Motion er blevet en livslang norm: Ekspert forklarer årsagerne

Adgangen til sundhedstips på sociale medier har aldrig være nemmere. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at alle generationer nu dyrker sport. Ekspert Rasmus Borup svarer på, hvorfor denne udvikling er sket.

Adgangen til information om sport-og motionsvaner er steget på tværs af generationer
Flere danskere dyrker sport på tværs af generationer, og digitale løsninger og fællesskab har en betydning.
Offentliggjort

Hver sjette voksne danskere dyrker i dag sport eller motion - en stigning fra 57 procent i 2020. Blandt børn er det mere end hver ottende, der dyrker sport eller motion. Nye tal og eksperter peger på, at motion ikke længere kun er en ungdomsaktivitet, men en livslang vane.

Danskernes motions- og sportsvaner har ændret sig over tid.

Hvad driver udviklingen, og hvad betyder den for fremtiden? 

Fra ungdomsaktivitet til livsstil 

Danskernes motionsvaner har ændret sig markant gennem de seneste årtier. En analyse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at forskellen mellem unge og ældre næsten er forsvundet. Hvor motion tidligere primært var forbeholdt de unge, er det i dag en aktivitet, som alle aldersgrupper deltager i. Kurven, der tidligere faldt drastisk med alderen, er nu fladet ud – et tegn på, at motion er blevet en livslang vane.

Sundhedsdiskursen 

Fysisk aktivitet er blevet en folkesag. Sundhedsstyrelsen fremhæver motion som en central del af forebyggelse og trivsel, og kampagner som Bevæg dig for livet har gjort det til en norm. Målet er, at 75 procent af danskerne skal være fysisk aktive i 2025. 

Hvorfor sker det nu? Der er tre drivkræfter bag udviklingen: 

Sociale medier 

Udviklingen i motionsvaner:

  • 1964: Ældre over 70 år – under 10 % aktive 

  • 2024: Alle aldersgrupper – ca. 65-70 % aktive 

  • Voksne i dag: 63 % dyrker sport eller motion 

  • Børn (7-15 år): 86 % dyrker sport eller motion 

Platforme som Instagram, Strava og TikTok har gjort træning synlig og social. Rasmus Borup analytiker fra Idrættens Analyseinstitut mener dog det har en bagside: 

“Langt hen ad vejen kan sociale medier have en negativ effekt, fordi det handler om det æstetiske, at få kroppen til at se ud på en bestemt måde. Jeg kunne også forestille mig, at nogle bliver skræmt væk af de her kropsidealer.” 

Digitalisering 

Apps, skridttællere og wearables gør det nemt at holde styr på træning og kost. Borup peger på, at det er en succes på tværs af generationer: 

“Alle de her forskellige træningsapps og skridttællere tror jeg er en stor motivationsfaktor.” 

Motion som livsstil – med bagside 

Idan-undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2024 dokumenterer udviklingen ca. 65-75 procent fordelt på alle aldersgrupper er aktive. Det peger på at motion i dag er en norm, ikke en niche. 

Ifølge Sundhedsstyrelsen er fysisk aktivitet en central del af forebyggelse og trivsel, og kampagner som Bevæg dig for livet har gjort motion til en folkesag. Dette bakker Borup op i:

“Adgangen til information tror jeg helt sikkert gør, at vi har et stort sundhedsparadigme i Danmark, hvor vi jo rigtigt gerne vil arbejde med strukturel forebyggelse, det er kommunerne interesseret i, det er staten og sundhedsstyrelsen interesseret i.” 

Motion og mental sundhed 

Motion er ikke kun fysisk sundhed, det handler også om mental trivsel. SATS-rapporten Healthier & Happier 2025 viser, at 42 procent af danskerne træner primært for at forbedre deres mentale sundhed.

Når træningsresultater, kropsbilleder og præstationer deles online, skaber det et rum for sammenligning. Det kan motivere nogle til at komme i gang, men for andre kan det føre til pres og urealistiske forventninger. 

Sport er blevet en livslang vane – understøttet af sundhed, sociale medier og fællesskab. Alt tyder på, at udviklingen fortsætter. 

Powered by Labrador CMS