Mangel på uddannede lærere: Vikaren er den nye hverdag for elever i folkeskolen

Sygdom, orlov, karriereskift, kurser eller efteruddannelse blandt lærere. Årsagerne er mange til, hvorfor der er behov for at ansætte vikarer i folkeskolen. Og det er et behov, der bliver større for hvert år.

For den dengang 21-årige Katrine Wøldike, var en samtale med skolelederen og et par papirer, den eneste introduktion, hun fik til jobbet som lærervikar. Papirerne hun fik med hjem, indeholdt udelukkende information om elevernes mødetider og andet praktisk. Hvordan hun konkret skulle tilrettelægge undervisningstimer, fik Katrine Wøldike aldrig introduktion til:

“Nogle gange var der en besked fra læreren, nogle gange ikke. Og så måtte jeg, efter bedste evne, prøve at finde på noget relevant at sætte eleverne i gang med – det var udfordrende”, fortæller Katrine Wøldike, der i dag studerer Cognitive Science på Aarhus Universitet.

Faktisk var det Katrine Wøldikes egen søster, der havde været lærervikar på samme skole nogle år forinden, der havde lavet de papirer, hun fik udleveret på sin første dag. Hun oplevede også, at der manglede en introduktion til jobbet.

Uro, lavere fagligt niveau og dårligere trivsel i klassen

18 pct. af dem, der underviser i den danske folkeskole, har ikke en læreruddannelse, og flere og flere undervisningstimer bliver varetaget af de såkaldte “4.g’ere”. Dette ser de uddannede lærere en række konsekvenser af, viser en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening i september i år.

Undersøgelsen viser, at lærere i høj grad ser brugen af vikarer som noget, der går ud over undervisningen og eleverne. F.eks. svarede 76 pct. ja til, at undervisning varetaget af ikke-læreruddannede skaber mere støj og uro i klassen, 65 pct. mener, at elever får dårligere undervisning og 45 pct. mener, at elever trives dårligere.

Ifølge Niels Lynnerup, medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Lærerforening og kredsformand for lærere i Ikast Brande og Herning Kommune, er det klart, at ufaglærte vikarer ikke har samme forudsætninger for at opretholde den undervisningsstandard, som uddannede lærere har:

“Der er forskel på at have en lærer, der har en fireårig uddannelse, og en vikar, der ofte går direkte ind i undervisningen efter gymnasiet. Af den grund bliver kvaliteten jo ikke den samme”, udtaler han.

Desuden påpeger han, at ikke-uddannede lærere mangler fagligheden til at tilrettelægge undervisningen efter hver enkelt elevs behov. Han mener, at der er et vigtigt element i, at læreren har denne professionelle relationskompetence, som også betyder meget for den faglige og sociale trivsel:

“Det er vigtigt at se undervisning og trivsel som noget, der hænger sammen. Når elever lærer noget og undervises på en god måde, påvirker det også trivslen positivt”, understreger Niels Lynnerup.

Fra skolebænken til lærerværelset

Katrine Wøldike, som har arbejdet som lærervikar på en skole i Viborg Kommune, husker tydeligt sit behov for at bruge ekstra energi på at få en klasses opmærksomhed:

“Man skal arbejde ekstra for at sætte sig selv i respekt. Det er tid, der går direkte fra undervisningen”, fortæller Katrine Wøldike, som stod tilbage med følelsen af, at eleverne i folkeskolen havde mindre respekt for vikarer end for uddannede lærere.

Cilja Bobner, tidligere lærervikar på en skole i Aarhus kommune, kan nikke genkendende til følelsen af, at man som ufaglært vikar ikke helt har tilstrækkelige forudsætninger for at varetage rollen. Hun oplevede at blive kastet ud, hvor hun ikke kunne bunde:

“Det var vildt, at man som 19-årig skulle stå og undervise en klasse, hvor man ikke havde fået noget materiale inden”, fortæller Cilja Bobner, som blot fik udleveret en skoleskemaoversigt af de klasser, hun skulle være vikar i.

Hun følte sig ikke klædt på til håndteringen af konflikter i klassen. Og det var noget, der opstod flere gange i løbet af de to år, Cilja Bobner var lærervikar:

“Der var en gang, hvor jeg spillede rundbold med en klasse, hvor en dreng går amok og begynder at slå på en anden dreng med et bat”, fortæller Cilja Bobner, som var tydeligt påvirket og berørt af situationen bagefter:

“Det var virkelig en hård oplevelse, fordi man er bange for, at der kommer til at ske de her børn noget - eller en selv, hvis man går ind i midten af det”, fortæller Cilja Bobner.

Et helt år med vikar

Når man forlader 9. klasse, har man haft, hvad der svarer til et helt skoleårs undervisning med vikar eller helt aflyste timer. En ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd slår fast, at det påvirker elevernes trivsel negativt.

