Mobning i børnehøjde: Danske folkeskoler er på afveje 

Drillerier, løgne eller ondsindede beskeder. Mobning finder fortsat sted i skolegårde og klasselokaler. Faktisk bliver det værre år for år. Der gennemføres årlige trivselsundersøgelser, og der udkommer løbende forskning om mobning. Alligevel ses der ingen forbedring, da flere og flere børn fortsat svarer, at de har oplevet det. Men hvordan forebygger vi så mobning i folkeskolen? 

51 procent af 4. klasseeleverne oplever mobning på månedlig eller ugentlig basis i Danmark. Det viser undersøgelsen fra TIMSS, der udkom den 4. december i år. Det er rekordhøje tal, som påviser, at Danmark skraber bunden i forhold til resten af landene i Norden i indsatsen mod mobning.

Trivslen adskilles

I folkeskolerne er der en klar skillelinje mellem, hvornår trivslen er på skemaet, eller hvornår man har matematik og tysk. Der arbejdes ofte med separate trivselsdage eller klassens time, men det blandes sjældent med det faglige i elevernes hverdag. Dette mener mobbeforsker Stine Kaplan Jørgensen er en fejltagelse.

“I stedet for at tænke det hele som noget, der er adskilt, bør man tænke, at det er hver eneste dag, der skal arbejdes med trivsel. Det er ofte klasselæreren, der skal håndtere trivselstimer, hvor faglærerne kan trække sig mere fra det. Det skal være et fælles ansvar og et samarbejde for at danne trygge og værdige fællesskaber i skolen.” 

Hvis der skal skabes et fundament for elevernes trivslen, så kræver det, at alle lærere bidrager til det. Det er et fælles ansvar, hvor trivslen og faglighed skal sammenvæves.

Uddannelsesforsker Ane Qvortrup mener, at det er den brede voksenskare, der har ansvaret. Selvom at lærerne på skolen har et stort ansvar, skal forældrene derhjemme også hjælpe børnene på rette vej.  

“De voksne er med til at sætte nogle sociale rammer, og det nytter ikke at skolen gør et stort stykke arbejde, og der så ingenting sker derhjemme,” fortæller Ane Qvortrup. 

Børnenes ansvar

Det varierer for hvert år og hver folkeskole, hvilken strategi, der bliver implementeret, og hvordan man håndterer konflikterne. Udover det velkendte klassemøde, oplever Stine Kaplan Jørgensen, at mange skoler og lærere tager egne initiativer i brug, uden at have den rette viden for forebyggelsen.

13-årige Mollie Drejer Carøe har oplevet mobning på egen krop. Hun følte sig udelukket fra fællesskabet i folkeskolen, og hun kom hver dag hjem med en større følelse af ensomhed.

“Jeg følte kun, det var mig, der havde det dårligt. Jeg snakkede ikke med nogen af de andre om det, fordi jeg var bange for, at de dømte mig. I skolen snakkede vi en smule om det på klassens time, men der skulle man selv bringe emnet op.”

I undersøgelser og trivselsmålinger fra folkeskolen, er det også børnene, som skal sidde og selvrapportere deres oplevelser med mobning. Stine Kaplan Jørgensen mener, at det er interessant at sætte et større fokus på, at børnene bærer et ansvar selv.

“Det er ikke altid man svarer ærligt på, om man har oplevet mobning, eller hvis man selv har mobbet. Det kan være skamfuldt for børnene at krydse af i, at man er blevet mobbet. Vi skal huske at forholde os skeptiske overfor kvantitative undersøgelser som denne.” 

Tal stiger år for år 

Den Nationale Trivselsundersøgelse fra skoleåret 2023 til 2024 påviser også, at 13 procent af børnene i 4.-9. klasse har oplevet mobning i løbet af et skoleår. Dette tal været stigende siden skoleåret 2020/2021. Det stigende antal af elever, der oplever mobning, bekymrer uddannelsesforsker Ane Qvortrup.

“Man kan altid spørge, om det er en følelse, vi kan modarbejde, og om det er blevet et populært fænomen ‘at mistrives’. Dog kan vi se, at når vi sammenligner tallene ved forskning, at vi faktisk ikke håndterer den reelle problematik godt nok. Det er bekymrende," fortæller Ane Qvortrup.