Mellem tryghed og rus: Et farvel til provinsen
For Thea er Aarhus blevet for lille. Til afskedsfesten hælder hun drømme og vodka op til selskabet, inden rejsen går mod København og musikbranchen.
Aften starter på Mleko Bar. På bordet står shotglassene tæt, flankeret af vodkaflasker, tallerkener med syltede agurker med spæk og en tallerken fyldt med cigaretter. Man må ikke ryge herinde, men noget ved de ukrainske kokke, der danser til østeuropæisk techno, gør det svært at forestille sig, at nogen ville gribe ind. Omkring bordet står 20 unge mennesker til afskedsfest.
Det er Thea Duvald og Alma Hjelholt, der forlader Aarhus. De flytter om få dage til København med en fælles drøm om en karriere i musikbranchen.
Mleko Bar er en østeuropæisk restaurant, der har dannet ramme om pigernes liv, som både arbejdsplads og stamsted. Mleko betyder mælk på polsk, men der bliver ikke serveret mælk på Mleko Bar. Der bliver til gengæld serveret vodka. Rigtig meget vodka. Men selvom aften står i vodkaen og rusens tegn, repræsenterer byen alligevel det modsatte for Thea:
“Byen er så lille, at alle kender hinanden. Jeg vil gerne prøve ting af uden at tænke på, hvad andre folk tænker. Jeg er en bypige, men i Aarhus føles byen kun som én eller to gader.”
Sådan beskriver 21-årige Thea den by, hvor hun både er født og opvokset. Hun har et stort, lyst bølget hår, som står ud til alle sider. Hun taler hurtigt og holder tre improviserede taler i løbet af aften. Hun har store gennemsigtige briller på (uden styrke) og en sort t-shirt: ”Fame – You are already a star”, står der på den. Hun hælder mere vodka op.
Lykke-Per og VoxHall
Festens tema er Moviestarplanet, inspireret af det danskudviklede spil og sociale netværk for børn, af samme navn. Her har man sin egen filmstjerne-karakter, der ved at lave små videoer med andre brugere, tjener penge til at kunne shoppe og ikke mindst få en højere VIP-status.
Rasmus Barslund, medejer af Mleko Bar, deler ikke drømmen om en højere VIP-status. “Jeg kan godt forstå, at folk er eventyrlystne. Jeg kender bare københavn, og har selv fundet ro i, at Aarhus er mere mig,” Siger Barslund og tager en tår af sin øl:
”Aarhus er hyggelig, vedkommende og nær. Her er København det stik modsatte. Jeg kan rigtig godt lide at have mine faste cirkler og føle mig som en del af et område. I københavn kan du ikke på samme måde gå over til en bar og se de samme mennesker igen og igen.”
Thea vil gerne undgå kun at se de samme mennesker igen og igen, og hendes plan er klar. Når hun flytter til København, starter hun på Royalties, et talentudviklingsprogram, der kan give viden, praksis og netværk i musikindustrien. Her har hun fokus på mulighederne og ikke så meget faldgrupperne.
I Henrik Pontoppidans klassiker Lykke-Per, følger man Peter, der flytter fra Jylland til København. Peters bryder med den nøjsomme og religiøse familie i Jylland, hvor han er vokset op. Drømmen om København, visioner om fremskridt og åndsfrihed, bliver med tiden en risikofyldt rus. Peters problem er, at han ikke kan forene disse verdener. I jagten på rusen, fornægter Peter sit ophav, og uden denne forankring, bryder hans projekt sammen, så han må tage tilbage til Jylland.
I modsætning til Pontoppidans Peter, har Theas ikke først tænkt sig at begynde, når hun flytter til København. Hun har allerede afviklet koncerter på spillestedet VoxHall, men da hun i foråret afviklede en koncert for irske Maria Sommerville og dansk-chilenske Molina, blev hun skuffet over sin by: VoxHall har en kapacitet på 700, men der blev kun solgt omkring 80 billetter til koncerten. De samme kunstnere spillede et par aftener inden på spillestedet Alice i København. Her var koncerten udsolgt, selvom Alice har en større kapacitet end VoxHall. Her var koncerten udsolgt:
“Jeg kan ikke bære, at to så dygtige musikere ikke har noget publikum i Aarhus. Det hiver luften ud af balonnen, når folk i Aarhus ikke ved, at de eksisterer. Her tænker jeg: åben øjnene.”
Aarhus-natten slutter, som altid gør, på Le Coq. Baren ligger ved Graven i Aarhus’ latinerkvarter, og her skåler de i kolde Ceres Top og den grønne likør Chartreuse. Aften har om noget stået i vodkaens tegn og gået sin sædvanlige tur gennem Aarhus’ byliv. Men for Thea er det ”same old story”. Aarhus har givet trygheden, nu jagter Thea rusen:
“Der er ikke mere energi at hente i Aarhus,” siger Thea. “Jeg er kun 21, men jeg føler, at jeg har gjort det, jeg kunne her. Jeg skal noget mere. Noget større. Noget andet end Aarhus.”
