Mangel på billige boliger spænder ben for hjemløsereformen
På få år er antallet af almene boliger med en husleje på under 3500 kroner halveret. Det gør det svært for kommunerne at give de hjemløse den bolig, der er nøglen til at komme videre i livet.
Før de hjemløse kan få hjælp til sociale udfordringer, skal de sikres et tag over hovedet. Kernen i hjemløsereformen fra 2023 er et Housing First-princip, hvor borgerne skal i egen bolig, før de kan få yderligere hjælp til sociale udfordringer som misbrug, psykisk sygdom eller gæld.
Færre billige boliger
De billige boliger, som reformen forudsætter, forsvinder. Når færre boliger ligger inden for prisrammen, forhindrer det de hjemløse i at få den nødvendige hjælp til at komme på fode igen.
Antallet af almene familieboliger, hvor huslejen er under 3500 kroner, er halveret fra 2021 til 2024. På landsplan er det i perioden faldet fra 41.000 boliger i den prisklasse til omkring 20.000, viser tal fra KL’s magasin Momentum. Det presser kommunerne, når de skal finde boliger til hjemløse.
”Der er brug for flere betalbare boliger, særligt i de større byer, hvor alt for mange står i kø til det fundament, som boligen er. Det kræver at Christiansborg skaber rammerne for at det kan lade sig gøre at bygge de helt billige boliger, og at kommunen og boligaktørerne lokalt sætter sig om samme bord og laver anvisningsaftaler,” skriver Hjem til Alle Alliancen.
Reformen presses af stigende huslejer
Ifølge VIVE lever omtrent 6000 danskere uden fast tag over hovedet. Hjemløsereformen har som mål at halvere antallet af hjemløse på ti år, men uden billige boliger risikerer målet at smuldre.
Efter Ritzau
