Kviksølv er ikke farligt for klinikassistenter. I hvert fald ikke i Danmark. Men undersøgte man dem forkert?

Kviksølv er et farligt metal. Det står skrevet på Miljø- og Ligestillingsministeriets hjemmeside. Men når der er tale om en lav eksponering over længere perioder, så er der delte meninger. I Danmark blev det slået fast i 2008, at kviksølv ikke har været skyld i de 1.747 anmeldte arbejdsskader, som blev anmeldt til HK i perioden 2005-2007. I Norge var historien en anden. Her fandt man frem til, at kviksølv kunne være årsagen til en bred vifte af forskellige sundhedsskadelige konsekvenser. 

En undersøgelse af klinikassistenterne påviste en sammenhæng mellem eksponeringen for kviksølv og skader hos tandpersonalet. Dermed kunne sager, som ellers var afvist, blive genoptaget og vundet. 

Tandklinikassistenter i Norge har, ifølge metoderapporten Historien om kvikksølvdamene, modtaget op til 2 millioner norske kroner, svarende til ca. 1,2 millioner danske kroner, i erstatning for de skader, de har pådraget sig i deres daglige arbejde med kviksølv. 

Explainer: Hvorfor er kviksølv farligt?

Spild af tid 

Birthe Riberholt arbejdede som klinikassistent fra 1973 til 2022 og er en af de 1.747 klinikassistenter, som anmeldte skader og sygdomme forårsaget af kviksølv til HK mellem 2005 og 2007. 

Birthe arbejdede gennem en lang periode med kviksølv i hænderne. I 1986 fødte hun en søn med en misdannelse, og i begyndelsen af 00’erne begyndte hun selv at få symptomer. 

“Vi var otte klinikassistenter på klinikken, og fire af os begyndte at få symptomer. Jeg fik snurren i fingrene, der trak op i armen, og ømme led,” fortæller hun. 

I 2006 indsendte Birthe en anmeldelse til HK om en arbejdsskade for sig selv og en for sin søn. 

I 2007 blev hun indkaldt på en arbejdsmedicinsk klinik, hvor hun afleverede en urinprøve og fik taget blodprøver. 

Hun blev senere indkaldt til en samtale og test, men da lægen mærkede på hendes arm, konstaterede han, at smerterne skyldtes en muskel længere oppe i armen og ikke kviksølv. 

Birthe fik afslag på begge sine sager med henvisning til, at hendes kviksølvniveau i urin og blod lå inden for normalområdet. Hun havde dog forventet afslaget: 

“Man kunne høre det på lægerne. De troede ikke på noget af det, jeg sagde. De virkede forudindtagede og skrev næsten ingenting ned under samtalerne. Jeg havde virkelig indtryk af, at de tænkte, ‘nu skal vi sidde og spilde vores tid på det her,’” fortæller hun. 

Test af blod og urin er ikke tilstrækkelige 

Klinikassistenterne blev undersøgt og testet for kviksølvsforgiftning af de danske arbejdsmedicinske klinikker. Ifølge den kliniske vejledning fra arbejdsmedicinsk om, hvordan testene af klinikassister skulle foregå, blev der først taget blod- og urinprøver. Kun hvis prøverne viste et højt indhold af kviksølv, blev klinikassistenterne videresendt til en neuropsykologisk test. 

“De siger ikke en skid, de undersøgelser” – Bent Christiansen, tandlæge

Bent Christiansen, pensioneret tandlæge med særlig interesse og viden om kviksølvs skadelighed, kritiserer blod- og urintestene. 

“De siger ikke en skid, de undersøgelser. Det er meget mere raffinerede undersøgelser, der skal til, for at konstatere, at folk er kviksølvpåvirkede,” siger Bent Christiansen. 

Årsagen er, at den tid kviksølv befinder sig i blod og urin, er kortere end i resten af kroppen. Det resultat når SDU-undersøgelsen “Kviksølv og sundhed” også frem til. Det kan derfor være svært at påvise kviksølv i disse prøver. Det betyder dog ikke, at kviksølvet er ude af kroppen, for kviksølv i hjernen er 20 år, ifølge Bent Christiansen. 

I Norge går man direkte til de neuropsykologiske test, når de modtager en anmeldelse på kviksølv. 

“Hvis du i dag i Norge går til egen læge med mistanke om kronisk kviksølvforgiftning, så bliver du henvist til en arbejdsmedicinsk afdeling, hvor du bliver undersøgt for kognitive skader,” fortæller norske forbundsleder Gerd Bang Johansen. 

Alex Gumieniak, tidligere arbejdspsykolog ved Arbejdsmiljø- og Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, pointerer, at man i Norge brugte tre timer på at undersøge hver klinikassistent, mens man i Danmark brugte under én time. Ifølge ham kræver det langt bredere undersøgelser, herunder neurologiske og kognitive tests, for at kunne konkludere noget sikkert. 

“De er ikke blevet taget seriøst, og de er ikke blevet troet på,” siger Alex Gumieniak. 