Det er noget, man i Skolelederforeningen, fagforeningen for ledere i skolen, ser på med stor alvor:

“Det er et kæmpe problem, at der på nogle skoler sker så stor udskiftning af undervisere og brug af ufaglærte vikarer,” udtaler Mathias Jensen, som er formand for Skolelederforeningens afdeling i Aarhus.

Det er især et problem med mange vikarer på de skoler, hvor man ikke har organiseret sig sådan, at klasserne så vidt muligt bliver undervist af de samme vikarer, uddyber Mathias Jensen.

Forskningschef ved forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College Andreas Rasch-Christensen stemmer i:

“Vi ved, det der har den største betydning for, hvorvidt elever ikke bare lærer noget, men også dannes og trives, det er lærerne og lærernes kvalifikationer. Det er simpelthen den største faktor, isoleret set,” forklarer Andreas Rasch-Christensen.

Han påpeger dog også, at det er en grundpræmis at gøre brug af vikarer i folkeskolen. Lærere bliver syge eller skal på kursus, ligesom på så mange andre arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at skolerne får taget så stort et ansvar som muligt, med henblik på at støtte vikarerne, og klæde dem godt på til opgaven. Ellers kan det gå hen og blive problematisk:

“Man løber jo i hvert fald en potentiel risiko, når man overlader ansvaret til ikke-uddannede vikarer. Lærerne og deres kvalifikationer er det mest betydningsfulde, og derfor så vil man altid være mest sikker ved at have en undervisning, der er varetaget af dem.”

Lærermanglens paradoks: 28.000 lærere arbejder uden for folkeskolen

Et analysenotat fra Danmarks Lærerforening viser statistik over udviklingen af vikarbrugen på de danske folkeskoler, som siden skoleåret 2012-2013 er steget. Antallet af timelønnede lærere fra 2012 til 2023 er steget fra 940 til 1.912 vikarbesatte fuldtidsstillinger. Denne udvikling er sket på trods af, at Folkeskolelovens §40 pålægger kommunalbestyrelsen at sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen.

Optagelsestallet på læreruddannelsen har været støt faldende siden 2018 og frafaldet på uddannelsen i 2023 var 18 pct. Ikke nok med det, så viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at hver femte nyuddannede lærer forlader folkeskolen indenfor de første fem år.

En af de lærer, der har forladt folkeskolen, er Pia Damsgaard Ravn, der efter otte år, og på bagkant af den store skolereform fra 2014, valgte at sige stop:

“Jeg følte, at jeg hele tiden var bagud. Jeg brugte alt min tid på at råbe klassen op fremfor at lære dem noget. Jeg havde otte kollegaer, der blev sygemeldt på et år,” fortæller Pia Damsgaard Ravn, der i dag arbejder som bibliotekar på Herning Bibliotekerne.

Pia Damsgaard Ravn er langt fra den eneste, der har valgt at forlade lærergerningen. Det anslås, at 40 pct. af dem med læreruddannelse arbejder uden for folkeskolen. Det svarer til 28.000 lærere. Ifølge Danmarks Lærerforening er der altså ikke mangel på lærere generelt, de mangler bare i folkeskolen, og hvis de kunne vindes tilbage, kunne det være en del af løsningen på den voksende problemstilling. Det er dog ikke noget, Pia Damsgaard Ravn kan se sig selv i:

“Jeg kan ikke se mig selv arbejde i folkeskolen, som den ser ud nu, den er jo fucked op - med tusindvis af Aulabeskeder og lærere, der skal opdrage i stedet for at undervise,” fortæller hun og undskylder for sit sprogbrug.

Muligt løsningsforslag ligger stadig skuffen

Danmarks Lærerforening afholdt deres årlige kongres i slutningen af oktober, hvor både statsminister Mette Frederiksen og undervisningsminister Mattias Tesfaye holdt tale. Endnu en gang var der fokus på at modvirke den stigende brug af vikarer og med det centrale spørgsmål i fokus: Hvordan kommer man problemet til livs?

Ifølge Jørn Bjerre, ph.d. og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, kræver dette problem, som han beskriver som strukturelt, en strukturel løsning og henviser til et løsningsforslag, der lægger op til en universitetsbaseret læreruddannelse:

“Dette forslag vil skabe nye rekrutteringsveje. De studerende vil få muligheden for at tage deres undervisningsfag og få en pædagogisk overbygning, alt sammen på universitetet,” forklarer Jørn Bjerre, der vurderer at det ville være et attraktivt supplement samt trække problemet med lærermangel i den rigtige retning.

Danmark er det eneste af de skandinaviske lande, der ikke har en læreruddannelse på kandidatniveau. Forslaget, der ville indføre en lignende model i Danmark, som Jørn Bjerre henviser til, nåede aldrig længere end til Finansministeriet, hvor det ikke blev ekspederet og derved ikke godkendt. Men forslaget ligger stadig i skuffen.

Finansministeriet har ikke ønsket at kommentere sagen.