Klimaplaner under pres: Kan CO2-fangst stadig få kommunerne i mål?

Da Aarhus Kommune torsdag den 4. december meddelte, at CO2-fangst-anlægget i Lisbjerg vil blive udskudt, bragte det et ret så kedeligt addendum:

Aarhus Kommune forventer nu ikke at blive CO2-neutrale til 2030.

Dagen efter blev et lignende projekt i Odense indstillet. 

Det sker i forbindelse med, at de affalds- og fjernvarmeselskaber, som kunne have budt på Energistyrelsens CCS-pulje, nu har trukket sig. 

Dette bremser planerne om omfattende CO2-fangstprojekter i flere kommuner, som skaber udfordringer med at nå lokale reduktionsmål.

CSS-pulje 

Energistyrelsens CCS-pulje har haft til formål at skabe økonomisk incitament for udviklingen af CCS, som står for Carbon Capture Storage, blandt udvalgte virksomheder med stor CO2-udledning.

Udbuddet på puljen ligger samlet på omkring 28 milliarder kroner. 

Ti virksomheder blev udvalgt til at kunne byde på puljen. Dog har det for mange af ansøgerne alligevel vist sig at være et for risikofyldt et projekt med vanskelige vilkår fra Energistyrelsen. 

I øjeblikket er der kun er en virksomhed tilbage, som stadig har planer om at byde på puljen, og det er Aalborg Portland. 

En afgørende faktor i klimaplanerne 

De bremsede CCS-projekter truer nu flere kommuners klimamål, da CO2-fangst i mange tilfælde er en vigtig forudsætning for, at regnskabet skal gå op. 

I Aarhus’ klimaplan satsede man på, at CO2-fangst ville give en reduktion på 335.000 tons CO2 om året. Til sammenligning skulle kommunen nå en samlet reduktion på 756.000 tons om året for at nå deres mål om CO2-neutralitet til 2030. 

Kirstine Lund Christiansen er postdoc ved Københavns Universitet og har forsket i CO2-fangst og -lagring. Hun ser en klar årsag til, at netop denne teknologi har fået så stor opmærksomhed i kommunernes klimaplaner: 

“Det er en løsning, der i og for sig tillader, at man kan fortsætte med, hvad end man nu har gang i. Om det er, at man afbrænder affald, biomasse eller fossile brændsler, så kan man i princippet fortsætte med det, mens man samtidigt undgår CO2-udledning.”

En tilpas realistisk indsats 

I Esbjerg Kommune er målet også klimaneutralitet til 2030, og som i andre kommuner har der også været stor tillid til, at CO2-fangst skulle få dem i mål med hjælp fra CCS-puljen. 

Da adspurgt hvorfor CO2-fangst spiller så afgørende en faktor i deres klimaplan, skrev kommunens miljø- og sekretariatschef, Allan Dahl Leiberg følgende: 

“Med et reduktionspotentiale på 235.000 tons er CO2-fangstprojektet så god en indsats – og tilpas realistisk en indsats – at den naturligvis skal tælle med. Alternativet ville være, at vi skulle finde så stor en reduktion på anden vis, hvilket synes urealistisk.” 

To uger efter denne udtalelse valgte Esbjerg Kommune også at melde pas på CCS-puljen. 

Stor risiko for forsinkelser 

For nogle kommer det ikke som en stor overraskelse, at flere CCS-projekter er blevet forsinkede. Allerede tilbage i oktober kommenterede Klimarådet på risikoen ved CCS:

“Risikoen for færre reduktioner i 2030 skyldes for det første en betydelig risiko for forsinkelser af (CO2-fangst) projekterne. Projekterne forudsætter etablering af en hel ny værdikæde i Danmark. CO2’en skal både indfanges, transporteres og lagres. Forsinkelser kan opstå i forskellige led, og forsinkelser i ét led er tilstrækkeligt til, at reduktionerne ikke realiseres på det forventede tidspunkt” 

Kirstine Lund Christiansen vurderer, at kommunernes klimaplaner ikke burde have gjort CCS-projekterne til en afgørende forudsætning for at nå i mål til tiden: 

“Det er en kæmpe udfordring, at vi ser så mange kommuner, der satser på det. Indtil videre har vi jo ikke set, at succesfulde projekter er oppe at køre i den skala,” siger Kirstine Lund Christiansen. 

“Jeg ser det som et kæmpe skråplan, og det er ikke overraskende, at det tager længere tid at udvikle de her projekter, end man først har antaget,” tilføjer hun. 

CCS i fremtiden 

Trods det indstillede CCS-projekt i Lisbjerg har Aarhus Kommune ikke givet op på CO2-fangstens potentiale. I en skriftlig udtalelse skriver borgmester Anders Winnerskjold: 

“Min forhåbning er, at vi i fremtiden kan vende tilbage til CO2-fangst under nogle andre – og bedre - betingelser. Det er grundlæggende et virkelig godt klimaprojekt med stort potentiale.”