Jægergårdsgade, Vestergade og Latinerkvarteret er blandt Aarhus’ mest populære områder. Caféborde og stole fylder fortovene, gæster sidder tæt i den bagende sommersol, og gaderne summer af liv. Men den samme stemning kan gøre byen svær at bevæge sig rundt i.

Antoniett Vebel Pharao er 37 år. Hun er optimist, livsglad, og så er hun bundet til sin kørestol. Antoniett har muskelsvind, og derfor har hun siden teenageårene skulle færdes på fire hjul.

Med base i byrummet er hun tæt på de mange muligheder, Smilets By tilbyder. Men Aarhus er en gammel by, hvor tilgængelighed ikke altid er tænkt ind i arkitekturen og indretningen af infrastrukturen. Så når caféborde samtidig bugner i bybilledet, kan det være svært at komme uhindret forbi. 

“Det er tit, jeg kører på vejene eller cykelstierne, fordi der ikke er plads til mig på fortovene,” siger Antoniett og uddyber; 

Fyldte fortove

Fortovene er en central del af problemet. En ny undersøgelse viser, at 59 ud af 100 beværtninger i Aarhus Midtby optager mere plads på fortovet end tilladt.

Beværtninger - caféer, restauranter og barer - skal have tilladelse til udeservering efter vejlovens §80. En tilladelse til udeservering er knyttet op på en række vilkår og retningslinjer på området.

Aarhus Kommunes retningslinjer for udeservering udspringer blandt andet af hensyn til fremkommelighed, trafiksikkerhed og tilgængelighed for alle i det offentlige rum. 

Kommunen læner sig samtidig op ad nationale anbefalinger, blandt andet fra Vejdirektoratet, hvis håndbog om tilgængelighed fungerer som fagligt grundlag og inspiration for kommunernes arbejde med universelt design.  

Retningslinjerne foreskriver: ‘en udendørsservering i brug må højst fylde så meget, at der som hovedregel er mindst 150 cm fri passage på fortovet, så fodgængerne kan komme uhindret forbi.’

Ydermere ‘kan der blive stillet krav om at begrænse antallet af borde og stole, hvis det ved den daglige drift viser sig, at udeserveringen er til gene for færdslen, sikkerheden, fremkommeligheden eller tilgængeligheden. Denne vurdering foretages af Aarhus Kommune.’ 

Det betyder altså, at inventar som borde, stole og skilte ikke må blokere gennemgangen.

Nogle steder i Aarhus Midtby er fortovene smallere end 150 cm. Aarhus Kommunes retningslinjer beskriver ikke specifikt disse områder. Teknik og Miljø oplyser dog, at hvis et fortov måler under 150 cm, må en udeservering med kommunal tilladelse højst fylde 60 cm ud fra facaden.

Undersøgelsen viser, at retningslinjerne ikke bliver fulgt i praksis. 59 ud af 100 beværtninger optager nemlig mere plads på fortovet end tilladt.

Barrierer i byrummet

For mange mennesker er borde og stole på fortovet blot en mindre irritation. Men for folk med funktionsnedsættelse kan det være en reel barriere, både fysisk og mentalt, mener Hans Bruun Dabelsteen, Chefkonsulent for Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder. 
 

For Antoniett bliver det en daglig påmindelse om, at hun og hendes kørestol ikke altid er tænkt ind i det offentlige rum.

“Det er hårdt at blive konfronteret med sit eget handicap hele tiden. Det bliver jeg ikke, hvis der rent faktisk er plads,” siger Antoniett.

Men hvordan føles det egentlig, når fortovet ikke er lavet til én selv?

Antonietts oplevelser er langt fra enkeltstående. Flere handicaporganisationer peger på, at manglende tilgængelighed i byrummet er en tilbagevendende udfordring for mennesker med funktionsnedsættelse.

Marie-Louise Hahn er formand i Dansk Handicap Forbund Aarhus/Randers. Hun sidder selv i kørestol og har brug for mere fortovsplads end dem, som ikke er afhængige af et hjælpemiddel. 

“Det ville være fantastisk, hvis alle stillede deres ting og sager, hvor de måtte, og gæsterne sørgede for at stille deres stole ind, når de var færdige med at bruge dem. I den bedste verden.” 

Men ifølge undersøgelsen er der langt mellem virkeligheden og den bedste verden.

De populære pladser

Jægergårdsgade er et af de steder, hvor udeservering fylder meget, og her viser undersøgelsen også, at der er et væsentligt problem. Dette kan Antoniett nikke genkendende til.

Langt størstedelen af caféerne og restauranterne i gaden har udeservering, og for kørestolsbrugere kan det skabe udfordringer i dagligdagen.

Borde, stole og andet byinventar ender ofte som forhindringer for fremkommeligheden på den smalle gade, hvor pladsen i forvejen er begrænset.

