Mere barselsorlov blandt fædrene: Her viser udviklingen sig i arbejdslivet

De to mænd skubber hver deres barnevogn op ad stien mod Væksthusene på en solskinsrig septemberdag i Aarhus. Jonas Mikkelsen og Gustav Olesen er begge nybagte fædre på barsel, og ligesom mange andre fædre holder de i dag markant mere forældreorlov, end man gjorde for blot få år siden.

Faktisk holder fædre i gennemsnit 3,5 ugers mere orlov efter en ændring af orlovsreglerne i 2022. Før afviklede fædre i gennemsnit omkring 7 ugers barselsorlov, men efter ændringen ligger det nu på cirka 10,6 uger. Det fremgår af en ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet.

Indførelse af de nye barselsregler 

I 2021 indgik et flertal i Folketinget en aftale om at ændre orlovsmodellen, så mødre og fædre fremadrettet vil have et lige antal øremærkede barselsuger efter barnets fødsel. Denne aftale blev aktuel på grund af et EU-direktiv, som påkrævede at alle medlemslande skulle øremærke ni ugers forældreorlov til begge forældre.

Dermed er fædre gået fra at have 14 dages øremærket barsel i forbindelse med barnets fødsel til at have i alt 11 uger, som kun fædrene kan afvikle. På den anden side er mødre gået fra at have i alt 14 øremærkede uger til nu at have det samme antal som fædrene.

Med denne ændring var det aftalepartiernes forventning, at de ligeligt fordelte øremærkede barselsuger ville bidrage til at skabe mere fleksibilitet og ligestilling både på arbejdsmarkedet samt i hjemmet.

Lukning af løngabet

Jakob Egholt Søgaard er forsker på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, og han har løbende fulgt med i, hvordan den øremærkede barsel har påvirket arbejdslivet for mødre og fædre. Et af de aspekter er løngabet mellem mænd og kvinder i børnefamilier.

“Vi ved fra forskning, at en stor del af løngabet mellem mænd og kvinder opstår efter at familien får børn,” forklarer Jakob Egholt Søgaard. Hertil bemærker han, at den øremærkede orlov har hjulpet markant med at få lukket løngabet.

“På det første år efter barnets fødsel kan man klart se, at løngabet virkelig er blevet lukket. Det skyldes at mødrene kommer tidligere ud på arbejdsmarkedet efter barslen,” siger han. 

Ligestilling i ansættelsesforløb

Jakob Egholt Søgaard pointerer desuden, at barselsændringen kan gøre det nemmere for kvinder i ansættelsesforløb, som ofte kan opleve udfordringer med at lande et job, når de er i den gennemsnitlige fødselsalder. 

“Det kan ofte godt føre til ’statistisk diskrimination’. Det kan godt være, at personen ikke skal have flere børn, men der er en sandsynlighed for det, og det kan arbejdsgiveren ikke undgå at tage højde for i ansættelsesprocessen,” siger han. Her vil de ligeligt fordelte øremærkede barselsuger ligestille både mænd og kvinder fra en arbejdsgivers perspektiv. 

”Så er det jo pludseligt både hos mænd og kvinder, hvor der er en sandsynlighed for, at de skal på barsel under ansættelsen,” siger Jakob Egholt Søgaard.

Et skridt i den rigtige retning

Godt og vel tre år efter ændringen i barselsreglerne kan man altså så småt se de første udviklinger tegne sig i arbejdslivet - både i forhold til løngabet under barselsperioden samt de arbejdsgivernes overvejelser under ansættelsesforløb. Gustav Olesen er ikke i tvivl om, at det er et skridt i den rigtige retning.

"Jeg synes, det er mega vigtigt, at man kommer på barsel," siger han, før han sammen med Jonas Mikkelsen skubber deres barnevogne op mod Væksthusene.