Kongehus og sport samler danskerne på trods af generationers forskellige medievaner
Traditionelle begivenheder tiltrækker danskere i alle aldre. Underholdning stjæler de unges opmærksomhed, mens nyheder og journalisternes kriterier er på vej ud
I en tid med mange tilbud om underholdning og opdateringer, er der langt mellem begivenheder, der samler danskerne.
D. 14. januar 2024 stod ung som gammel dog side om side og fulgte Kronprins Frederiks transformation til Konge af Danmark.
Ifølge DRs rapport for 2024, brugte 2,3 millioner danskerne i gennemsnit 2 timer og 47 minutter i selskab med kongefamilien.
Det viser, at kongehuset er populært og har en funktion som samlende institution.
Det samme ses i forbindelse med H.M. Kongens Nytårstale, der er det fjerde mest sete program i 2024.
Statsministeren må nøjes med en sjette plads for sin Nytårstale, og bliver overgået af EM i herrefodbold.
Generelt er sporten en af danskernes favoritter på live tv.
Der sker ændringer i vores medieforbrug
Den traditionelle tv-sening er stadig populær blandt den ældre generation over 65 år med 67% målt i tidsforbrug og 32% for voksne (32-64 år).
Yngre mennesker foretrækker streaming og bruger kun traditionel flow tv i 7% af deres tid.
Der ses en tendens til en jævn stigning i on-demand forbruget og en tilbagegang for live tv.
Ser vi på tallene for danskere fra tre års alderen, er YouTube, der er en ren streaming-tjeneste, det foretrukne medie.
Nyheder tiltrækker færre seere og flere vælger underholdning
Alle aldersgrupper under 55 år angiver, at nyheder er noget, de finder online på digitale platforme såsom sociale medier og søgemaskiner.
Blandt danskere under 25 år er sociale medier nu en mere populær vej til nyheder end mediernes egne hjemmesider og apps.
Skiftet til online medier tilbyder mere at vælge imellem og stort udbud af tilpasset underholdning til hver bruger.
Undersøgelser viser, at ved skiftet fra programsat tv til digitale medier, falder andelen af tid med nyheder.
Tiden bliver overvejende brugt på services, der underholder.
Desuden er nyhederne på digitale platforme underlagt strategisk kommunikation og styring af algoritmer modsat nyheder fra journalister, der arbejder efter etiske kriterier, påpeger Rasmus Kleis Nielsen, der er professor i politisk kommunikation ved Oxford Universitet.
Kilder:
Medieudviklingen 2024, Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner. Ansvarshavende redaktør Mads Emil Lidegaard
Hvad skal vi med nyhederne? Rasmus Kleis Nielsen, Informations Forlag 2020
