Løngabet vokser – men ny EU-lov giver håb

D. 12. november blev manges sociale medier oversvømmet med videoer fra arbejdspladser og byråd, hvor kvinder rejste sig fra kontorstolen og gik.

Det gjorde de fordi, kvinder fra den dato og året ud arbejder gratis, hvis man omregner det nuværende løngab mellem mænd og kvinder til arbejdsdage.

Men noget har ændret sig de seneste år. 

Datoen ligger nemlig tidligere og tidligere.

Et kønsopdelt marked 

Kvinder tjener i gennemsnit 12,9 procent mindre end mænd. Det er konkrete tal, der blev spyttet ud af Danmarks Statistik i september i år.

”Det indikerer og viser os, at det går den forkerte vej i forhold til at gøre op med et meget kønsopdelt arbejdsmarked,” siger Gine Maltha Kampmann, der er administrerende direktør for tænketanken EQUALIS.

Dog er årsagerne til stigningen og lønforskellen ikke helt så konkrete.

Ifølge Mette Verner, seniorforsker ved VIVE, skyldes en del af løngabet, at kvinder typisk vælger job i den offentlige sektor, hvor lønnen generelt er lavere, mens mænd oftere arbejder i den private sektor, hvor lønniveauet er højere. Derudover er ledelsesstillinger i Danmark i overvejende grad besat af mænd. 

Nemmere sagt end gjort

På trods af at man i Danmark har formel ligeløn, med ligelønsloven der blev vedtaget i 1976, og flere protester sidenhen har forsøgt at skubbe til en udvikling, viser de nyeste tal, at det er nemmere sagt end gjort. 

Benedikte Løje Nielsen forperson for interesseorganisationen Kvindeøkonomien oplever, at der er gode udgangspunkter for udvikling, men at det er svært at få ført ud i livet. Da der er langt fra dansk lovgivning til virkelighed. 

Det kommer der muligvis en løsning for til sommer. I juni træder et nyt EU-direktiv i kraft, der har til formål at sænke lønforskellen, ved at sikre mere løngennemsigtighed.

”Alt forskning viser, at løngennemsigtighed gør at gabet bliver mindre,” fortæller Mette Verner. 

Direktivet kommer blandt andet til tvinge virksomheder at oplyse om løn i jobopslag og forbyde arbejdsgiver at spørge om lønhistorik. Virksomheder skal også kunne redegøre for kønsbaserede lønforskelle.

Men ifølge Benedikte Løje Nielsen er det op til politikerne at få direktivet til at gøre en forskel:

”Det kan rykke noget, hvis det udført ordentligt, og det er politikernes opgave at sørge for, at vi får en ambitiøs indførelse af direktivet.”

Gine Maltha Kampmann håber at direktivet kan sparke virksomhederne i gang til at gøre mere:

”Jeg håber, det kan blive et wakeupcall til virksomhederne, så de vil gøre mere selv for at skabe mere transparens udover direktivet. Så tror jeg godt, man kunne rykke noget.”

Længere fiktiv ferie til næste år

Omkring september 2026 bliver tallene om løngabet opdateret, og datoen for ’Kvindernes Sidste Arbejdsdag’ skal sættes igen. Om der igen næste år er kommet et par ekstra dage, til den fiktive ferie er ikke nemt at forudse, men EU-direktivet kan muligvis blive det første skridt mod kortere ferie igen.