”Man frygter lidt nogen brænder ihjel”
Mads Eriksen var en af de første på scenen, da der gik ild i en bygning på Nørrebro lørdag eftermiddag. Han var dog ikke den eneste der stoppede op og iagttog den voldsomme brand helt tæt på, da røgen fossede over bybilledet i Nordvest. Der var nemlig proppet med mennesker, som nok alle stod med tanken om, at der muligvis var nogen som kunne være kommet slemt til skade.
Mads har netop færdiggjort sin middagstræning i SATS på Nørrebro. Øm kommer han vraltende ud ad den smalle indgang og planlægger, hvad han skal handle ind til aftensmad. Han føler der virker en smule tåget og spejder rundt omkring sig. Her opdager han første gang den mørke røg, der bevæger sig hen over tagene på Frederiksundsvej. Han lister hen mod det, der ligner oprindelsesstedet for røgen og ser et tag i flammer. Ilden står ud af bygningen som et Sankthansbål, og luften er så tyk, at man bliver bedt om at søge væk. Folk strømmede dog hurtigt til, hvor området omkring blev omdannet til et menneske mekka den næste halve times tid.
En brændende sensation
Telefoner blev hevet op af lommerne og der blev filmet fra alle vinkler. Hvad der lige så godt kunne have været en Taylor Swift koncert, var dog ikke spor underholdende. Udrykningen dukkede hastigt op ved den røgopslugte bygning på Hejrevej ved Nørrebro, hvor branden for alvor tog fat omkring klokken 12.45 lørdag. Mads fortæller, hvor angstprovokerende det egentlig var at stå og overvære:
”Man frygter lidt nogen brænder ihjel. De kunne på hvert tidspunkt hive nogen ud, som enten er kommet alvorligt til skade eller faktisk er død. Jeg havde egentlig lidt travlt, men det var samtidigt så vildt, at man blev nødt til at stoppe op og følge med. Der var allerede mange da jeg dukkede op, men der kom bare flere til og man kunne se folk stoppe hele vejen nede af gaden for at filme”
En hvisken går på kryds og tværs omkring, hvad der kan være sket og hvad situationen er. Snakken flyver igennem luften og det er svært at finde hoved og hale i alt det kaos der udfolder sig. Ingen ved helt præcist, hvad der er hændt og det afspærrede område tryllebinder publikummet med en vis mystisk.
Mads håber dog på det bedste og ser vemodigt med, mens ilden forsøges slukket.
Frygten fordufter
De brændte noter af bygning sviger i næseborene. Øjnene løber i vand og lungerne fyldes langsomt og et host klemmes ud. En stilstand på en ellers travl lørdag eftermiddag, hvor tiden går langsommere.
Alle ser nervøst til som tiden går. Håndteringen af situationen ser kontrolleret ud og brandmændene bekæmper flammerne med vandslanger, som slynger vand afsted mod det kulsorte tag. Det klare vand blander sig med de rødglødende flammer, hvor røgen fosser op i store mængder. Det hvirvler mod nær og fjern, men flammerne stilner roligt hen.
Ingen tilskadekomne er blevet hevet ud af det levende fyr, og rygtet spredes hurtigt, at brandmændene har bekræftet, at ingen har været hjemme under branden.
Mads ånder lettet op, de spændte skuldre ned, og det nervøse blik han fast har stirret med den sidste tid, falder nu sammen i en lettet mine. Samme ser man ske for samtlige mennesker der har fulgt med i udviklingen. Den pressede stemning fordufter langsomt og den ellers normale lørdag vender nu stille og roligt tilbage til tilstanden før branden.
Det er ved at være en halv time siden, at han stoppede op foran afspærringen ved Hejrevej. Han har set udviklingen fra den voldsomme brand, den kraftige røg, til den nu rolige stemning. Han er lettet over, at det hele endte godt og at ingen er kommet til skade. Han havde frygtet, hvordan det kunne være endt, men heldigvis for alle, var frygten ikke aktuel.
En folkevandring væk fra området begynder, hvor Mads lige så stille gør antræk til at forlade området og vende hjemad. Som røgen, forsvinder han i mængden af mennesker, som bevæger sig ned ad Nørrebrogade, forbi stationen og tilbage til det vante.
