagiatkontrollen? Eller måske spurgt din underviser, bibliotekar eller ven om, hvor mange kilder skal der egentlig være med i en opgave, for at den er ”god”?

Spørgsmål om, hvordan man henviser til sine kilder, er et af de mest almindelige spørgsmål, uddannelses- og forskningsbibliotekerne får i løbet af en dag. Kildehenvisning er nemlig svært for mange, og reglerne kan være svære at gennemskue. Men bag spørgsmålene gemmer der sig også noget andet: en frygt for at gøre noget forkert.

69% er for bange for plagiat

Plagiat er et ord, der med mellemrum dukker op i nyhederne. Ofte i sammenhæng med en influencer, kendt person eller politiker, der er blevet snuppet i at kopiere andres tekster og udgive det som sit eget. Plagiat bliver i uddannelsesinstitutionerne forbundet med eksamenssnyd. Ordet lyder farligt og bliver ofte efterfulgt af ord som konsekvenser, sanktioner og bortvisning.

I det første halve år af 2025 havde Aarhus Universitet haft 97 sager, og som konsekvens bortviste de 10 studerende i et semester. Ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er 37 sager om plagiat indberettet til studieservice siden starten af 2024. Men ifølge Katarina Opacak Flitholm, juridisk specialkonsulent i UCL, er antallet af plagiatsager og eksamenssnydsager højst sandsynlig meget større. Der er nemlig mange mistanker og reelle sager, som aldrig bliver indberettet til uddannelsesinstitutionernes studieservice.

I 2024 fandt et studie fra Københavns Universitet, at over halvdelen (69%) af danske studerende på videregående uddannelser er bekymret for at blive anklaget for plagiat. Og den bekymring sniger sig helt ind i skriveprocessen, og påvirker den måde, du skriver din opgave på.

Hvis du er bange for plagiat, skriver du dårligere

Ifølge Mads Paludan Goddiksen, ph.d. ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og førsteforfatter på studiet, fører frygten for plagiat til dårligere opgaver. ”Plagiering kan være mange ting - tekst, billeder, metoder og idéer - men de her software, vi bruger til at finde plagiering, fokuserer udelukkende på tekst,” siger han.

Studiet fra Københavns Universitet viser også, at frygten fører til en uheldig adfærd: opgaver overfyldes med kildehenvisninger og afsnit omskrives igen og igen, indtil sproget bliver både uklart og fattigere. ”Det handler ikke om at snyde plagieringssoftwaren - det handler om at skrive godt,” fortæller Mads Goddiksen.

Og de mange krumspring gør ikke, at du undgår anklager om plagiat. ”Hvis du begynder at skrive på en måde, hvor du forsøger at undgå overlap mellem tekster, så undgår du ikke plagiering. Du skriver heller ikke særlig godt,” påpeger Mads Goddiksen, ”og du glemmer, at nogen overlap mellem tekster er helt i orden. For eksempel citater og parafraser med tydelig henvisning.”

Og netop den gode akademiske praksis er ifølge Mads Goddiksen den sikre vej ud af frygten og til bedre opgaver. I stedet for at fokusere på, hvad plagiatkontrollen vil fange, bør du som studerende koncentrere dig om at være gennemsigtig i din opgave. Det vil sige at gøre det klart, hvor din viden kommer fra og lave korrekte kildehenvisninger.

Kildehenvisning – en vigtig del af din opgave

Kildehenvisningerne, som virker som små detaljer, er i virkeligheden fundamentet for faglig tænkning. Som Mads Thomsen, lektor på pædagoguddannelsen ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, forklarer, er kildehenvisning ”forskellen på at kunne tænke fagligt versus tænke ud fra mavefornemmelser.”

Samtidig viser det din evne til at udvælge, læse og omsætte viden. ”Jeg har læst en tekst på 30 sider, hvordan kan jeg koge en substans og pointe ned til 5 linjer? Det er da pissesvært,” siger Mads Thomsen, og forsætter, ”så når de studerende rent faktisk lykkedes med det, så siger det virkelig noget om, at de er dygtige.”

Kirstin Remvig, chefkonsulent ved Syddansk Universitetsbibliotek, sammenligner en opgave med et fysikforsøg. Den skal kunne gengives og gentages, ”og så har man brug for alle de rette ingredienser til metoden. Hvad har ingredienserne været i denne opgave? Og her er kilderne en stor del af de ingredienser.”

At stå på sikker grund

Kirstin Remvig møder mange studerende, som tror, de skal opfinde den dybe tallerken og være originale i deres opgaver, ”men de skal finde viden og videreformidle og bygge videre på den viden, som de finder.”

Og ifølge hende handler det rigtig meget om at have belæg. ”Hvis man er god til at finde sine kilder, bliver man bedre til at kunne argumentere,” forklarer hun. Og derved bliver opgaven ikke bare en lang række af påstande.

Mads Goddiksen er enig, ”det er en kernevidenskabelig kundskab at kunne vurdere, om der er belæg for det, vi går rundt og siger. Hvis jeg skriver en artikel, så er der måske tre resultater i artiklen, som jeg selv har fundet belæg for. Alt det andet, det er noget, jeg har trukket på fra andre.”

Men det, at du lærer korrekte kildehenvisninger på dit studie, er ikke kun for, at du kan skrive gode opgaver. Det er også for, at du kan udvikle dig som fagperson, også når du er færdig på uddannelsen. ”At hvis man er dygtig til det her på skrift,” forklarer Mads Thomsen, ”så internaliserer det sig i en, og den måde man tænker på, også når man handler. Jeg bruger også min intuition, men det gør jeg inden for nogle rammer af noget, jeg virkelig har læst grundigt og øvet mig på.”