“I Jægergårdsgade er der ikke særlig meget plads, og hvis der så sidder nogle ved bordene udenfor, kan jeg ikke komme forbi,” siger Antoniett. 

Morten Skou Nicolaisen er afdelingsleder for Mobilitet i Aarhus Kommune. En del af hans arbejde handler om at sikre det, han selv kalder “byens gulv”, som er de områder, hvor fodgængere færdes og bevæger sig gennem byen.

Han anerkender den problematik, blandt andre Antoniett og Marie-Louise Hahn står over for. 

Problemet berører langt fra kun en lille gruppe borgere. Ifølge en undersøgelse fra VIVE lever næsten 330.000 danskere på landsplan med et mobilitetshandicap, som i større eller mindre grad påvirker deres mulighed for at færdes frit i byrummet.

VIVEs undersøgelse omfatter cirka 10.700 personer mellem 16 og 64 år, hvoraf knap 3.300 ifølge eget udsagn har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Tallene er desuden koblet med registerdata fra Danmarks Statistik.

Tilgængelighed for alle

Udfordringen, som undersøgelsen afspejler, handler ikke kun om praktiske gener. Ifølge Hans Bruun Dabelsteen handler det også om grundlæggende rettigheder og lige adgang til det offentlige rum.

Han henviser til FN’s Handicapkonvention, som Danmark tiltrådte i 2009. Konventionen bygger på Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og forpligter et land til aktivt at arbejde for bedre tilgængelighed. 

“Konventionen gælder på alle niveauer i samfundet, også kommunalt. Derfor er der også en forventning om, at kommuner, som Aarhus Kommune, arbejder aktivt for at forbedre tilgængeligheden for mennesker med mobilitetsudfordringer.” 

Institut for Menneskerettigheder skriver desuden på deres hjemmeside, at det er bekymrende, at mennesker med handicap siden 2012 har oplevet tilbagegang eller stilstand i deres rettigheder og levevilkår inden for centrale samfundsområder som diskrimination og tilgængelighed. 

Selvom både kommuner og myndigheder er forpligtet til at arbejde for bedre tilgængelighed, mærker mennesker med handicap stadig barriererne i hverdagen. 

Til trods for at Marie-Louise Hahn oplever, at udviklingen i Aarhus går den rigtige vej, mener hun stadig, at der er plads til forbedringer. 

“Der er rigtig mange ting, som er blevet bedre i de 25 år, jeg har boet i Aarhus. Men der er stadig langt til, at byen er tilgængelighed for alle,” siger Marie-Louise Hahn.
 

Det usynlige problem

Den manglende tilgængelighed er ikke kun en udfordring for mennesker med mobilitetshandicap. Smalle fortove og fyldte passager kan også skabe udfordringer for ældre, gangbesværede og forældre med barnevogne, som har brug for ekstra plads for at kunne bevæge sig sikkert gennem byen.

Det mærker Jørgen Bak, der er næstformand i Dansk Blindesamfund Østjylland samt formand for organisationens tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitiske udvalg. De fyldte fortove gør det vanskeligt for ham at færdes i midtbyen.

I hans øjne “bliver det helt håbløst”, når udeservering og byinventar fylder mere, end de må på de smalle fortove. 

“I nogle af de smallere gader i midtbyen bliver det meget sværere at bevæge sig rundt om sommeren, når der er gang i udeserveringen.” 

Problemet handler dog ikke kun om enkelte oplevelser. Ifølge Dansk Blindesamfund lever omkring 32.000 danskere med et synshandicap, hvoraf 12.500 er blinde eller stærkt svagsynede. For mange af dem kan fyldte fortove gøre det markant sværere at færdes sikkert i byen.

En kommerciel interesse

Pladsen på fortovene bliver især snæver, når beværtningerne ikke overholder retningslinjerne for udeservering.

Femten af de beværtninger, der i undersøgelsen ikke overholdt retningslinjerne for udeservering, er blevet kontaktet. Ingen af dem ønskede at medvirke i artiklen. Flere fortalte dog, at de er bevidste om kommunens retningslinjer - og også at de i perioder overskrider dem. 

Ifølge beværtningerne handler det blandt andet om økonomi. Flere borde og stole giver plads til flere gæster, og i en branche med hård konkurrence kan de ekstra siddepladser bidrage til omsætningen. Samtidig er de opmærksomme på, at det er en balancegang.

Når solen skinner, oplever Jørgen Bak, at der er flere borde og stole på fortovene, og at det derfor bliver sværere at komme rundt. 

“Udeserveringen breder sig gradvist længere ud på fortovet, ofte uden at det nødvendigvis sker bevidst,” påpeger han. 

Morten Skou Nicolaisen deler den betragtning. Han peger på, at det ikke er et nyt fænomen, at økonomiske interesser nogle gange vejer tungere end hensynet til tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelse. 