HK sendte den 14. november 2007 et brev til Folketingets Arbejdsmarkeds- og Sundhedsudvalg, hvor de kritiserede de arbejdsmedicinske klinikkers evne til at undersøge klinikassistenterne tilstrækkeligt. 

Der kom ikke noget ud af kritikken. 

Manglende forskning er lig med ingen arbejdsskade 

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men presseansvarlig Jørgen Rüdbeck skriver i et skriftligt svar, at en sygdom optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme, når der er tilstrækkelig medicinsk forskning, som viser, at sygdommen skyldes en bestemt påvirkning. 

Sorte fingre 

Aase Cassøe arbejdede som klinikassistent fra 1976 til 2019. Hun fortæller, at hun i begyndelsen af sin arbejdstid arbejdede med kviksølv direkte i hænderne. 

“Vi blandede pulver med kviksølv i en morter. Når blandingen havde en fin konsistens, puttede vi det ned i hånden og nulrede det rundt, så det fik varmen fra hænderne. Derefter formede vi det med tommel- og pegefinger.” 

Klinikassistenterne arbejdede dengang uden beskyttelse. Ikke engang handsker blev brugt. Hele processen blev gentaget hver dag, flere gange. 

“Mine fingre var helt sorte, når jeg var færdig med kviksølvet. Og skulle det ske, at kviksølvblandingen blev for tør, så tog man bare noget kviksølv og dryppede det direkte ned i håndfladen,” fortæller Aase. 

Aase fortæller også, hvordan klinikassistenterne blev påvirket af arbejdet på klinikken. 

“Vi fik meget ofte hovedpine, blandt andet fra at stå i dampene fra kviksølvet. Nogle kollegaer fik også kvalme.” 

Hun oplevede også at få eksem i håndfladerne. Aases hudlæge anmeldte det som en arbejdsskade, og hun endte endda med at få erstatning for skaden i håndfladerne, men begrundelsen for arbejdsskaden var ikke kviksølv, men at Aases hænder for ofte havde været i et vådt miljø. 

Skadeligt grundstof med mange symptomer på forgiftning 

Kviksølv er i Danmark blevet brugt i det, der kaldes amalgamfyldninger til tænderne. Det er en blanding af materialet amalgam og forskellige metaller, herunder kviksølv. Det anslås, at der er blevet fyldt 30 millioner, tænder med amalgamfyldninger i Danmark i årene 1977-1988, vurderer Sundhedsstyrelsen. 

Grundstoffet er bevist skadeligt og giftigt ad flere omgange, men Vivi Schlünssen, professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, mener, at det er mængden, man eksponeres for, som afgør, hvor meget skade man tager. 

“Det er ikke fordi, kviksølv ikke er farligt, men ud fra de undersøgelser, som er lavet af de arbejdsmedicinske klinikker, så har de eksponeringer, som klinikassistenterne har været udsat for, været så lave, at det ikke har haft nogen effekt,” 

Det er netop årsagen til, at kviksølvsforgiftning ikke er godkendt som en arbejdsskade i Danmark. Det er fordi, landets arbejdsmedicinske klinikker ikke har fundet, at eksponeringen i tandklinikkerne har været høje nok til at forårsage skader på personalet, baseret på undersøgelserne foretaget i 2005 til 2007. 

Korrespondance og interviewproces med Arbejdsmedicin 

Vi har forsøgt at komme i kontakt med tre af landets arbejdsmedicinske afdelinger i Gødstrup, Aarhus og Bispebjerg. Da vi spurgte, hvordan man har undersøgt de 700 klinikassistenter, var svaret, at sagen er forældet, og at der derfor ikke kunne gives yderligere informationer udover den rapport, der blev udgivet i 2007 ’Kviksølv og helbred’. 

Vi søgte et svar på den kritik, som HK rettede mod de arbejdsmedicinske afdelinger i brevet til Folketingets Arbejdsmarkeds- og Sundhedsudvalg den 14. november 2007. 

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital udtalte, at de aldrig havde modtaget nogen kritik fra HK. Der var åben telefonisk kontakt mellem os, indtil vi stillede spørgsmålstegn ved udsagnet om, at afdelingen ikke skulle have modtaget kritik, selvom der fandtes dokumentation, der viste det modsatte. Da vi præsenterede dem for denne dokumentation, blev vi efterfølgende kontaktet fra et skjult nummer, som viste sig at være fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. 

Det samme var tilfældet, da vi forsøgte at få kontakt til afdelingen i Gødstrup. Vi sendte en mail og blev efterfølgende ringet op fra et skjult nummer. 

På afdelingen på Aarhus Universitetshospital har det ikke været muligt at få en udtalelse. 

Vi har efter flere forespørgsler om et interview med den arbejdsmedicinske afdeling på Bispebjerg Hospital, modtaget et skriftligt svar fra cheflæge Jane Frølund Thomsen, som skriver, at det ud fra undersøgelserne blev vurderet, at værdierne af kviksølv i klinikassistenternes urin generelt var så lavt, at det ikke medførte vedvarende symptomer. Altså det samme som kan udledes fra den rapport, som de arbejdsmedicinske afdelinger medvirkede i tilbage i 2009.