Manglende fysisk fokus: svært psykisk syge overses hos lægen 

En ny rapport fra FN’s handicapkonvention kritiserer Danmark for at svigte personer med handicap. Særligt ulighed i sundhed står som et af de mest markante kritikpunkter. Det er en problematik, der ikke kun påvirker den fysiske sundhed, men også levetiden for nogle af de mest sårbare grupper i samfundet. 

En patientgruppe, der lider under denne tendens, er de svært psykisk syge. En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse konkluderer, at personer med svær psykisk sygdom dør 10 til 20 år tidligere end den øvrige befolkning. 

Samtidig konkluderer en ny analyse fra 2023 fra Behandlingsrådet, at op mod 60 procent af overdødeligheden blandt de svært psykisk syge kan tilskrives somatiske, altså fysiske sygdomme, der er uafhængige af deres psykiske sygdom. Det er ifølge analysen sygdomme som KOL, kræft eller hjerte-kar-sygdomme.

Uopdagede fysiske sygdomme slår dem ihjel

“Det er jo rystende, at blandt patienter, som alle sammen har en praktiserende læge, så er de her sygdomme gået passé, hvor man ikke har lagt mærke til, ikke har håndteret det, ikke har set det,” fortæller sektionschef for somatisk sygdomsopsporing i Region Hovedstadens Psykiatri, Niels Rokkjær. 

Derfor gik en række forskere sammen i det såkaldte SOFIA-projekt for at udrede, hvorfor man i mindre grad opdager fysiske sygdomme hos patienter med psykiske sygdomme. Studiet havde til formål at øge livskvaliteten og forlænge levetiden hos mennesker med svær psykisk sygdom, i almen praksis. 

Maria Haahr Nielsen, kandidat i folkesundhedsvidenskab og ekspert i psykiatri og social ulighed, stod blandt andre i spidsen for SOFIA-projektet. Her undersøgte de blandt andet årsagerne til overdødeligheden blandt svært psykisk syge: 

“Vi kunne se, at de døde tidligere, og det var især på grund af deres fysiske sygdomme. Så det var ikke nødvendigvis deres psykiske sygdomme, der gjorde, at de døde,” forklarer hun. 

Maria Haahr Nielsen uddyber, at de psykisk syge er en gruppe af patienter, som generelt er både underbehandlet og underdiagnosticeret. 

Diagnostic overshadowing 

Konklusionen fra forskningsprojektet SOFIA lød blandt andet på, at de praktiserende læger er tilbøjelige til at negligere fysiske smerter og i stedet tilskrive dem patientens psykiske sygdom. 

“Det er også det, man kalder diagnostic overshadowing. At den ene diagnose overskygger symptomer fra andet,” forklarer Maria Haahr. 

En rapport fra 2023 fra Syddansk Universitet om multisyge patienter, peger på diagnostic overshadowing som et reelt problem for svært psykisk syge patienter. Rapporten forklarer, at underbehandling, underdiagnosticering og forsinket behandling ofte skyldes, at lægen automatisk – eller fejlagtigt – vurderer, at de fysiske symptomer stammer fra patientens psykiske lidelse. 

Annette Wandel, vicedirektør hos Danske Patienter, mener, at diagnostic overshadowing er en af hovedårsagerne til, at patienter med svære psykiske lidelser ikke får stillet den rette somatiske diagnose. 

“Lad os sige, at jeg lider af skizofreni, og jeg kommer op, og jeg har ondt i maven. Så er det langt mere sandsynligt, at lægen tolker det som et psykisk symptom end som et fysisk symptom,” forklarer hun. 

Hun mener ikke, at de praktiserende læger har kompetencerne til at give de psykisk syge patienter den tid og alvorlighed, der er nødvendig. 

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) kan dog ikke nikke genkendende til den kritik: 

“Symptomer på fysiske lidelser bliver som udgangspunkt undersøgt på samme måde, uanset patientens psykiatriske tilstand. Det vil sige, at lægen reagerer på de symptomer, patienten beskriver.” 

Ifølge PLO er det ikke noget nyt for de praktiserende læger at skulle håndtere psykisk syge patienter: “Det er meget almindeligt, at patienter kan have forskellige lidelser på samme tid, og det er praktiserende læger vant til at håndtere.” 

Berøringsangst 

Iben Emilie Christensen, sociolog og ekspert i psykiatri og somatik, kan ikke genkende den udlægning. Hun peger på en meget konkret og praktisk årsag til, at de somatiske sygdomme ikke bliver opdaget af de praktiserende læger. 

“Man opdager simpelthen ikke, at de har somatiske sygdomme uafhængigt af deres psykiatriske diagnose, fordi der ofte ikke gennemføres en grundig somatisk undersøgelse af dem,” forklarer Iben Emilie Christensen. 

Igennem et 16 måneders langt feltstudie har Iben Emilie Christensen studeret svært psykisk syge patienters hverdag, og hvordan de navigerer i sundhedsvæsenet. Ud fra studiet viser det sig, at en årsag til, at de fysiske sygdomme ikke bliver opdaget hos patientgruppen, er manglende berøring under konsultationer. 

