LÆGER OVERSER LIVSTRUENDE SYGDOMME HOS PSYKISK SYGE: NYT PROJEKT KAN FORHINDRE UNØDVENDIGE DØDSFALD

Hvis man går til lægen med vedvarende brystsmerter og udmattelse, forventer de fleste at blive taget sig omhyggeligt af. Men fordi du også har en psykisk sygdom, bliver dine symptomer afskrevet som angst eller stress. Lægen lytter kortvarigt, men sender dig hjem igen, uden videre.

Ugerne går, men smerterne forsvinder ikke. Ingen undersøger dit hjerte. Ingen opdager blodproppen. Først når det er for sent.

Hvert år dør psykisk syge danskere for tidligt – ikke på grund af deres psykiske lidelse, men fordi deres livstruende sygdomme ikke bliver behandlet. Ifølge Behandlingsrådet dør svært psykisk syge i gennemsnit 7 til 10 år tidligere end resten af befolkningen, og i 60 procent af tilfældene skyldes det fysiske sygdomme, der kunne være blevet behandlet, hvis de var blevet opdaget i tide.

Nu foreslår et nyt interventionsstudie, at løsningen kan være så simpel som at give patienterne mere tid hos lægen. 

En skjult sundhedskrise

Mennesker med svære psykiske lidelser som skizofreni eller svær depression lever markant kortere end resten af befolkningen.

Alligevel er problemet stort set usynligt i den offentlige debat, påpeger Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, antropolog og forsker i ulighed i sundhed: 

“Det er dem med de sværeste psykiske lidelser, der dør alt for tidligt, og det er en historie, vi sjældent hører.” 

Hun udtrykker bekymring for, at debatten om psykiatrien primært fokuserer på lange ventetider og nedskæringer, imens en alvorlig udfordring, der ofte indebærer tidlige dødsfald, drukner i baggrunden.

Niels Rokkjær, overlæge & sektionschef for somatisk sygdomsopsporing i Region Hovedstadens Psykiatri, ser på tendensen med stort alvor:

“Når vi undersøger patienter på vores afdeling, finder vi ofte fysiske sygdomme hos mere end 80 procent af dem, som de ikke selv var klar over eller som ikke er tilstrækkeligt behandlet. Det er en alvorlig udfordring, da det kan forværre deres generelle helbred og i værste fald føre til, at de mister livet alt for tidligt.”

Synspunktet deles af Behandlingsrådet fra 2023, som, i deres seneste rapport om ulighed i behandling af somatiske sygdomme blandt svært psykisk syge, efterlyser konkrete løsninger på problemet. Også Søren Valgreen Knudsen, praktiserende psykiater og ekspert i ulighed i sundhed, ser et sundhedssystem, der halter bagefter:

“Det er en kæmpe ulighed, men den får ikke samme opmærksomhed som andre sundhedsproblemer, fordi de her patienter ofte mangler ressourcer og netværk til at råbe op om deres situation. Vi har rigeligt med dokumentation for problemet. Nu handler det om at finde løsninger.”

SOFIA-PROJEKTET

I SOFIA-projektet gik en række forskere sammen for at undersøge, hvorfor denne ulighed er opstået. Formålet var at forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden for mennesker med svær psykisk sygdom i almen praksis. Almen praksis dækker over de praktiserende læger, som er borgernes første kontakt med sundhedsvæsenet.

Blandt de ledende kræfter bag projektet var Maria Haahr Nielsen, ekspert i psykiatri, social ulighed og folkesundhedsvidenskab:

“Vi vidste, at der var en overdødelighed blandt svært psykisk syge.” 

Og da de studerede tallene nærmere, blev de overraskede.

“Vi tænkte: Forstår vi det rigtigt?”

Tallene viste, at de døde af helt almindelige sygdomme som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, infektioner og kræft.

SOFIA-projektet var et interventionsstudie, hvor en gruppe patienter fik adgang til forlængede konsultationer med fokus på deres somatiske helbred. En anden gruppe fortsatte imidlertid i det almindelige behandlingsforløb. Ved at sammenligne resultaterne kunne forskerne vurdere, om den ekstra tid hos lægen førte til tidligere opdagelse af sygdomme og bedre behandling. 

“Du har måske kun 10 minutter til at fortælle din sygehistorie, og hvis du i forvejen har svært ved at sætte ord på dine symptomer, kan det være næsten umuligt,” fortæller Nielsen.

Projektet er inspireret af erfaringer fra tidligere forskning i diabetesbehandling, hvor tæt opfølgning og en stærkere relation mellem læge og patient har vist sig at forbedre behandlingsresultaterne. 

Ideen om at styrke denne relation gennem forlængede konsultationer er noget, Niels Rokkjær, der beskæftiger sig med opsporing af somatiske sygdomme til dagligt, bakker op om:

“Psykisk syge, særligt de svært syge, har ofte svært ved at overskue deres dagligdag og få struktur på tingene.”

“Du har sikkert prøvet at have en så dårlig dag, at du ikke engang får tjekket din mail eller ordnet småting. Sådan har de det hele tiden,” forklarer han og fortsætter:

“De har brug for mere støtte gennem systemet. Deres sygdom gør, at de har svært ved at overskue og reagere på symptomer – og derfor får de ikke den behandling, de har brug for i tide.”

