Kystbeskyttelse kan splitte Danmark

“Det skal ikke længere være den enkelte kommune, husejere eller borgergruppe, der alene skal kæmpe for at få beskyttet deres by eller hjem. Det bliver nu et fælles ansvar at beskytte Danmark mod stormfloderne.” Sådan sagde Magnus Heunicke efter regeringen fremlagde Klimatilpasningsplan II tilbage i februar.

Noget tyder dog på, at Magnus Heunickes ord til at beskrive planen, kan falde fladt til jorden. Selvom planen ikke er endeligt vedtaget, så er der allerede nu nogle bekymringer omkring, hvorvidt den egentlig kommer til at gøre, hvad den er tiltænkt, eller om den vil skabe en større ulighed mellem kommunerne i Danmark.

I Grenaa er fremtidens klimaforandringer ikke længere noget, der kun findes i rapporter og prognoser. Nu er kommunen begyndt at handle for at sikre byen.

Den 27. april godkendte Natur-, Miljø- og Teknikudvalget i Norddjurs Kommune projektforslaget til stormflodssikring af Grenaa.

Men klimatilpasningen har en pris.

Ifølge kommunens sagsfremstilling finansieres projektet af kommunens kassebeholdning samt med 12,2 millioner kroner fra statens kystpulje med udgifter på 18,85 millioner kroner i 2026 og 22,85 millioner kroner i 2027.

For Kasper Vindbjerg, byrådsmedlem fra SF og medlem af førnævnte udvalg, viser projektet et større problem. Når en kommune skal bruge tocifrede millionbeløb på kystbeskyttelse, bliver der mindre økonomi til andre anlægsopgaver. Selv efter statens støtte: “Så er det færre penge til asfalt på vejene, renovering af vores skoler og udbygning af daginstitutioner og nye køkkener på plejecenter,” siger han.

Han understreger, at det ikke direkte rammer den daglige drift af velfærden, men kan påvirke vedligeholdelse og opførelse af nye bygninger.

Staten vil tage større ansvar

Norddjurs står ikke alene med udfordringen. Planen fra den afgående regering, Klimatilpasningsplan II, skal sætte fart på kystbeskyttelsen i Danmark. Udspillet lægger op til en national investeringsplan på 14,9 milliarder kroner frem mod 2040, hvor staten som udgangspunkt skal betale 85 procent af anlægsudgifterne i de projekter, der udvælges, mens kommunerne skal betale 15 procent.

Hos KL peger specialkonsulent Mie Thomsen på, at finansieringen stadig kan ramme skævt. Hun mener, at nogle af de nuværende kriterier i kystpuljen gør det sværere for kommuner med lave boligpriser at søge.

“Nogle af de kriterier, der i dag ligger til grund for uddeling af statslige midler fra kystpuljen, gør det svært for flere kommuner at søge. Det gælder særligt dem, som har lavere boligpriser,” siger hun.

Ifølge Mie Thomsen bør boligværdi ikke være afgørende for, om et område bliver prioriteret.

“KL har længe presset på, om man i stedet kunne kigge på boligareal, altså grundareal, hvor stor en del af boligen der bliver ramt under en oversvømmelse,” siger hun.

De dyreste huse skal ikke forrest i rækken

Bekymringen deles af Landdistrikternes Fællesråd, hvor Norddjurs Kommune er medlem. Politisk konsulent Poul Vinther Andersen mener, at mange landkommuner står i en dobbelt udsat position. De kan være truet af stormflod, men samtidig have færre borgere og en mindre økonomi til at betale regningen.

“Helt overordnet, så mener vi jo, at det er en opgave, som kommunerne har stået for meget alene med,” siger han.

Han anerkender, at regeringens plan er et skridt i den rigtige retning, men frygter også at samfundsøkonomiske beregninger kan favorisere områder med dyre boliger.

Lavere indkomst, større skader

Rapporten ’Skader ved stormfloder i Danmark’ fra marts 2026 af DTU Management vurderer, at de forventede årlige skader fra stormfloder kan stige fra omkring tre milliarder kroner i dag til mellem 18 og 29 milliarder kroner i 2124. Rapporten er bestilt af KL, Realdania og Klimalliancen. Rapporten viser også, at ni ud af de ti kommuner med de højest forventede skader per indbygger har en gennemsnitlig disponibel indkomst under medianen for danske kommuner. Her er Norddjurs Kommune iblandt.

Kirsten Halsnæs, professor ved DTU, som er en af forskerne bag rapporten, mener at planen i sidste ende kan ende med at ramme de mest udsatte kommuner, hvis ikke man sætter ekstra ind her:

“Man må konkludere, at staten bliver nødt til at gå ind og give mere direkte tilskud til de områder, hvor de økonomiske ressourcer er så svage.”

Hun peger på, at hjælpen bør komme der, hvor behovet er stort, men økonomien svag, da planen ikke tager højde for begrænsningerne hos de svagere kommuner:

“Staten må spille ud med at de vil yde nogle større tilskud, måske også efter, hvordan kommunernes økonomiske formåen er. Det har planen ikke taget stilling til.”

Der er også flere kommuner, som ligger i større risiko for stormfloder, hvor der burde blive sat projekter i gang allerede nu, men hvor man ikke har mulighederne:

“Der er faktisk nogle af de projekter, som burde gennemføres på kort sigt, som ikke kan gennemføres, fordi kommunerne ikke har økonomiske midler til at kunne gennemføre dem,” siger hun.

Uklart hvem der reddes først

Kystdirektoratet er blevet forelagt parternes bekymringer, men har for nuværende ikke yderligere at tilføje.

Vindbjerg frygter, at udviklingen skaber ubalance på tværs af kommuner, hvis støtten i praksis prioriteres til kommuner med høje boligpriser.

“Det er jo med til at sætte skub i en udvikling, vi allerede har i forvejen i Danmark, hvor vi stille og roligt og langsomt skævvrider landet mere og mere,” siger han.

Når havet stiger, er det derfor ikke kun kystlinjen, der er under pres. Det er også spørgsmålet om, hvem der har råd til at beskytte sig.