Københavns Lufthavn er blevet omringet af bramgæs, og øger risikoen for kollisioner 

Midt mellem Ørestadens højhuse, kolonihaverne på Sydamager og larmen fra Københavns Lufthavn breder Kalvebod Fælled sig som et grønt åndehul. Få kilometer mod syd letter og lander omkring 700 fly hver dag i Københavns Lufthavn. 

Alligevel hersker der en særlig ro på de åbne vidder. Området er på størrelse med 2.800 fodboldbaner, og landskabet er så fladt, at selv en hollænder ville føle sig hjemme. Her kan vinden løbe frit under en himmel, der synes større end i resten af hovedstaden. 

For fuglene er forholdene næsten ideelle. De store græsarealer giver rig adgang til føde, mens det milde kystklima gør området attraktivt som vinteropholdssted, hvor fuglene kan raste. Det gælder ikke mindst for bramgåsen.  

Men når bramgæssene bevæger sig mellem markerne og rasteområderne, krydser de ofte lufthavnens landingsbaner – hvilket kan skabe farlige situationer for flyene. 

Et paradis for bramgæs 

Bramgåsen er let at kende. Med sit hvide ansigt, den sorte hals og det gråmønstrede rygparti skiller den sig tydeligt ud fra mange af de andre fugle på fælleden. Den er mindre end svanen, men større end anden – og netop størrelsen er en del af forklaringen på, hvorfor den vækker bekymring hos en af Kalvebod Fælleds naboer - Københavns Lufthavn.  

En rapport fra Aarhus Universitet viser, at bestanden på Kalvebod Fælled er vokset markant gennem det seneste årti.  

“Man har set en stigende udnyttelse af området, og når der er flest derude, kan vi have op til 15.000 bramgæs,” fortæller Jesper Madsen, biolog og professor ved Aarhus Universitet og en af forfatterne bag rapporten. 

Men hvorfor er der kommet så mange flere bramgæs til Kalvebod Fælled? 

Ifølge Thomas Tümmler-Hellesen, der har været medlem af Dansk Ornitologisk Forening i 30 år, og tæt fulgt udviklingen på Kalvebod Fælled, hænger udviklingen sammen med klimaet. Mildere vintre betyder, at flere bramgæs vælger at overvintre i Danmark frem for at trække længere sydpå. 

“Bramgåsen er en art, der relativt let tilpasser sig nye forhold. Når vinteren er mild, og der samtidig er rig adgang til føde, bliver områder som Kalvebod Fælled særdeles attraktive for fuglene,” siger han. 

På jagt efter føde 

Når tusindvis af bramgæs samles på Kalvebod Fælled, er der ikke føde nok til alle fuglene. Selvom området byder på store græsarealer og gode raste forhold, søger mange af gæssene videre i jagten på føde. 

Det bringer dem tættere på Københavns Lufthavn. 

Omkring lufthavnen ligger en række frodige marker, som er attraktive for de sultne fugle.

Men turen derhen går ofte hen over Københavns Lufthavn.

"Flere og flere gæs trækker ind i området og flyver hen over landingsbanerne. Det øger risikoen for kollisioner, og der har været flere episoder, hvor det har været tæt på at gå galt," siger Jesper Madsen. 

Udviklingen afspejler sig også i tallene. Siden 2016 er antallet af bramgæs på markerne tæt ved lufthavnen steget markant. Hvor der i 2016 blev registreret omkring 300 individer i gennemsnit om dagen, blev der i 2025 observeret op mod 1.550 bramgæs, viser rapporten fra AU. 

Når fugle og fly mødes 

Flere fugle omkring lufthavnen er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Men når store flokke af bramgæs bevæger sig gennem det samme luftrum som passagerfly under start og landing, vokser risikoen for sammenstød.  

Selvom fuglekollisioner sjældent fører til alvorlige ulykker, har flere episoder vist, hvor store konsekvenser de kan få. 

