Livsfarlige blinde vinkler i beredskabsplanlægning: "Det burde være en selvfølge at alle borgere tænkes ind"

Kun omkring hver tredje kommune har indtænkt borgere med handicap i deres beredskabsplaner, og det betyder at tusindvis af mennesker risikerer at stå uden hjælp i akutte situationer, fra strømudfald der lammer respiratorer til manglende adgang til medicin og praktisk støtte. 

”Hvis vi ikke tænker mennesker med handicap ind, risikerer vi akutte situationer, hvor liv og sikkerhed sættes på spil,” siger Simon Toftgaard Jespersen, næstformand i Danske Handicaporganisationer. 

Organisationen efterlyser klare rammer og krav, så kommunerne ikke længere kan lade opgaven falde mellem to stole. Erfaringerne fra coronakrisen viste tydeligt, hvor dyrt det kan være at overse sårbare grupper, og DH mener at kommunerne ikke kan vente længere. 

Ekspert peger på blinde vinkler

Handicapforsker Emil Søbjerg Falster fra Aalborg Universitet mener at problemet hænger sammen med et grundlæggende menneskesyn. 

”Når man laver politik eller beredskabsplaner, antager man ofte ubevidst at alle har de samme funktionsevner. Konsekvensen er at man overser grupper som ældre og borgere med handicap,” forklarer han. 

Han fremhæver konkrete eksempler. Ved brandalarmer stopper elevatorer automatisk, hvilket kan gøre det umuligt for kørestolsbrugere at komme ud. 

”Der er en psykologisk dimension. Usikkerheden kan føre til at mennesker holder sig væk fra steder, hvor de ikke føler sig trygge. Det skaber en form for selv-eksklusion,” siger han. 

Falster understreger at beredskabsplaner skal tage højde for diversiteten i befolkningen. Det handler ikke kun om borgere med handicap, men også om ældre, børn og mennesker med psykiske lidelser. Hvis målet er at alle skal kunne reddes, må planerne afspejle den virkelighed. 

Marieke Dohrmann, der forsker i beredskabsplanlægning for handicappede, peger på at de samme blinde vinkler går igen i andre lande. Hun har undersøgt erfaringer fra oversvømmelser i Tyskland og fortæller: “De ressourcer, som normalt er tilgængelige for mennesker med handicap, fungerer ofte ikke under en krise. Stueetager er nemme at tilgå med kørestol, men de oversvømmes først. Og når strømmen går, virker hverken elevatorer eller elektriske hjælpemidler som respiratorer og kørestole.” 

Viborg viser vejen 

 Mens mange kommuner halter, fremhæves Viborg som et positivt eksempel. Lone Kastberg, næstformand for Handicaprådet i Viborg, fortæller hvordan kommunen greb opgaven an. 

”Vi spurgte dem der selv kunne blive ramt. Det viste sig at der manglede vejledninger, hvad gør man hvis man sidder i kørestol under en brand, hvordan kommunikerer man til borgere der ikke kan læse. Det var vigtigt at få alle perspektiver med,” siger hun. 

Hun peger på at andre kommuner ofte mangler opmærksomhed og viden. 

”Handicap kan være mange ting, syn, hørelse, bevægelse. Det er ærgerligt at der ikke findes krav, for det burde være en selvfølge at alle borgere tænkes ind,” siger hun. 

Manglende krav skaber usikkerhed 

Danske Handicaporganisationer har fremlagt konkrete anbefalinger til hvordan kommunerne kan styrke beredskabet. Det handler blandt andet om at sikre nødstrøm til respiratorer, tilgængelig kommunikation og klare procedurer for evakuering. 

Også Ældreministeriet har understreget behovet for at inkludere sårbare borgere i beredskabsplanerne. I oktober blev der fremlagt anbefalinger om beredskabet for sårbare borgere, men uden bindende krav. 

Analysenotater fra DH viser at mange borgere med handicap oplever utryghed og manglende tillid til myndighedernes beredskab. Når mennesker ikke ved om de kan blive reddet, kan det føre til at de holder sig væk fra bestemte steder eller miljøer. 

Konsekvenserne er alvorlige

Det betyder at konsekvenserne ikke kun er akutte og livstruende, men også sociale. Borgere kan ende med at ekskludere sig selv fra fællesskaber, fordi de ikke føler sig trygge. 

Kommunernes Landsforening har tidligere peget på at beredskabsarbejdet er komplekst og ressourcetungt, men handicaporganisationerne mener at det ikke kan være en undskyldning. Når truslerne mod samfundet vokser, må beredskabet være robust nok til at omfatte alle borgere. 

Der skal gøres noget nu 

Med et stigende pres på beredskabet er tiden inde til at sikre at ingen borgere efterlades i utryghed. 

”Det er ærgerligt at der ikke er et krav, for det burde være en selvfølge at alle borgere tænkes ind,” siger Lone Kastberg.