Samtidig kan det være svært at sikre, at reglerne bliver overholdt i praksis. Når mange gæster bevæger sig rundt i løbet af en travl dag, kan borde og stole hurtigt blive flyttet. Det kan ændre forholdene markant på et smalt fortov, og det kræver løbende opsyn at sikre, at inventaret står, som det skal.

Regler i praksis

Da beværtningerne ikke var villige til at stille op til interview, er problematikken blevet forelagt brancheorganisationen Danmarks Restauranter & Caféer.
 

Ifølge hende handler det sjældent om modstand mod reglerne, men om at regler og retningslinjer kan være svære at administrere i praksis.

Romy Andersen understreger, at samtalen mellem restauratører og kommune i mange tilfælde kan være med til at løse konflikter. Dialogen kan skabe løsninger, der både tager hensyn til tilgængelighed og beværtningernes mulighed for at drive forretning.

Hun peger samtidig på, at virkeligheden i byrummet ofte er mere kompleks, særligt på smalle fortove med mange gæster og meget aktivitet. 

“Det er vigtigt, at reglerne for udeservering bliver overholdt. Men de 150 centimeter er en vejledende retningslinje og kan ikke altid tolkes sort-hvidt,” vurderer Romy Andersen. 

Men selv mindre overskridelser af retningslinjerne kan få stor betydning for mennesker med funktionsnedsættelse.

Det virker måske som en lille ting for byens caféer og restauranter, men for Antoniett fylder det langt mere. Allerede som teenager satte oplevelsen af manglende plads, i byens sociale rum, spor i hendes selvopfattelse.

Tilstrækkelige tilsyn

I forbindelse med undersøgelsen er der søgt aktindsigt i en samlet oversigt over kommunens tilsyn det seneste år. Thomas Pedersen, sagsbehandler i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, fortæller, at de ikke har en samlet oversigt over tilsynene.

“Vi har ikke en liste eller et overblik over det på den måde,” siger han og forklarer, at tilsyn i stedet registreres på de enkelte sager.

Samtidig oplyser han, at der ikke er blevet givet nogen påbud det seneste år, selvom undersøgelsen viser flere tilfælde, hvor beværtninger overskrider de tilladte rammer. Det rejser et spørgsmål om, hvorvidt Thomas selv vurderer, at der bliver ført tilstrækkelige tilsyn i byen, når så mange overtrædelser kan konstateres. 

Han fortæller, at kommunen i praksis støder på overtrædelser, men peger samtidig på, at tilsynsarbejdet skal balancere mellem kontrol og samarbejde med de erhvervsdrivende. Thomas understreger, at sanktioner ikke er første skridt. 

Adspurgt om, hvad der vejer tungest, økonomiske hensyn eller muligheden for at færdes frit for mennesker med funktionsnedsættelse, svarer Thomas Pedersen;

“Det er helt klart, at fremkommeligheden kommer først.” 

Selvom han understreger, at fremkommeligheden er det vigtigste, tegner undersøgelsen et andet billede. Når beværtningernes udeservering fylder mere, end den må, risikerer fremkommeligheden for især kørestolsbrugere at blive nedprioriteret.

Ubevidst sløseri

Flere af de adspurgte beværtninger peger på, at det ofte er gæsterne, der er årsag til, at borde og stole fylder mere, end de må.

I løbet af en travl dag kan inventaret hurtigt blive rykket rundt, og medarbejderne kan have svært ved at følge med og sikre, at udeserveringen holder sig inden for retningslinjerne. 

Marie-Louise Hahn kalder det tankeløshed. Hun tror ikke, at hverken beværtninger eller gæster handler i ond vilje, men snarere at mange ikke tænker over, hvor stor en gene det kan være, særligt for mennesker med handicap.

“Jeg er sikker på, at folk ikke gør det bevidst. Det er bare sløseri. Gæsterne bruger møblerne og går igen uden at tænke over, at stolene skal stilles tilbage på plads.” 

Sløseri kan dog have store konsekvenser. Selvom hverken beværtninger eller gæster bevidst gør noget forkert, kan den mindskede fremkommelighed få alvorlige følger, forklarer Hans Bruun Dabelsteen. 

På lige fod

Uanset hvorfor retningslinjerne for udeservering ikke bliver overholdt, påvirker det de borgere, der lever med funktionsnedsættelse. 

“Der er behov for, at vi som samfund viser hensyn og tilpasser os, så mennesker med handicap kan opleve så lige vilkår som muligt med alle andre,” tilføjer Hans Bruun Dabelsteen.

For at sikre at Antoniett og andre mennesker med et handicap kan bruge og færdes frit i byrummet, er det netop vigtigt med disse retningslinjer - og at de bliver håndhævet.

Thomas Pedersen pointerer, at tilsynsmyndigheden i Teknik og Miljø er ved at finde ud af, hvordan de bedst strukturerer tilsynene.

“Til efteråret, når arbejdsbyrden bliver mindre, er planen, at vi skal se på, hvordan vi kan gøre arbejdet med tilsyn mere ensartet og struktureret,” siger han.