Nogen husker måske det voldsomme uheld i New York, hvor et passagerfly blev tvunget til at nødlande i Hudson floden efter en kollision med en gåseflok. Episoden er blevet foreviget i filmen Sully, og er, ifølge Paul Harrison, ekspert i flysikkerhed ved IDA, et eksempel på, “hvad der kan ske, hvis et fly bliver ramt af større fugle”. 

Uheld i den kaliber er der langt i mellem, men viser, hvad der kan ske i de værste tilfælde. 

Selvom det hører til sjældenhederne at store uheld opstår, er “episoden på Hudson floden noget alle piloter kender, og har siddende i baghovedet,” forklarer Phillip Cronval, der er pilot for SAS, og flyver fra lufthavnen i København. 

De seneste 10 år har man i Københavns Lufthavn oplevet omkring 2 kollisioner om året med bramgæs, hvilket har resulteret i 3 sikkerhedslandinger.  

Senest skete det den 15. maj i år, da et Delta-fly på vej mod New York fra Københavns Lufthavn ramte en gås under afgang og måtte sikkerhedslande i Paris.  

At ramme en fugl er imidlertid ikke unormalt, siger Phillip Cronval, "når vi lander, går vi en runde om flyet, og der kan man ret ofte se små blodpletter, eller andet der indikerer, at vi har ramt noget.”  

Det er dog ofte mindre fugle, og steder på flyet, hvor at det ikke udgør en akut fare. Historien er dog lidt en anden, hvis kollisionen sker med en bramgås, der har en typisk vægt på omkring 2 kg. 

“Ved de fleste fugle vil de bare blive hakket ud af motoren, og der vil lugte lidt af brændt kylling bagefter. Men en gås er altså så stor, at det går næppe godt. Hvis man er heldig, går motoren bare i stå, men man kan risikere, at bladende inde i motoren knækker, og river det hele fra hinanden,” forklarer Paul Harrison. Derfor er det også “højt prioriteret at holde fuglene væk fra lufthavnen.” 

Lufthavnens mest berygtede fugl 

Bramgåsen vækker bekymring hos Københavns Lufthavn. For Jesper Brodersen, wildlife-biolog i lufthavnen, er den blandt de fuglearter, der udgør den største risiko for flytrafikken. 

“Gæssene er de fugle, vi frygter mest. De er store og tunge og kan forårsage alvorlige skader på flyene. Vi har derfor nultolerance over for dem.” 

For at holde fuglene væk har Københavns Lufthavn ansat jægere til at være på vagt døgnet rundt inde på lufthavnens område. Deres opgave er at regulere fuglene og forhindre, at de kommer på kollisionskurs med fly under start og landing.  

I 2025 måtte jægerne 88 gange kontakte kontroltårnet og anmode om at udsætte en start eller landing, fordi bramgæs skabte forstyrrelser. Ifølge data fra Københavns Lufthavn stod bramgåsen alene for 59 procent af de henvendelser til kontroltårnet. 

Medregnes grågåsen – en anden stor gåseart, der også holder til på Kalvebod Fælled – stod de to arter tilsammen for 79 procent af udsættelserne, der involverede fugle i 2025. 

Og netop her begynder alvoren. For, ifølge Paul Harrison er det “kun et spørgsmål om tid, før der kommer en ulykke – og så spørgsmålet, hvor voldsomt det bliver.” 

Jagten, der mislykkedes  

Københavns Lufthavn tager en række metoder i brug for at regulere eller skræmme fuglene, der udgør en fare for flyene.  

Noget der kan være brug for. 

For ifølge rapporten fra AU, krydsede bramgæs landingsbanen op til 306.000 gange i 2025 – et tal der er blevet 30 gange større siden 2010. 

Lufthavnen arbejder med både aktive og passive metoder for at skræmme fuglene. Sidstnævnte metode dækker blandt andet over lufthavnens græslængde, hvor man har sikret, at græsset er i en højde af 20 cm, som gør, at området er mindre attraktivt for gæssene at raste på. 