For nyligt fortalte en tidligere pædagogstuderende Mads Thomsen, at hun havde sagt sit job op, fordi hun blandt andet var frustreret over, at ingen kunne henvise til det faglige grundlag bag de beslutninger, der blev truffet i hverdagen. ”Det gjorde mig glad,” fortæller Mads Thomsen, ”for det er et tegn på, at det her virkelig har sat sig i hende.”

Men at kunne dokumentere sin viden er én ting. At gøre det på en måde, som alle kan læse og forstå, er noget helt andet. Her kommer reglerne ind i billedet.   

Reglerne sikrer vi taler samme sprog

Reglerne, også kendt som referencestandarder, er opskrifter på, hvordan du kildehenviser korrekt. Du kender dem måske ved deres navne som APA, Harvard eller Vancouver. De giver dig nogle regler for, hvordan du præcist kommunikerer til læseren af din opgave, hvad du har brugt af kilder, og hvor i opgaven du har trukket på dem.

Når du fx vil henvise til en artikel, du har læst i din opgave, så er der en helt bestemt måde, du skal skrive det på – afhængigt af hvilket regelsæt (APA, Harvard eller Vancouver) du bruger. Fordi der er en bestemt måde, du skal skrive det på, bliver det meget nemt for din underviser at afkode dine kilder og derved læse din opgave.

Reglerne bestemmer, hvilke oplysninger skal skrives i din opgave, i din litteraturliste og hvilken rækkefølge oplysningerne skal stå i. Slideshowet til højre bryder en artikel opstillet efter regelsættet APA ned – hvilke oplysninger skal med, i hvilken rækkefølge.

Fordi en artikel altid vil skrives ens i APA, kan læseren af din opgave lynhurtigt afkode: du henviser til en artikel, hvem har skrevet den og hvilket tidsskrift er den udgivet i. ”Det gør det nemmere at læse en opgave og til at vurdere, hvor godt studerende opfylder for eksempelvis opfylder et kompetencemål,” udtaler Mads Thomsen. Kildehenvisning i din opgave er den måde du kommunikerer klart, præcist og ensartet hvor din viden kommer fra til læseren af din opgave.

Reglerne gør også, at du taler samme sprog som andre i dit fag. Fx bruger humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ofte APA og Harvard. Hvorimod sundhedsuddannelserne ofte bruger Vancouver. Ifølge Mads Goddiksen er der ikke én rigtig måde at gøre det på, men der er mange forkerte måder at gøre det på. Det vil sige, at den ene standard ikke er bedre end den anden, men hvis du ikke følger et regelsæt, så stiger risikoen for fejl.

Og ifølge både Mads Goddiksen og Kirstin Remvig er det et problem, hvis du opfinder dine egne regler, da der er stor risiko, for at du ikke får alt den rigtige information med.

Prøv at forestille dig, hvis bynavne på skilte måtte skrives helt, som man havde lyst til. Det ville pludselig blive svært at finde vej, og du ville blive i tvivl om, hvilket skilt var det rigtige, og måske ville du også komme afveje. Det er det samme med regler for kildehenvisning. Hvis alle skrev en kilde ind på deres egen måde i opgaven, ville læseren af opgaven blive i tvivl om, hvilken kilde du henviser til, og måske leder du dem også på afveje.

Hvordan bliver du dygtig til at kildehenvise?

De fleste problemer ved kildehenvisning opstår, når usikkerheden for at gøre noget forkert kommer til at fylde for meget. Ifølge Mads Goddiksen stoler studerende ikke på deres egen evne til at undgå at plagiere, ”fordi de ved ikke, hvad plagiering er. Og så overkompenser de for ikke at blive taget.” Så første skridt er at komme sin egen uvidenhed, om hvad plagiat egentlig er, til livs.

Næste skridt er at få styr på reglerne. Når du ved hvad der er korrekt praksis, bliver reglerne også nemmere for dig at anvende. Det bliver lettere at slå op i din uddannelses vejledninger og finde svar, når du bliver i tvivl.

Og så handler det om at øve sig i at skrive og få feedback på det, du laver. Og som Mads Thomsen beskriver det, så begynder reglerne med tiden at sætte sig i din måde at tænke og arbejde på. Så føles kildehenvisninger og reglerne ikke længere besværlige og som forstyrrende krav udefra, men som en naturlig del af det at skrive og tænke fagligt.

Og når du ikke længere skriver og arbejder for at undgå at gøre noget forkert, men for at gøre noget rigtigt, bliver dine opgaver både mere præcise og faglige solide.

Næste gang du overvejer ”trust me bro”…

I en tid med hurtige svar, generativ kunstig intelligens og misinformation er evnen til at dokumentere sin viden mere værdifuld end nogensinde. Og det kan starte med noget så simpelt – og så svært – som en korrekt kildehenvisning. Det er ikke bare god akademisk praksis, det er en grundlæggende kompetence, der følger dig ind i dit professionelle liv.

Reglerne kan virke irriterende og besværlige, men de er din sikkerhed. De beskytter dig mod anklager om plagiat, styrker dine argumenter, og sikrer at din opgave, og senere dit professionelle arbejde, står på et troværdigt grundlag. Og som Mads Goddiksen påpeger, er forståelsen af viden, og hvordan du anvender og henviser til den ”enormt vigtigt at for at kunne være basalt set borger i et demokratisk samfund og overleve i en verden, hvor der er misinformation.”

Så næste du gang, du overvejer at skrive ”trust me bro”, så husk, at korrekt kildehenvisning er den eneste akademiske livsforsikring, der faktisk dækker.