”Man forvandler København fra en nedslidt taber-by til en mere attraktiv by”
Et økonomiskudvalg, byfornyelser og en regnefejl i befolkningsprognoserne gjorde sit for at øge uligheden på boligmarkedet i Danmark.
Der er mange grunde til de stigende boligpriser i Danmark, men det er væsentligt at gå tilbage til 1987. Tilbage til Ølgaard-udvalget. Tilbage til kartoffelkur og investeringsopsparingsbalancen.
Regnefejl
Der bliver bygget meget i 80’erne. Der er en begyndende økonomisk krise, og en skepsis for alt det nye byggeri, samt en ideologisk skepsis på de almene boliger.
Danmark har en borgerlig regering og vores boligminister, Thor Petersen, nedsætter et ekspertudvalg for at undersøge de strukturelle problemer, man har på boligmarkedet.
Formanden for udvalget bliver Anders Ølgaard. Ølgaard-udvalget er født.
”Man kigger på befolkningsprognoserne, fordi når du bygger boliger står de i 100 år. Det kan godt være, der er brug for dem nu, men hvad med om 10, 20 eller 30 år?”, siger Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter.
Man forholder sig kritisk til befolkningsprognoserne. Fertiliteten er lav, og man frygter det vil forsætte:
”I de prognoser man lavede i Danmarks Statistik, antager man, at der vil være en befolkningsnedgang,” fortæller Curt Liliegreen.
Med det in mente, anbefalede Ølgaard-udvalget at skære ned på nybyggeriet. Regeringen fulgte trop og skar 2/3 ned på byggeriet.
Man besluttede sig for at prioritere byfornyelse i stedet:
”Man forvandler København fra en nedslidt taber-by til at være en mere attraktiv by. Man har ikke fokus på, at det måske kan få priser og husleje til at stige,” siger Curt Liliegreen.
Hvad så nu?
Den boligpolitik skabte en kløft mellem land og by.
”De galoperende boligpriser står frem som en tydelig ulighedsgenerator. Stigningen er først og fremmest sket i og omkring de store byer,” skriver Lars Andersen og Sune Caspersen i en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Konsekvensen af de stigende boligpriser og nedprioriteringen af almene boliger har betydet, at flere og flere almindelige lønmodtagere, bliver nødt til at bo til leje.
Man kan flytte ud af storbyerne, men stiger priserne i de store byer, stiger de også i de nærtliggende kommuner:
”Hvis priserne stiger meget i København, stiger de en anelse mindre i nabokommunerne. Der er en ripple-effect”, siger Curt Lilligreen.
For at hjælpe med at udligne danmarkskortet, så det ikke bliver delt op i meget rige, og meget fattige kommuner, foreslår Lars Andersen og Sune Caspersen, at
”der skal bygges flere boliger, som almindelige mennesker har råd til at bo i, i de store byer. Alternativet er større kløfter og stigende ulighed.”
Det viste sig, at vi blev flere mennesker i Danmark, og Ølgaard-udvalgets forudsigelse var forkert. Nedprioriteringen af almene boliger, og et øget fokus på byfornyelse var med til at drive priserne op, og derved drive de almindelige lønmodtagere ud af byen.
