Kønsbias på boligmarkedet: Kvinder får flere og mere positive tilbagemeldinger end mænd

/Originalt udgivet d. 18. december 2024/

Ansvarsfulde, rolige og stabile er blandt de ord, Magnus Klog Andreasen og Dines Mølgaard Hoyer har brugt i deres ansøgninger til diverse lejemål i Aarhus. Selvom de 22-årige viborgensere har været boligsøgende siden juli 2024, er det endnu ikke lykkes dem at finde et nyt hjem, hvor de kan dyrke deres hobbyer, der indebærer læsning og surdejsbagning.

“I starten troede jeg, at grunden til at vi ikke fik en bolig var, at der simpelthen ikke var nok lejligheder. Men når vi nu har kigget på lejligheder i over et halvt år, kan man godt begynde at undre sig over, om det er fordi der virkelig ikke er, eller om man bliver valgt fra,” fortæller Magnus, der oplyser at han og Dines sammen har søgt omkring 90 boliger siden juli. De svar som de har fået tilbage, har primært været standardiserede afslag uden begrundelse. 

Kvinder favoriseres som lejere 

Selvom hverken Magnus eller Dines har et bud på, hvorfor de er blevet valgt fra, kan der være strukturelle faktorer, der spiller ind i udvælgelsesprocessen og påvirker deres chancer. Et studie fra Finland samt et internationalt studie, der blandt andet samler data fra Norge, Tyskland og USA, viser en tendens til at kvindelige ansøgere til lejeboliger både modtager flere og mere positive tilbagemeldinger end deres mandlige modparter.

Selvom tendensen endnu ikke er blevet undersøgt i Danmark, kan Magnus og Dines nikke genkendende til udsagnet. Janne Oest Clausen, ejendomsadministrator for boligselskabet Hestia Ejendomme, genkender denne diskurs. I sit arbejde har hun blandt andet oplevet, at private udlejere foretrækker kvindelige lejere, da de tror, at kvinder er bedre til at holde boligen end mænd: “Vi (red. Hestia) udlejer også for andre, og der er der nogle udlejere, der tidligere har sagt, at de helst vil have piger boende, men det tager vi ikke hensyn til, for det er ikke rigtigt.” 

Janne Oest Clausen oplyser desuden, at Hestia ikke tager højde for køn i deres udvælgelse af lejere: “Det er kun hvis de skriver, at de har en stor hund eller sådan noget. Ellers er der ikke noget der gør, at de ikke kan leje.” 

Kønsnormer kan resultere i forskelsbehandling 

På trods af at Janne Oest Clausen ikke mener, at ét køn udgør en bedre lejer end et andet, kan det tyde på, at udlejere forskelsbehandler på baggrund af kønsidentitet. Mira C. Skadegård, lektor og forsker i diskrimination og social bæredygtighed ved Aalborg Universitet, fortæller, at der kan være tale om en negativ forskelsbehandling. I en traditionalistisk forståelse af hvordan køn konstrueres, fremstilles kvinder som mere rolige og ansvarlige end mænd.

“Der kan være en konstruktion af mænd, hvor alder og køn spiller sammen om at skabe en særlig forventning til, at mænd er vilde og uansvarlige på en bestemt måde,” fortæller Mira C. Skadegård og understreger, at dette oftest vil være påvirket af deres sociale baggrund. Hun fortæller desuden, at denne måde at tænke køn videregives fra spæd: “Vi lærer at tænke på mænd og kvinder på en bestemte måde langt før, vi nærmest kan gå og tale. Det ligger dybt indlejret i vores system og struktur, hvem der bliver anset som dem, der skal udføre vores omsorgsarbejde og dem, der skal være de opdragende.” 

Skønt Mira C. Skadegård ikke har undersøgt en mulig forskelsbehandling på lejeboligmarkedet, afviser hun ikke, at dette kan være en realitet. I stedet fortæller hun, at hvis samfundet fortsat er underlagt de førnævnte forestillinger om køn, er “det klart at disse kommer til udtryk i vores andre praksisser”. Kønsnormer kan derfor have en negativ indflydelse på Magnus og Dines’ boligjagt, da kønsnormerne er imod dem. 

Ifølge Janne Oest Clausen ser Hestia primært på, hvorvidt det er en seriøs ansøgning, og om ansøgerne kan betale deres husleje. Derudover siger hun, at mange ansøgninger er ens og det kræver “en føling for om man tror, det de skriver”. Det samme kan siges at gælde for private udlejere på eksempelvis Boligportal.dk, hvor Magnus og Dines primært har søgt bolig. “Vi har betalt 250 kroner om måneden for at kontakte udlejere, så det er rimelig irriterende at få en standard besked tilbage, hvor der står, at lejligheden er udlejet,” forklarer Dines, som synes, at afvisningerne giver en følelse af at blive sorteret fra. 

Selvom Magnus ligeledes beskriver sin boligjagt som “frustrerende”, har han endnu ikke givet op på drømmen om at flytte til Aarhus: “Jeg bor hjemme ved mine forældre, og kunne egentlig godt tænke mig at flytte hjemmefra snart.”