Manglende beviser skaber kritik af politiklagemyndigheden: “Det er “set up to fail”

I 2025 kunne Den Uafhængige Politiklagemyndighed i over halvdelen af adfærdssagerne ikke udtale kritik af politiet, bl.a. fordi man havde svært ved at bevise skyldsspørgsmålet.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandler klager af politiets arbejde.
Offentliggjort

En kvinde pådrog sig sidste år et brud på venstre knæ, da hun blev anholdt af politiet. Ifølge kvinden kom bruddet, fordi hun blev fastholdt og sparket over knæet, så hendes ben brækkede. Politimanden mente, at han fejede benene væk under kvinden, hvorefter han lagde hende på maven, for at holde hende fast.

Kvinden klagede over episoden, og Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) gik ind i sagen.

Når politiet begår ulovligheder eller opfører sig uhensigtsmæssigt, er det op til DUP at vurdere, om der skal udtales kritik af politiet. Sker det, er det Rigspolitiets opgave at beslutte, hvilken konsekvens det skal have for den kritiserede betjent.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed er med andre ord retssamfundets vagthund, der skal sikre, at politiet ikke begår unødvendig hård eller ulovlig magtanvendelse i kontakten med borgerne.

Sidste år afgjorde DUP 1152 klager i kategorien adfærdsklager, som er sager, hvor borgeren mener, at politiet har talt grimt eller brugt unødvendig magtanvendelse. 

I 2% af de afgjorte adfærdssager blev der udtalt kritik af politiets arbejde.

Det møder kritik fra forsvarsadvokat, Erbil Kaya, der selv fortæller sine klienter, at de ikke får noget ud af at klage, da selv videooptagelser - ifølge ham – ofte ikke er bevis nok til at kunne få afgjort en sag hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Påstand mod påstand 

Da DUP sidste år undersøgte sagen om kvinden med det brækkede knæ, fandt de ud af, at kvindens beskrivelse ikke stemte overens med politiets.

Det fremgår af Den Uafhængige Politiklagemyndigheds årsberetning 2025.

DUP undersøgte sagen og fandt det mest sandsynligt, at kvindens brud var opstået i forbindelse med anholdelsen. Alligevel kunne de ikke udtale kritik af politiet, fordi sagen indeholdt modstridende forklaringer.

Derfor blev sagen bogført som en påstand mod påstand-sag. Det er sager, hvor politiklagemyndigheden ikke kan udtale kritik af politiets arbejde, fordi der ikke er nok bevismateriale.

I 2025 modtog DUP 1152 klager over politiets arbejde. I 54% af sagerne kunne politiklagemyndigheden ikke udtale kritik, herunder fordi der var tale om modstridende forklaringer.

Forsvarsadvokat Erbil Kaya synes, det er problematisk, når politiet går fri for kritik, fordi en sag bliver påstand mod påstand. Han påpeger, at alle straffesager som udgangspunkt er påstand mod påstand. I stedet bør man finde frem til, om politiet er skyldige eller ej.

Han mener ikke, at DUP har ressourcer til at undersøge sagerne grundigt nok. Ifølge Erbil Kaya laver DUP telefoniske afhøringer i stedet for at sikre videomateriale, indhente vidner og afhøre betjente.

“I voldtægtssager er der aldrig vidner eller anden form for dokumentation. Der stiller man sig kritisk over for de forskellige vidneudsagn og kigger på, om det giver mening eller ej.” 

Erbil Kaya mener, at politiet skal frifindes, hvis der ikke er noget at komme efter. Men han synes, DUP har et grundlæggende problem med at efterforske sagerne, hvilket skaber en påstand mod påstand-situation. Derfor fortæller han sine klienter, at det ikke giver mening at klage over politiets arbejde.

“Tallene taler for sig selv. Der sker aldrig noget. De har heller ikke musklerne til at være uafhængige. De har ikke midlerne til at kunne efterforske. For mig at se, virker det mere pseudo-agtigt.” 

“Set up to fail” 

Adam Diderichsen, der er politiforsker ved Forsvarsakademiet, er delvist enig i Erbil Kayas kritik af DUP. Han afviser ikke, at flere ressourcer kan forbedre DUP’s arbejde og anerkender også, at der kan være behov for at styrke efterforskningen.  

“Jeg synes det er det forkerte sted at kigge hen,” siger Adam Diderichsen. 

Ifølge ham ligger problemet med DUP ikke kun i myndighedens ressourcer, men i måden klagehåndteringen er bygget op på. 

“Det system vi har nu, er sat op i en meget juridisk ramme, hvor det handler om at afgøre om politiet har begået fejl eller egentlige ulovligheder, og så sanktionere politifolk individuelt. Det er det forkerte mål”.

Adam Diderichsen mener, at løsningen på problemet med DUP ligger i at gentænke måden at behandle sagerne på, fx ved konfliktmægling. Et møde mellem politi og borgere, hvor de vil kunne møde hinanden i en samtale. Ligesom Erbil Kaya ser Adam Diderichsen nemlig også problemet i, at borgerne kan føle sig overset i det nuværende system.

Men hvor Erbil Kaya især peger på manglende efterforskning og ressourcer som forklaringen, mener Diderichsen, at problemet er mere strukturelt. 

“Vi har et problem, som handler om, at systemet er forkert skruet sammen. Problemet er, at DUP’en er ‘set up to fail’,” siger han. 

Uenig i kritik 

Resonans har forholdt kritikken for Den Uafhængige Politiklagemyndighed. 

Juridisk chef for DUP, Claes Vestergaard, køber ikke politiforsker, Adam Didrichsens kritik af systemet, som det er. Modsat politiforskeren, mener Claes Vestergaard, at borgerne ikke har grund til at føle sig overset, når sagen afsluttes med “ej kritik”.

“Borgeren kan se, at der har været en uafhængig myndighed, som har undersøgt eller efterforsket sagen grundigt og tilbundsgående”, siger Claes Vestergaard. 

Han erkender dog, at der er mange sager med modstridende forklaringer.

Claes Vestergaard, juridisk chef (DUP) mener ikke, at politiklagemyndigheden har et problem med at løse sager.

Claes Vestergaard understreger, at DUP gør meget for at indhente videomateriale. Ifølge ham bliver alle sager undersøgt grundigt. Til kritikken af telefoniske afhøringer, fortæller han, at de også laver fysiske afhøringer. 

“Hvis man ringer til et vidne, som man skal bruge til at afdække et forhold, så afhører man telefonisk, ligesom man ville gøre, hvis vi sad her og afhørte. Vi vurderer fra gang til gang, om der er grundlag for at afhøre fysisk, via Skype eller telefonisk.” 

I årsrapporten fremgår påstand mod påstand-sagerne i samme kategori som de sager, hvor DUP ikke udtaler kritik af politiet. 

Claes Vestergaard erkender, at der er tale om mange sager med påstand mod påstand. DUP har dog ikke har i sinde at lave opgørelsen om, så der vil være mere gennemsigtighed i forhold til hvor mange sager, som ender som påstand mod påstand. 

Til spørgsmålet om, hvorvidt DUP har nok ressoucer, svarer han:

“Vi ville kunne gøre det hurtigere, hvis vi fik flere ressourcer, men ikke grundigere, fordi vi behandler sagerne grundigt.” 

Powered by Labrador CMS