Krummer på tastaturet: Frokostpausen droppes blandt offentligt ansatte akademikere
Tæt på en femtedel af akademikere ansat i det offentlige dropper frokostpausen som følge af travlhed på jobbet.
Kantinen eller skrivebordet? Kollegialt samvær eller hængepartierne?
For en betydelig del af akademikere i offentlige stillinger ender disse spørgsmål ofte med den hurtige løsning.
Travlhed på arbejdspladsen betyder nemlig, at 19 procent dagligt eller ugentligt springer frokostpausen over. Det viser en ny undersøgelse fra DM.
Mindre frokost, mere stress?
Tendensen er ikke ny. FOA fandt i en medlemsundersøgelse fra 2020 en sammenhæng mellem det at springe frokostpausen over og stress-sygemeldinger.
Ifølge undersøgelsen havde mere end hver tredje, der dagligt sprang frokosten over været sygemeldt med stress indenfor det seneste år.
DM beskriver ikke sammenhængen direkte i deres undersøgelse. Dog ser de en forbindelse mellem, at 38 procent af dem der enten dagligt eller ugentligt spiser frokost foran computerskærmen, har følt sig stresset indenfor de seneste to uger.
Mikropauserne er også forsvundet
Typisk er frokostpausen den største pause i løbet af dagen. Men det er ikke den eneste pause, der sommetider nedprioriteres.
I et interview i Politiken udtrykte formanden for Akademikerne, Tomas Kepler, tidligere i år stor bekymring over, at det han kalder mikropauserne er forsvundet – små pauser, hvor man, imens man udfører en opgave, hviler hovedet, fordi man ikke stirrer på skærmen.
Om frokost- og mikropauser kommer på dagsordenen, når der skal forhandles nye overenskomster for de offentligt ansatte akademikere her i efteråret, er endnu uvist. Dog har Tomas Kepler understreget behovet for at tale om forebyggelse af stress til forhandlingerne.
Efter Ritzau
