Læge advarer om ulighed i sundhedsvæsenet -Regeringen risikerer at gøre den endnu større

Efter knap to års forlængelse af behandlingsgarantien, vender man tilbage til normalen på 30 dage i 2025. Denne ændring har vakt bekymring blandt lægerne, der frygter, at den politisk fastsatte tidsramme vil begrænse deres mulighed for at foretage individuelle lægefaglige vurderinger. Deres bekymring går på, at de stramme rammer vil gøre det sværere at prioritere de mest syge patienter, som de normalt ville gøre. I stedet skal de forholde sig til en politisk fastsat deadline, som ifølge lægerne, kan være på bekostning af den enkelte patients sygdomsbillede og behov. 

Politisk tovtrækkeri om patientrettigheder 

Behandlingsgarantien, der også kendes som udvidet frit sygehusvalg, betyder, at du som patient har rettigheden til at blive henvist til et privathospital, hvis ventetiden på det offentlige sygehus overstiger tidsrammen. 

Da den generelle behandlingsgaranti blev indført i 2002 af VK-regeringen, var den på 60 dage. I 2007 blev den sat ned til 30 dage, og siden har behandlingsgarantien over flere omgange været et brandvarmt politisk emne. I 2008 blev garantien suspenderet som følge af sygeplejerskestrejken, og i 2020 blev den igen sløjfet et års tid for at give plads til corona-patienter.

I 2013 justerede den socialdemokratiske regering behandlingsgarantien, så retten til at blive henvist til et privathospital efter 30 dage kun var gældende ved alvorlig sygdom, mens de øvrige patienter først havde samme ret efter 60 dage. Det kalder man differentieret behandlingsgaranti. Denne model blev dog afskaffet, efter Lars Løkke blev statsminister i 2015. Socialdemokraterne skiftede kurs og bakkede om en ikke-differentieret behandlingsgaranti. 

Debatten om, hvorvidt man kan forskelsbehandle patienter ud fra en lægefaglig vurdering, huserer stadig, men den fylder ikke nær så meget i folketingssalen. 

Flere patientrettigheder skaber mere lighed – eller hvad? 

På Christiansborg er der stort set konsensus om en 30 dages behandlingsgaranti for alle. Det gælder også i regeringen, hvor sundhedsordfører fra Venstre, Christoffer Aagaard Melson, glædes over en tilbagevenden til de normale patientrettigheder. 

“Vi synes, det er vigtigt, at man som dansker kan være tryg ved at komme til vores sundhedsvæsen, og hvis der så er manglende kapacitet, så kan du komme over i privatregi, så du undgår at være syg eller have ondt længere end højst nødvendigt,” siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Aagaard Melson.

Han fremhæver, at behandlingsgarantien udelukkende er til for patienterne, og at den skaber lighed i sundhedsvæsnet. Det er cheflæge på Ortopædkirurgisk afdeling Sten Larsen dog uenig i. Han mener, at det skaber endnu større ulighed med en behandlingsgaranti end uden:

“Man vil gerne have lighed i sundhed, men lige nu er der absolut ikke lighed i sundhed, fordi det kun er en mindre gruppe af patienter, som har rettigheder. Den øvrige gruppe, som er mest syge, har ingen rettigheder, og det er vores udfordring.”, siger han. 

Én ting går igen 

Sten Larsen har arbejdet 13 år som cheflæge på ortopædkirurgisk Aarhus Universitets Hospital. Han har arbejdet under flere forskellige udgaver af behandlingsgarantien, men han synes at en ting går igen. Lægerne bliver ikke taget med på råd, når patientrettighederne indføres eller justeres: 

“Behandlingsgarantien er en politisk beslutning, ikke en lægefaglig. Den handler om at sikre borgerne en ret til behandling, men i sidste ende er det økonomien og politiske beslutninger, der styrer, hvordan systemet fungerer,” siger cheflægen.

Sten Larsen mener, at den politiske prioritering betyder, at lægernes faglige vurdering må tage et skridt tilbage, når de står overfor den valgte tidsramme, som de ikke selv mener er bred nok. I stedet for at kunne vurdere patienternes forløb og behov individuelt, skal de forholde sig til et forudbestemt tal, som måske ikke giver mening i forhold til den enkelte patients situation, og det bekymrer også Karin Friis Bach som er 2. næstformand i regionsrådet i Region Hovedstaden og medlem af Radikale Venstre:

“Der vil blive mindre fleksibilitet i forhold til hvor meget lægerne kan prioritere selv, fordi der kommer de her krav ovenfra, som siger at alle skal starte behandling indenfor 30 dage. Det er derfor, at de i mindre grad kan prioritere ud fra faglige hensyn,” vurderer hun.

Karin Friis Bach har til denne artikel udtalt sig på vegne af henholdsvis Radikale Venstre og Danske Regioner.

