Livet ændrede sig for Grete, men genbrugsbutikken er et lyspunkt

Grete på 86 år er den, der altid møder ind længe før åbningstid i den lille genbrugsbutik på Jægergårdsgade - et sted, der er kommet til at betyde endnu mere, efter at hun begyndte at bo alene.

Grete i personalerummet i Danmission Genbrug
Offentliggjort

Gretes solbrune arme med fine linjer er foldet over brystet, og på ringfingeren glimter en stor sølvring. Hendes mand og hende har været sammen i 65 år og har diamantbryllup i næste måned.

For otte år siden begyndte der at ske mærkelige ting derhjemme. Knud ændrede sig. Parret opsøgte lægen, men fik at vide, at der ikke var noget galt, indtil det eskalerede. En dag begyndte han at skille fjernsynet ad. Han sagde, han bare skulle ud efter nogle reservedele. Men timerne gik. Efter tre timer blev Grete bekymret og gik ud for at lede efter ham. Der stod han midt på vejen, så bilerne skulle holde for ham. Grete var den, der stoppede ham.

Efter en scanning viste det sig, at Knud havde Alzheimers. Det var en lettelse endelig at få en forklaring, men også en sorg. For et år siden flyttede han på plejehjem.

Hun kigger ned i bordet, stemmen bliver lav, og armene åbner sig en smule. Nu er kun hænderne foldede over hinanden.

Grete har arbejdet frivilligt i butikken de sidste otte år. Før det tilbragte hun 31 år i Salling. Der skulle ske noget andet i hendes liv, for hun havde ikke lyst til bare at sidde derhjemme alene.

Hun elsker travlheden, og smilet med den røde læbestift er stort, når hun siger: ”Jeg har den samme tilgang, uanset om der står én eller halvtreds i kø.”

Derfor glæder hun sig hver eneste dag til at komme ned og tage imod kunderne. Men et andet fast holdepunkt i hendes hverdag er besøget hos hendes mand, som hun ser hver formiddag.

Sammen har de et ritual: En daglig tur ned ad Brabrandstien. Og der er ingen undtagelser.

Efter Grete er begyndt at bo alene, er butikken et lyspunkt i hverdagen.

 

 

Powered by Labrador CMS