Tidsmangel og diagnostisk overskyggelse efterlader patienter ubehandlede

Projektet konkluderede blandt andet, at en af de væsentligste årsager til overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser er diagnostisk overskyggelse, hvor sundhedspersonale tilskriver fysiske symptomer patientens psykiske sygdom uden at undersøge, om der er en fysisk lidelse bag.

“Manglende tid hos lægen var den største barriere for de fleste patienter,” forklarer Maria Haahr Nielsen. Konsekvensen er alvorlig: Mange får stillet en forkert diagnose – eller slet ingen. Søren Valgreen Knudsen giver et eksempel:

“Hvis en patient uden psykisk sygdom klager over brystsmerter, vil en læge mistænke et hjerteproblem. Hvis en patient med skizofreni siger det samme, kan det blive tolket som angst eller noget andet psykisk.”

Praktiserende Lægers Organisaton er blevet forelagt kritikken, men har ikke ønsket at stille til interview i artiklen. –

Resultatet er, at alvorlige sygdomme ofte forbliver ubehandlede. Ifølge rapporter fra Behandlingsrådet og Sundhedskommissionen får patienter med psykiske lidelser markant sjældnere behandling for fysiske sygdomme end resten af befolkningen. Det bekræfter Niels Rokkjær:

“Når vi undersøger patienter, finder vi ofte fysiske sygdomme hos mere end 80 % af dem – sygdomme, som de enten ikke selv var klar over, eller som ikke er tilstrækkeligt behandlet.”

For eksempel kan man risikere, at en sygdom som diabetes først opdages, når komplikationerne er alvorlige. Andre gange kan hjertetilfælde blive mistolket som et panikanfald. Ofte har disse patienter allerede været ved egen læge uden at få den nødvendige behandling.

Ifølge Niels Rokkjær opstår problemet delvist, fordi mennesker med psykiske lidelser kan have svært ved at skelne mellem, hvad der er normalt, og hvad der kræver behandling. I SOFIA-projektet var målet at bryde dette mønster. Ved at sikre mere tid til samtalen ved konsultationer, kunne lægerne bedre adskille psykiske og fysiske symptomer.

“Vi fandt i løbet af vores forskning ud af, at når lægerne har tid til at lytte og spørge ind, kan vi bedre spotte faresignaler og stille de rigtige diagnoser,” siger Maria Haahr Nielsen. “Det handler ikke om at ignorere den psykiske lidelse, men om at sikre, at den ikke skygger for alt andet.”

Ydelse 2150

Et af de centrale spørgsmål i SOFIA-projektet var derfor at finde ud af, hvordan praktiserende læger kunne skabe en stærkere relation til patienter med svær psykisk sygdom. For at imødekomme denne problematik blev ydelse 2150 indført den 1. januar 2022 som en del af overenskomsten mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner. Denne tillægsydelse giver mulighed for at forlænge konsultationer fra de typiske 15 minutter til 45 minutter, særligt målrettet patienter med svær psykisk sygdom.

Michael Skov Hejmadi, speciallæge i almen medicin og praktiserende læge, oplever dog ikke, at problemet primært opstår under selve konsultationerne i hans praksis.

“Jeg kan som praktiserende læge tilbyde de samme pakkeforløb til alle, men jeg kan ikke sørge for, at patienten faktisk møder op til tiden, tager sin medicin eller følger behandlingsplanen.”

Hejmadi forklarer, at han er tilhænger af ideen bag SOFIA-projektet, og forslaget om de udvidede konsultationer. Men han er i tvivl, om det er hos de praktiserende læger, man finder roden af problemet:

“Udfordringen er ikke, hvad der sker i kontakten, men hvad der sker mellem konsultationerne – hvis de ikke følger op på den plan, der bliver lagt, gør det ingen forskel.”

Løsningen ligger i systemet

Både rapporter og eksperter peger på, at problemet er så omfattende, at det kræver en reel indsats for at blive løst. Søren Valgreen Knudsen er, ligesom Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, ikke i tvivl:

“Den største ulighedsproblematik i Danmark er den massive overdødelighed blandt alvorligt psykisk syge patienter.”

Men problemet ligger ikke kun hos den enkelte patient.

“Sundhedsvæsenet er simpelthen ikke gearet til at håndtere de mest udsatte patienter,” påpeger Knudsen. I det erklærer Niels Rokkjær sig enig:

“Systemet er bygget op omkring en forventning om, at folk selv opsøger hjælp og tager initiativ. Psykisk syge falder ofte igennem, fordi de ikke reagerer på symptomer på samme måde som andre.”

Hvis denne ulighed skal mindskes, kræver det ifølge Søren Valgreen Knudsen en målrettet og koordineret indsats. 

“Vi skal blive bedre til at støtte disse patienter i deres hverdag og sikre, at de får adgang til lægehjælp i tide, og at deres fysiske helbred tages alvorligt. Det kræver et tættere samarbejde mellem sundhedsvæsenet, kommunerne og civilsamfundet.” understreger han.