”Jeg har set ødelæggelsen” skrev digteren Steen Steensen Blicher, efter han besøgte Agger kort efter stormfloden i 1825. Den lokale kirke var ødelagt, og der lå nu splintrede ligkister i sandet og der hang livløse kroppe ud over klinten. 

Stormen havde slået hul på tangen, der adskilte Nordsøen og Limfjorden. Årene gik, åbningen sandede til, men allerede i 1865 ramte en ny stormflod, der skabte den kilometer brede Thyborøn Kanal, som vi kender i dag. 

I den nærmeste fremtid vil der igen til at strømme enorme mængder vand gennem Thyborøn Kanalen og ind i den vestlige Limfjord. 

En rapport foreskriver, at vandstanden vil kunne stige med over to meter i den vestlige Limfjord i tilfælde af voldsom stormflod - de såkaldte 100-års hændelser.

Mark Payne, der er videnskabelig leder af DMI’s Klimaatlas spår, at disse 100-års hændelser bliver et fænomen, som rammer Danmark hvert andet eller tredje år - ikke blot hvert hundrede år. 

Disse vejrhændelser vil især påvirke borgerne i limfjordskommunerne. 

Indsnævringen af Thyborøn Kanalen 

Kystdirektoratet udgav i 2012 en undersøgelse, der kortlagde oversvømmelsesrisikoen i den vestlige Limfjord og pegede på Thyborøn Kanal som en mulig løsning. I 2019 fulgte en rapport, der skitserede en model, hvor Lemvig Kommune skulle stå i spidsen for projektet.

Planen var klar: Thyborøn Kanalen skulle indsnævres. 

Den kilometer brede Thyborøn Kanal skulle indsnævres til blot 250 meter. Indsnævringen ville medføre, at betydeligt mindre vand ville strømme ind i Limfjorden, og dermed mindske oversvømmelserne i de syv limfjordskommuner.

Pris? 700 millioner kroner. 

Regningen skulle splittes mellem kommunerne, og hver kommune skulle afsætte 100.000 kroner årligt, så projektet kunne få luft under vingerne. 

Ifølge Lemvig Kommune kunne projektet stå færdig i slutningen af 2028. 

Projektet forlod dog aldrig tegnebrættet, da de tre nordjyske kommuner: Vesthimmerland-, Thisted- og Morsø Kommune lagde projektet på is i 2024, da de ikke ville at pøse penge i interessentskabet.  

Rapporten fra 2019 anslog, at indsnævringen af kanalen - den, der ville koste 700 mio. kroner - ville spare de syv kommuner over 900 mio. kroner i ødelagte bygninger, hver eneste gang en - af de stadigt hyppigere - 100-års hændelse ramte den vestlige limfjord. 

Nye undersøgelser og lange udsigter

I år begyndte projektet så småt at tø op.

I Regeringens Klimatilpasningsplan II fra februar 2026 beskrives den vestlige Limfjord som et “meget komplekst projekt”, som staten vil engagere sig i sammen med kommunerne. Planen er nu, at der skal gennemføres en screening, som skal afklare, hvordan limfjordskommunerne bedst beskyttes mod de kommende vandmasser – og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt staten også vil finansiere dele af indsnævringen af Thyborøn Kanal.

Lige netop finansieringen er det springende punkt for formand for Teknik og Miljø i Morsø Kommune, Keld Kortegaard. 

Jeg frygter, at Staten kommer til at stille nogle krav, som kommunerne ikke kan imødekomme - kystsikring koster mange penge, og det er vi ikke i stand til at betale, hvis Staten ikke bidrager økonomisk"

Regeringen har afsat 14,9 milliarder kroner til national kystsikring, og staten kommer til at stå for 85 procent af udgifterne til kystsikring, hvoraf kommunerne skal stå for de sidste 15 procent. I særlige tilfælde vil staten hæfte for op mod 95 procent af den samlede regning, hvis kommunen har dårlig økonomi. 

Morsø Kommunes økonomi er i forvejen presset, og de står til at skulle spare omtrent 50 millioner kroner. 

Ingen af de syv limfjordskommuner har fået lovning på, hvor meget staten kommer til at betale for indsnævringen af Thyborøn Kanalen. 

Ifølge Kystdirektoratet har projektet lange udsigter. Screeningen forventes først at være færdig til foråret næste år. Derefter skal der laves en række miljøundersøgelser og indhentes byggetilladelser. Det endelige projekt forventes først at være færdig omkring 2050. 

Indsnævringen af Thyborøn Kanalen har således været på tegnebrættet i 14 år.

Der kommer til at gå yderligere 24 år, før projektet - måske - er færdigt. 

Her er en samlet tidslinje over Thyborøn Kanalen. 

Mennesker eller havmiljø

Forundersøgelsen skal ikke kun vurdere tekniske løsninger, anlægsøkonomi og samfundsøkonomi, men også natur- og miljøhensyn - og her kan der ifølge en ekspert opstå et dilemma. 

Ifølge professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, Torben Larsen, kan man ikke både mindske oversvømmelsesfaren og samtidigt passe på havmiljøet i Limfjorden. 

“Der er ingen tvivl om, at der en stor samfundsmæssig gevinst ved at beskytte Limfjorden mod oversvømmelse og stormflod, men havmiljøet bliver dårligere” 

Professoren peger på, at indsnævringen af Thyborøn Kanalen medfører, at der kommer mindre, iltholdigt vand ind i Limfjorden, hvilket kan øge risikoen for iltsvind og presse fjordens fisk og bunddyr. 

Professoren tilføjer, at projektet uden tvivl vil være det byggeprojekt, som vil påvirke havmiljøet mest. 

Hverken Lynetteholmen, Storebælt- eller Øresundsbroen har haft de samme konsekvenser for havmiljøet, som indsnævringen af Thyborøn Kanalen ville kunne få."

Det handler ikke blot om naturen, men også om mennesker

Formanden for Teknik og Miljø i Morsø Kommune, Keld Kortegaard, så egentlig helst, at man implementerede en sluse ved Thyborøn, så man nemmere kunne styre vandstanden i den vestlige Limfjord, men han anerkender dog, at det ville få andre konsekvenser. 

“Hvis man laver en sluse, slår man to fluer med ét smæk: man kan hæve vandstanden til det niveau, man ønsker, og samtidig undgå oversvømmelserne - men det er klart, det går ud over det liv, der er i fjorden.” 

Spørger man derimod direktøren for Thyborøn Havn, Kjartan Ross, så han nødigt, at man implementerede en sluse ved kanalen. 

“En sluse ville basalt set lukke vores havn og få store konsekvenser for regionen - mange lokale erhvervsdrivende er afhængige af, at vi har en velfungerende havn, og hvis det oplever en nedgang i vores forretning, så ville det få en markant negativ effekt på resten af lokalsamfundet.” 

Direktøren håber dog, at indsnævringen kan bidrage positivt til Thyborøn Havn og påvirke samfundsudviklingen i regionen positivt - ikke kun under selve byggeriet.

Den endelige screening forventes at være klar i 2027, og derefter ved man, hvilken løsning, man ender med at implementere.