Mad der forbinder: Gratis workshop viser vejen til det klimavenlige køkken

Skærebrædder med dugfriske tomater, koriander, dild, glaskål, bladbeder, bolsjebeder, fennikel, radiser og spiselige blomster rundt i lokalet. En lyd af knasen og smasken breder sig i rummet.

”Jeg glæder mig til at smage tomaterne, dem har jeg selv været med til at plante,” fortæller dagens vært Sarafina Kimø. I samme sekund udbryder en deltager:

”Wow de smager godt. Jeg bliver helt mindblown. De smager helt anderledes end dem fra supermarkedet.”

Resten af deltagerne stemmer i.

En hverdag med bæredygtig madlavning

Sarafina Kimø er iført en skovgrøn kittel med de 17 ikoner af FN’s verdensmål syet langs kravekanten. Om halsen bærer hun en halskæde med et virkelighedstro hjemmelavet vedhæng af en regnorm. Hun er social kunstner og aktivist med fokus på bæredygtige og retfærdige madsystemer.

Ifølge en rapport fra Epinion er 6 ud af 10 danskere enige i, at de gerne vil spise mere klimavenligt. 51 procent mener dog, at de mangler viden om, hvilke fødevarer der er bæredygtige.

”Man lærer at spise det, der er tilgængeligt,” lyder fra Sarafina Kimø.

På arbejdsbordet af genbrugstræ ved siden af hende ligger et farverigt udvalg af friske krydderurter og grøntsager. Hun har selv lige hentet dem hos Høsteriet i Hjortshøj. I dag skal deltagerne lære at lave mad af sæsonens råvarer.

Dagens workshop Jord til Bord skal hjælpe med at danne rammerne for en hverdag med madlavning af mere bæredygtige råvarer. Workshoppen finder sted i Verdensrummet under Dokk1. Her forsøger Sarafina Kimø at udvide og udfordre de fremmødtes begreb om, hvad vi spiser, hvordan vi spiser, og hvor maden kommer fra.

Et sted der kan rumme det hele

Verdensrummet er plastret til med verdensmål på facaden. Så snart man træder ind over dørtærsklen fyldes næseborene med en symfoni af friske krydderurter og hjemmelavet urtete. Øjnene ved snart ikke, hvor de skal se hen. For nærmest al udsmykning er lavet til de gratis workshops, som verdensrummet huser. Alt fra papirnusseri over syværksted til frøbibliotek. På væggen, blandt alverdens kreationer, hænger en træplade med ordene ”Verdensmål til Hverdagsmål for alle!” Formålet er at arbejde med at skabe fri og lige adgang til bæredygtig omstilling, deltagelse og delefællesskaber.

”Det er egentlig et tosset rum. Men det er smart. Det er lidt som et børneværelse, hvor man hele tiden skal gå og rydde lidt op. Men sådan må det godt være,” fortæller Marianne Mikkelsen.

Hun er ansat på Dokk1 gennem projektet ’Spis, dyrk, skab’, og er ’Det grønne biblioteks væsen’, som hun kalder dig selv. Undervejs supplerer hun Sarafina Kimø med egne erfaringer med sit forsøg på at gøre hverdagen mere bæredygtig.

Fællesskaber danner grobund

Sarafina Kimø opfordrer deltagerne til at dele nogle af deres overvejelser omkring bæredygtig madlavning.

”Vi er frustrerede, når vi står nede i Rema, og varerne er pakket ind i alt det plastik,” fortæller et par blandt deltagerne. 

Parret ønsker at gøre deres indkøb og madlavning mindre klima- og miljøbelastende, men oplever, at det kan være svært, når samfundet er indrettet efter, at vi køber vores varer i supermarkedet.

”Det en kæmpe hjælp at komme med i et fællesskab. Så er det er nemmere at lave om på sine vaner og lære af andre,” fortæller Marianne Mikkelsen.

For knap to år siden startede Sarafina Kimø sit eget fællesskab Fermentorskab. Her mødes en gruppe hver anden uge for at dele viden og gro bæredygtige madvaner sammen.

Hjemme hos Sarafina Kimø får de, ligesom flere andre Aarhusianere, desuden deres råvarer fra et regenerativt landbrug. De er nemlig medlem af et såkaldt fødevarefællesskab. Her har de en abonnementslignende aftale med et lokalt landbrug, som leverer friskdyrkede råvarer i sæson til dem hver uge.

At få sine råvarer fra et regenerativt landbrug kan være en måde at gøre madlavningen mere bæredygtig på. Det ” (…) handler i bund og grund om, at bevæge landbruget i en retning, hvor det bliver mindre klima og miljøbelastende samtidig med at jordens sundhed og fremtidige dyrkningspotentiale bevares,” fortæller lektor på Institut for Agroøkologi Johannes Ravn Jørgensen i en artikel fra Aarhus Universitet.

Et måltid der ikke mangler noget

Efter en time med rumperne plantet i de upcyclede stole er det tid til at få fingrene i madlavningen. Her er det kun fantasien, der sætter grænser. Deltagerne byder ind med idéer til tilberedning af dagens udvalg af råvarer. Der bliver snittet, hakket, krydret, stegt og kogt. Til sidst bliver retten pyntet med spiselige blomster i alle regnbuens farver. I fællesskab kokkererer deltagerne et måltid, der springer i øjnene.

Da eftermiddagens bæredygtige madkreation er færdig, bliver der taget for sig af retterne. En fusion af friske krydderurter, spiselige blomster, linser og grøntsager rammer smagsløgene med en harmoni, som ingen af deltagerne før har smagt. Inden de sidste har fyldt deres tallerkener, har de første tømt deres. Men heldigvis er der mad nok til en runde nummer to. 

Der bliver ikke sparet på de spontane indfald. Som en impuls, udbryder deltagerne, nærmest i kor, et ”Mhhm”, der vidner om, at maden falder i god jord. Retten savner ikke selskab, men er et fuldendt måltid dannet af sæsonens tilgængelige råvarer. Gruppen af deltagere, der tidligere var fremmede for hinanden, forlader nu workshoppen med et madminde tilfælles. Muligvis en grobund for en ny måde at tænke bæredygtighed ind i madlavningen.