Samtidig med sit arbejde hos regionsrådet ved Region Hovedstaden, er Karin Friis Bach formand for Sundhedsudvalget ved Danske Regioner, og spørger man hende om hvad hun mener om, at behandlingsgarantien atter nedsættes fra 60 til 30 dage, så er holdningen forskellig afhængig af, hvilken kasket hun har på.

“Jeg kan godt forstå at lægerne får en bekymring i form af at de får mindre mulighed for at lave en faglig vurdering, men vi skal jo imødekomme et lovkrav, så der er jo ikke så meget der. Vi må bare handle på den bedste mulige måde ud fra de krav,” siger hun på vegne af Danske Regioner.

Cheflæge Sten Larsen har fået nok af den nuværende ordning og ser ikke frem til endnu strammere rammer:

“Hvis du spurgte mig, så behøvede der ikke være en behandlingsgaranti, men det ville politisk være svært at acceptere. Det som er vigtigt for mig er, at det er de rigtige patienter som kommer til på det rigtige tidspunkt, og det er ikke sådan det er i øjeblikket.” 

Bjørnetjeneste eller til gavn for social lighed? 

Trods lægernes bekymringer har der været politisk opbakning til den nedsatte behandlingsgaranti. Christoffer Aagaard taler patienternes sag. Han anerkender dog, at den lægefaglige vurdering bliver udfordret: 

 “Jeg anerkender og tager lægernes ord for gode varer om at det kunne gøre det lettere for dem at planlægge nogle ting, hvis behandlingsgarantien forblev længere end 30 dage. Vi synes dog at der er nogle hensyn til patienterne i forhold til noget forudsigelighed om hvornår de kan modtage behandling, som er vigtigere,” siger han.

Men hvad er så grunden til, at man ikke laver en fælles løsning mellem sundhedsvæsnet og regeringen? Sten Larsen mener at have svaret, som ifølge ham er et spørgsmål om politisk popularitet:

“Som politiker er det svært at fratage en befolkning noget. Nogle gange kan det være svært at forklare, at så slemt er det heller ikke. Det er nok det, de er bange for. At de ikke kan forklare befolkningen, at det ikke er noget dårligt at fjerne behandlingsgarantien, og så er det nemmere bare at holde fast i den,” ræsonnerer cheflægen.

Ifølge Sten Larsen gør man sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at tillægge den faglige prioritering mere betydning. 

Lægerne og regeringens mellemgrund

Jes Søgaard, som er Professor Emeritus stiller sig på en mellemgrund mellem lægerne og regeringen:

“Jeg tror godt, at en ordning med differentieret ventetid vil kunne administreres af lægerne, men jeg tror også, at der ville være borgere, der står tilbage og siger ‘hvorfor kan min nabo komme ind og få en knæoperation så meget tid, før jeg kan?’” siger han.

Det er netop den problematik som skaber kløften mellem det offentlige sundhedsvæsen og regeringen, for hvordan tager man bedst hensyn til patienterne? Er det ved at nedprioritere den lægefaglige vurdering i forsøget på at skabe ens vilkår for alle borgere, eller er det ved at fjerne behandlingsgarantien, og dermed give lægerne større fleksibilitet? Måske et sted derimellem? En løsning er afprøvet, men ikke fastholdt.

Den differentierede behandlingsgaranti 

Den differentierede ventetid som Jes Søgaard nævner, er afprøvet i Region Syddanmark tilbage i 2008, hvor man ikke havde et generelt fastsat krav om hvor længe en patient måtte vente på at få påbegyndt sin behandling. Det var op til lægerne at beslutte, om der skulle gå en, to eller tre måneder før en patient kom i behandling. 

“Jeg synes det ville være mere optimalt, hvis man indbyggede mere fleksibilitet, og man så lidt mere, hvad det faglige behov er, og hvilke sygdomme som skal hurtigere til. Nogle har behov for hurtigere behandling, hvor andre godt kan vente mere end 30 dage, og jeg synes det ville være mere optimalt hvis man lavede kravene mere differentierede,” siger Karin Friis Bach på vegne af Radikale Venstre.

En differentieret ventetid har til formål at give fleksibilitet i ventetiderne baseret på patienternes individuelle behov og sygdomme. Det sigtes mod at skabe et system, hvor ventetiderne kan variere afhængigt af sygdommens alvorlighed, så patienter med behov for hurtigere behandling prioriteres, mens andre kan vente længere uden at gå på kompromis med behandlingskvaliteten. 

Efter nytår får danskerne igen ret til at tage sine skattekroner til privathospitalet efter 30 dages ventetid. Som billedet tegner sig nu, tyder det ikke på, at der bliver pillet ved behandlingsgarantien igen lige foreløbig.