Lufthavnen har ikke meget tilovers for fuglen, og “hvis de kommer i en højde, hvor vi kan skyde dem - så gør vi det”, forklarer Jesper Brodersen, da han fortæller om de mere aktive metoder, de anvender.

“Hvis fuglene derimod kommer i en højde, hvor at vi ikke kan skyde dem, anvender vi pyroteknik. Her skyder vi nogle mini-kanonslag 60 meter op i luften, som så skræmmer fuglene.” 

Udfordringerne kommer dog, når man kigger uden for hegnet, der indrammer Københavns Lufthavn. 

Jesper Madsen pointerede allerede i en rapport fra 2023, at jagttrykket på markerne nær lufthavnen ikke var godt nok, men der er altså ikke sket en forbedring siden.

Løsningen har hidtil været at alliere sig med lokale lodsejere, hvilket Københavns Lufthavn anerkender ikke har været tilfredsstillende – og derfor forsøger de nu at lave en “frivillig forpligtende aftale” med de lokale lodsejere. 

For det er i sidste ende Københavns Lufthavns ansvar, at flyene kommer sikkert ud af lufthavnen.

Det skal drøftes på et møde i starten af juni, hvor lufthavnen sammen med myndighederne skal mødes med lodsejerne.

Løsningerne kan komme fra Holland 

Når området omkring Københavns Lufthavn har oplevet en stigning i bestanden af bramgæs, er det ikke udelukkende, de attraktive forhold på Kalvebod Fælled, Amager Fælled eller Saltholm, som alle tre er hjem til den store gås, der er årsagen. 

“Næsten samtlige af de bestande af bramgæs, vi har i Nordvesteuropa, er steget enormt kraftigt”, forklarer Jesper Madsen. “Der er kommet mere fordelagtige klimaforhold, og de mildere vintre gør, at de overvintrer længere nordpå.” 

Bekymringen om bramgæs, og dermed også flysikkerheden, står man derfor heller ikke alene med i Københavns Lufthavn. 

Jesper Madsen er, sideløbende med sit arbejde på AU, leder for datacentret i the European Goose Management Platform, der blandt andet har til formål at udveksle erfaringer og diskuterer, hvordan de europæiske lufthavne bedst kan reducere risikoen for kollisioner mellem fly og gæs.  

“Vi har nedsat en ny speciel arbejdsgruppe, der skal kigge på flysikkerheden, hvad kan man koordinere, og hvordan kan man hjælpe hinanden på tværs af Europa.” 

Det er, ifølge Jesper Madsen, første gang nogensinde, at man kigger på fælles europæiske løsninger på dette område.  

Et af stederne, der også oplever problemer med den sorthovedet gås, er Schiphol Lufthavn ved Amsterdam. Det viser en rapport fra 2024, hvor de melder om bestande på op mod 2.5 million gæs. 

Derfor er det også et oplagt sted at kigge, hvis man leder efter løsninger. For her har man fået gode erfaringer med en anderledes form for afskrækning af gæssene. 

Jesper Brodersen har, på vegne af Københavns Lufthavn, været på besøg i Amsterdam, hvor de har haft succes med implementeringen af en laser, der skræmmer fuglene væk.  

“Det er lidt teknisk”, starter Jesper Brodersen, “men man holder laseren som en lommelygte og peger den skråt ned i jorden, hvilket giver et grønt lys oppe i himlen, som gæssene opfatter som et kæmpestort baseballbat. Det kan man gøre på distancer op til 700 meter - altså meget længere end vi kan skyde dem fra.” 

Besøget i Amsterdam har givet anledning til, at Jesper Brodersen og Københavns Lufthavn selv vil prøve kræfter med laserne. “Det er meget imponerende, det de har gang i, og jeg tænker helt sikkert, at det er noget, vi selv skal have indført.”.