Mere end en bokseklub: Underground Boxing nedbryder barrierer for kvinder i Aarhus
Manglende tryghed, sprogvanskeligheder og kulturelle normer er blandt de barrierer, der holder kvinder fra MENAPT-landene ude af idrætsforeningerne.
I en kælder vest for Aarhus, tæt på Bazar Vest, ligger bokseklubben Underground Boxing. Klubben har det seneste halve år haft stor succes med et nyt tiltag.
Hver tirsdag og torsdag fra kl. 18:45–20:15 er klubben lukket, men kun for mænd. I dette tidsrum har kvinder af alle nationaliteter mulighed for at træne i trygge rammer.
Med pap for vinduerne og fokus på fællesskabet har klubben skabt et frirum, hvor kvinder kan dyrke sport uden bekymringer og samtidig blive en del af et stærkt fællesskab.
Barrierer bremser for deltagelse i idrætsforeninger
Kvinder fra de såkaldte MENAPT-lande er den gruppe i befolkningen, der er mindst aktive i idrætsforeningslivet. Det fremgår af rapporten ’Indvandrere og efterkommeres deltagelse i idrætsforeninger’ udarbejdet af Syddansk Universitet i 2022.
Rapporten peger på en række barrierer, der kan være årsag til, hvorfor kvinder fra MENAPT-lande har sværere ved at finde vej ind i idrætsforeningerne.
Tryghed som afgørende barriere
For mange kvinder handler det ikke blot om at snøre skoene. Det handler om tryghed. Fælles omklædning og nøgenhed kan være en stor barriere.
Maja Pilgaard, ekspert i danskernes motions- og sportsvaner, understreger:
“Der kan være en lang vej fra, at man kommer som etnisk ikke-dansk kvinde. Man kan ikke sproget, man har måske heller ikke den kropslige kapital til at indgå i et håndboldfællesskab. Måske er der også nogle kulturelle barrierer i forhold til påklædning og så videre, der gør, at man ikke kan deltage på et svømmehold sammen med andre mennesker.”
Derudover spiller kontingent en betydelig rolle. Dobbelt så mange kvinder fra MENAPT-landene oplever kontingentprisen som en barriere, sammenlignet med etnisk danske kvinder.
Når idrætsfællesskabet ikke er en selvfølge
Idrætsforeninger er ikke en selvfølge - især ikke for dem, der ikke er opvokset med dem. Mange kvinder fra MENAPT-landene ved simpelthen ikke, hvor de skal lede, og oplever, at de selv skal opsøge information, som kan være svær at finde.
Kun 26 procent af kvinder fra MENAPT-landene synes, at der er gode muligheder for at dyrke idræt i en forening. Til sammenligning er det 46 procent blandt danske kvinder.
Bjarne Ibsen, ekspert i idræt, sundhed og civilsamfund, og manden bag SDU-rapporten uddyber:
”Studier peger på, at voksne med anden etnisk baggrund ikke altid tillægger det samme værdi at deltage i en idrætsforening, som voksne med en dansk baggrund”
Foreningslivet som fundament for fællesskab
Siden grundlovens foreningsfrihed i 1894 har foreningslivet været en central del af danskernes hverdag. De fleste er medlem af en eller flere foreninger, især inden for idræt, kultur og fritid, hvor mennesker mødes på tværs af køn og kulturer.
Foreningernes selvstændighed og frihed til at organisere sig er fortsat grundlæggende, men båndene til samfundets institutioner er styrket.
Kommunerne spiller en vigtig rolle med mødesteder, faciliteter og økonomisk støtte.
I dag er der øget fokus på foreningernes bidrag til samfundets udfordringer som integration, socialt udsatte, sundhed og genoptræning.
Sport og fritidspolitikken i Aarhus
Aarhus Kommune udarbejdede i 2022 en rapport, der satte rammerne for kommunens idræts- og fritidspolitik frem til 2029.
Her blev det understreget, at Aarhus skal være for alle. Der skal sættes øget fokus på handicappede, ensomme unge, og alder må ikke være en hindring for en aktiv hverdag.
Aarhus Kommune beskriver selv i et mundtligt interview, at de har flere igangværende projekter i tæt samarbejde med DGI og forskellige NGO’er.
Trods Aarhus Kommunes tiltag og samarbejder, mangler der fortsat et fokus på kvinder fra MENAPT-landene i kommunens sports- og fritidspolitik.
Mere end en bokseklub
Underground Boxing i Aarhus er dermed mere end en bokseklub. Den er et konkret eksempel på, hvordan foreningslivet kan nedbryde barrierer og skabe trygge rammer for grupper, der ellers står udenfor.
Med pap for vinduerne og åbne arme viser klubben, at integration og fællesskab ikke kun er store politiske visioner, men også noget, der kan ske i en kælder vest for Aarhus – slag for slag, fællesskab for fællesskab.