Hun lægger vægt på, at der kan være lægefaglige grunde til, at den praktiserende læge ikke rører ved patienten, men at der i høj grad også kan være andre bagvedliggende faktorer, som for eksempel berøringsangst fra lægens side eller at patienten har dårlig hygiejne. 

“Når der sidder en patient, som har selvmordstanker, en psykose eller som virkelig har det psykisk meget dårligt, så kan man som læge godt være bange for at overskride nogle grænser for den person,” forklarer hun. 

Iben Emilie Christensen ser den manglende berøring som et stort problem. Hun fortæller, at når de psykisk syge ikke bliver rørt ved under en konsultation, oplever de, at deres fysiske smerter ikke bliver taget alvorligt eller anerkendt. Hun fortæller, at det i forvejen er en patientgruppe, som går mindre til lægen end den øvrige befolkning, og at denne tendens ikke hjælper dem på vej. 

Annette Wandel anerkender problematikken. Hun mener, at den manglende berøring under konsultationer skyldes en usikkerhed fra lægens side: 

“Det er den der usikkerhed, som kommer af manglende viden, og måske også noget utryghed, som følger med den manglende viden. På den måde får de simpelthen dårligere behandling.” 

Mere tid til patienten

I SOFIA-projektet undersøgte forskerne, hvordan lægerne kunne skabe en bedre relation til den psykisk syge patient og mindske den fysiske barriere imellem dem. De kom frem til, at lægerne skulle have mulighed for at udvide konsultationerne fra de 15 minutter, som en almindelig konsultation typisk varer. 

Den 1. januar 2022 blev ydelse 2150 derfor implementeret som en del af overenskomsten mellem de praktiserende læger (PLO) og Danske Regioner. Den lægeforbeholdte tillægsydelse skulle give lægerne mulighed for at tilbyde patienter med svær psykisk sygdom en 45-minutters konsultation med henblik på mere tid til en fokuseret somatisk undersøgelse. 

Ifølge Iben Emilie Christensen kan det være afgørende for den psykisk syge patient, at lægen har mulighed for at tilbyde den ekstra tid til en mere grundig undersøgelse og til at skabe en god relation: 

“Det er det, vi har fundet ud af i projektet, også kan være medvirkende til, at patienten har lyst til at komme igen. Og på den måde er der jo også større chance for, at man vil opdage somatisk sygdom i tide.” 

Niels Rokkjær, som er tidligere praktiserende læge, og som selv har haft at gøre med psykisk syge patienter, ser også den ekstra tid som en mulighed for en mere grundig undersøgelse. Han peger på, at de typiske 10 til 15 minutter ikke er tid nok til den type patienter: 

“Med de her patienter bliver vi nødt til at vente. Vi bliver nødt til at snakke med patienten og spørge grundigt ind til hvert organsystem.” 

Det kan nemlig være svært for psykisk syge patienter at forklare sine symptomer og hvor længe de har stået på. Går man med symptomer i lang tid uden at gå til lægen, lytter man måske ikke længere til dem, men bliver vant til at undertrykke dem, forklarer Niels Rokkjær. 

Netop derfor er der behov for at tage patienten i hånden til konsultationerne. Men sundhedssystemet er i høj grad bygget til dem, der ikke har problemer med at gå til lægen, mener han: 

“Det er et system, der er møntet på folk, som kan reproducere sine symptomer. Og kan man ikke det, så er man ikke bare dårligt stillet i vores, men nok i alle sundhedsvæsener,” siger han. 

Ifølge tal fra Danske Regioner blev ydelsen taget i brug 6.000 gange i 2022, imens Praktiserende Lægers Organisation (PLO) forventer, at den vil blive brugt 160.000 gange i hele overenskomstperioden, som typisk varer tre år for praktiserende læger:

“Vi ved, at læger gør deres bedste i en travl hverdag, og vi håber på en positiv udvikling i brugen af ydelsen i takt med, at kendskabet øges, og antallet af praktiserende læger stiger," siger Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i forbindelse med, at ydelsen er blevet brugt mindre end forventet.

Et opdelt sundhedsvæsen

Men ydelse 2150 er ikke nok til at ændre problemet, ifølge Annette Wandel. For hende handler det om uvidenhed og usikkerhed med hensyn til psykisk syge patienter ude i lægepraksisserne. Der mangler tværfaglighed mellem psykiatri og somatik: 

“Læger, der beskæftiger sig med somatik, ved meget lidt om psykiatri, og psykiatere ved meget lidt om somatik,” siger hun. 

Vi kan sikre tværfaglighed gennem uddannelse, så de praktiserende læger lærer noget af psykiatrien, og omvendt, mener hun. 

Også Niels Rokkjær peger på et opdelt sundhedsvæsen som en afgørende faktor, og ser en løsning i mere samarbejde på tværs af faglighed.

“Vi har et fragmenteret sundhedsvæsen, som gør, at vi har læger, som er ansat til at gøre et formidabelt stykke arbejde på hver af deres ting. Jeg tror ikke, vi er gode nok til at lytte til hinanden og hvad vi har af erfaringer.”