Kreativitet og kemi: Sysleriget håndfarver garn

Pling! Det bimler fra hoveddøren. Malene Mortensen skynder sig ind i butikken. Kunden, der netop er trådt ind ad døren, kigger på noget silkegarn. ”Nu tænker jeg, at jeg vil have noget med spræl i.”

Butikslokalet bugner af garn i alverdens farver og sammensætninger. To af væggene er prydet med garn fra gulv til loft, der hænger på rad og række.

Kunden holder et par garnfed op til kroppen og vurderer farverne. Hun lægger hånden over munden. ”Åh, det er svært.” Hun beslutter sig for ”en vild” farvekombination med lyserød, pink og hvid. Kunden betaler, takker og går ud af butikken.

Fra hjemmekøkken til industrikøkken

Det er 10 år siden Malene begynder at farve garn hjemme i sit køkken. Hun er inspireret af andre, der farver deres eget garn, så det skal hun også prøve. Malene lægger resultatet op på sin Instagramprofil, hvor folk kontakter hende for at købe garnet.

Det markerer starten på Sysleriget. Malene går fuldtid som selvstændig fem år senere og flytter samtidig produktionen ud af hjemmet. De første lokaler bliver for trange, og Malene kan ikke følge med efterspørgslen. Sysleriget får nye rammer i Risskov, hvor de har hørt til i tre år, og i dag er tre ansatte. Deres primære indtægt ligger i onlinehandel og forhandlere fra hele verden. For nylig er de begyndt at sælge garn til Kina.

Hjertet af værkstedet er garnfarvningsafdelingen. Langs den ene væg står stålborde med induktionskogeplader og høje gryder, man bruger i industrikøkkener. Foran bagdøren, står der papkasser med garnleverancer, der er blevet åbnet, men ikke tømt.

Reoler fyldt med færdigfarvet garn, strikketilbehør og farvebøtter dækker for udsynet til Ringvejen. Midt i rummet står Malene ved køkken-øen og gør klar til at farve pelsuld. Ulden ligger i blød, og lugten af vådt får har spredt sig i hele lokalet. Den uldne lugt bliver erstattet af citrus, da Malene går i gang med at rengøre kanderne til farveblandingen.

En ottendedel teske og en stavblender

Malene leder blandt farvebøtterne, der ikke er sat i system. ”Man kan godt bruge lang tid på at finde farverne.” Hun tager en lille ske frem, som hun bruger til at dosere farvepulveret med. Det er en ottendedel af et teskemål, der er 10 år gammelt. ”Den må ikke blive væk.” Skeen bliver brugt som måleenhed i alle opskrifter.

Med farvepulver, citronsyre og vand i kanderne er det tid til at blande det sammen. Eller snarere blende. Det meste udstyr, de bruger til at farve garn med, er køkkengrej, og her er det ingen undtagelse.

Malene finder ”det bedste redskab: en stavblender”. Den kværner, indtil farvevandet er mikset godt igennem til en lyserød nuance. Hun hælder indholdet fra kanderne over i bakkerne, hvor garnet ligger omhyggeligt placeret. Nu masserer Malene farven ind i garnet og strøer brunt farvepulver i striber over garnbakkerne med en tesi.

Den kemiske proces

Malene har selv udviklet sin teknik gennem årenes løb. Med faste rutiner i værkstedet tager det typisk tre dage fra processen begynder, til garnet kan hænges ud i butikken eller lægges på lager.

Garnfarvning er en kemisk proces og starter altid med at lægge garn i blød i nogle timer. For at fiksere farven i garnet, skal garnet varmes op med citronsyre, så fibrene åbner sig, og farven kan komme ind. Når garnet køles ned, lukker fibrene sig om farven.

Herefter bliver garnet skyllet godt igennem for at fjerne overskydende farve og centrifugeret, inden det bliver hængt til tørre. ”Så er det klart til at strikke med, når kunderne får det hjem.”

Det sidste, der skal gøres, er at vinde garnet op på fed og give dem banderole på, inden det er klart til at blive solgt.

Frokostpause er lig med strikkepause

I løbet af dagen bliver der båret bakker, løftet kasser og gået frem og tilbage i værkstedet. Malene og kollegaen Marie Søjborg Petersen kan hvile stængerne i frokostpausen. De sidder ved højbordet og spiser rugbrødsmadder, mens radioen spiller P4 i baggrunden. ”Det er klassisk værksted,” siger Marie. Malene smiler og færdiggør sætningen: ”At have muzak kørende.”

Da de er færdige med at spise, tager de deres strikketøj frem, mens de gennemgår eftermiddagens plan. Malene kommer i tanker om, at hun skal farve Rainbow Blaze, og sukker. Hun har lavet den utallige gange før. ”Det er sjovest at farve noget nyt, men nogle gange vil folk have det samme.” Malene kan godt bedst lide at være kreativ og afprøve nye farvesammensætninger, men der er ikke nogen grund til at lave om på en succes.

Sysleriget startede som et hobbyprojekt, og det er vigtigt for Malene og hendes kolleger, at det stadig skinner igennem i hverdagen: ”Det skal være for sjov.” Derfor er der også tid til strikkeri og hyggesnak. For en stund.

Ovnen bipper. Den er færdig med at varme garn. Marie hopper ned fra stolen for at tage sig af det. Frokost- og strikkepausen når sin ende, og farveprocessen starter atter forfra.