Når højskolesang møder fodboldpolitik – fodboldens sjæl under lup

Bybus 4A i Aarhus, tager dig fra villahusene i Viby, forbi fortovscafeerne på Frederiksbjerg, gennem centrum og ned til åen, for at tage dig helt ud til boligblokkene i Gellerup og Brabrand. Er det mon virkelig her, at der torsdag aften er fodbolddebat for inkarnerede fans, og med et kyndigt panel af eksperter som er hevet ind udenbys fra? 

Højskolen der aldrig blev til 

Den gule bybus giver en smule farve på denne grå efterårsdag, hvor himlens farve afspejler farven på de fleste af bygningerne, og man må lede langt efter det klassiske højskoleudseende, når man skal finde Gellerup Højskole. Det sjove er dog også, at Gellerup Højskole faktisk ikke findes. Bygningen gør, ideen gør, men den blev aldrig realiseret. 

Som deltidsansat og medarrangør af dagens event, Frederik Ravn Andersen fortæller, så var ideen at starte en klassisk grundtvigiansk højskole, men midlerne var der ikke. Lokalerne er der dog stadig, og bliver nu brugt til weekendkurser og aftenarrangementer. Og målet er klart: 

“Planen er at vi skal trække folk til Gellerup, som ikke normalt vil komme herud. Samtidig skal vi også gerne kunne trække unge fra området til vores arrangementer, men vi vil ikke tjekke ID ved døren - ældre må også gerne komme disse aftener.” 

Ind ad en sti, forbi den første blok, ind i mellem fire grå etagebygninger med en øde cykelparkering i midten, ser man skiltet: “Alt der er galt med moderne fodbold”. Allerede inden skiltet er i syne, er duften af gryderet overalt i luften - måske er der faktisk en rigtig højskole? 

Fodboldtrøjer og fællessang 

Med fodboldtrøjerne på og sangbøgerne fremme, forsvinder tankerne fra den chili con carne som var serveret foran baren, og ledes i stedet hen på de fire gule lænestole oppe forrest ved klaveret. Som panelist Stanis Elsborg, journalist og direktør for PlayTheGame, siger kækt i åbningsbemærkningen: 

“Nu ligger AGF endelig nummer 1, og så tvinger i mig til at sidde i en Brøndby-farvet stol?”. 

Bemærkningen bliver modtaget med latter, og indledningen er præget af et snakkende publikum, som nyder en lokal Ceres Top eller Sportscola på de fremsatte bord-bænke sæt i Grundtvigsalen, mens arrangøren prøver at få taletid. Mikrofonen dur ikke, han taler højere, nu dur mikrofonen mens han stadig taler højere. 

For nu til det som de cirka 50 fremmødte er kommet for: en saglig debat om det de holder allerkærest, fodbold! Dog skal højskolesangbøgerne i brug først. En længere forklaring om at “Der er et yndigt land” er for blødsødent en sang til at være nationalmelodi, og så bliver alternativet “Kong Christian stod ved højen mast” ellers brølet ud i lokalet, som skulle Danmark spille i Parken. 

Ved siden af skoletavlen hvor der med kridt er skrevet: Pause=Pilsner, sidder de fire debattører som udover Stanis Elsborg tæller: journalist Peter Brüchmann, tidligere fodboldspiller og nuværende journalist Arnela Muminovic og journalist Sture Sandø. Alle fire med en enorm kærlighed til fodbold, er kærlighed som i disse tider bliver udfordret fra alle leder og kanter. 

En sport i krise 

“Er der overhovedet noget der peger i en positiv retning for fremtidens fodbold?” Bliver der spurgt om, før debatten hurtigt afbrydes af fem kanonskrald som sprænger i nærheden. Man er vel i Gellerup.

Åbningsspørgsmålet taler sit klare sprog, og debatten tager hurtigt samme kulør, som bygningerne den afholdes i. Tilskuerne siger ingenting, alle kigger op. En enkelt taber sin telefon på betongulvet, enten i forsøg på at tjekke resultatet i aftenens pokalkamp eller tage et billede. Kun få gange bliver der grint fra publikum, som fx da Peter Brüchmann kalder DBU’s formand, Jesper Møller, for en: “glat ål, som kun tænker på flere knappenåle til hans jakkesæt”. 

Generelt er holdningen den samme hos de fire debattører. Lidt ærgerligt hvis man spørger brødrene, Kristian og Rasmus, som sidder bagerst i lokalet på fremfundne klapstole. De er begge meget optaget af emnet, særligt Rasmus som er kollega med Stanis Elsborg hos Idrættens Analyseinstitut, mens storebror Kristian holder fodbolden som en hobby.

De håbede på lidt mere debat, fremfor at panelisterne skiftedes til at fortælle hvor skidt det står til, og hvad der er galt med moderne fodbold. Men samtidig har de også svært ved at være uenige: 

“Der er gået inflation i alt i fodbold, og det er svært at se det skulle ændre sig lige foreløbigt, med alle de penge som er på spil”. 

Debatten slutter, publikumsspørgsmål bliver besvaret og småsnakken bliver genoptaget ved bordene. Rasmus finder en som også læser statskundskab. De bonder over en bestemt underviser. Kristian trækker luft udenfor, mens folk så småt samler flaskerne sammen og afleverer i baren. Klapstolene pakkes også sammen.

En efter en tømmes lokalet, og Rasmus og Kristian krammer farvel. Kærligheden til sporten er ikke blevet mindre, men håbet om en bedre fremtid i fodbold hænger i en tynd tråd.

Det er blevet mørkt udenfor. Gadelysene er tændt blandt de mørke bygninger. Nu kommer der en gul bus, og turen går hjemad.