Når biblioteker forsvinder, tager de en del af demokratiet med sig

Forestil dig en landsby uden en bogbus eller en by uden et bemandet bibliotek. For mange danskere er de scenarier allerede virkelighed som konsekvens af besparelser på folkebibliotekerne. Nedskæringerne betyder ikke kun færre personale og mindre service – det er en stille erosion af demokratiet.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af årsværk på folkebibliotekerne i hele landet er støt faldende. Siden 2009 er tallene gået fra 4596,8 årsværk til 3100 i 2024, hvor den seneste måling blev lavet.

Det har i sagens natur medført, at antallet af bemandede åbningstimer på folkebibliotekernes filialer ligeledes har haft nedgang, og det er især de små filialer i yderområderne, det er gået ud over. 

På Rødby Havn Bibliotek i Lolland Kommune er der bemanding på to dage om ugen, mens de på Thyholm Bibliotek i Struer Kommune er helt nede på blot to bemandede timer ugentligt. Den resterende tid må man tage til takke med selvbetjening.

Derudover er hele 51 filialer blevet lukket siden 2009, og det kommer ikke uden konsekvenser, mener Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening:

”Hvis vi bare tænker folkebiblioteket som et ’add on’, så har det faktisk nogle store samfundsmæssige konsekvenser, fordi folkebibliotekerne er en grundforudsætning for demokratiet,” siger han.

Ikke blot en bogcentral

I takt med at ressourcerne bliver færre, bliver vejen til viden og kultur længere, men det er ikke kun et spørgsmål om bøger, for folkebiblioteket er mere end blot en samling hylder med romaner og noveller.

“Folkebibliotekets raison d’etre, altså de grundlæggende tanker bag det, er ikke udlån af bøger og materialer. Det, der er det væsentlige, er, at folkebiblioteket skal bidrage til dannelse, til oplysning og myndiggørelse. Samt at det enkelte menneske har mulighed for social mobilitet,” fortæller Henrik Jochumsen, lektor fra Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet og forsker i folkebibliotekernes udvikling.

Ifølge ham sker der en skævvridning i det demokratiske samfund, når de små filialer lukker og bibliotekerne centraliseres i de større byer.

”Det er jo det, der ligesom er baggrunden for folkebibliotekstanken; at der skulle være folkebiblioteker i hele landet, og at de skulle give alle lige muligheder for at kunne tilgå kulturen,” understreger Henrik Jochumsen.

Siden 1961 har udbredelse af kultur til den brede befolkning været Kulturministeriets målsætning, men de seneste mange års udvikling på folkebiblioteksfronten har gjort forudsætningerne svære for udkantsområderne.

Kommunernes sparekniv pifter dækkene på bogbusserne

Bogbussen er efterhånden et levn fra fortiden. Siden 2014 er hele 17 bogbusser rundt om i landet blevet sendt på pension, og eksempelvis på Sjælland er der blot en enkelt tilbage.

Den fornemmeste opgave, som folkebibliotekernes mobile tilbud har, er at række ud til de borgere, der ikke selv har mulighed for at komme på biblioteket, men den service er i dag kun forbeholdt borgerne i 14 ud af de 98 kommuner.

Susanne Brandt Nielsen er bibliotekar på Randers Bibliotek, som er et af de steder, der stadig har en bogbus. Hun har gjort sig flere overvejelser omkring besparelserne på hendes fagområde:

”Jeg kan godt være bange for, at der bliver for langt fra biblioteket og ud til dem, der virkelig har brug for det. Biblioteket er for alle - og efterhånden et af de eneste steder, der ikke kræver et abonnement – men når det så er sagt, så er det måske okay, at man skærer lidt i folkebibliotekerne, når man kigger på de behov, der er i f.eks. psykiatrien, folkeskolen eller ældreplejen.”

Fra et politisk perspektiv har tankerne givetvis været de samme, mener Henrik Jochumsen:

”Rationalet har jo været, at der var mange små folkebiblioteker, som blev anset for at være ubetydelige, og at man derfor var bedre tjent med at samle midlerne til at bygge nogle større, mere moderne biblioteker. Og det kan der jo også være en vis fornuft i, men når man samtidig har lukket en stor del af de mindre filialer, så gør man jo afstanden længere for dem, der har svært ved at komme til hovedbibliotekerne."

Besparelserne kommer altså ikke uden omkostninger for borgerne. Den lige adgang til viden og kultur kommer i dag an på, hvor man har bosat sig.